Jesus, din Frelser

Jesus, din Frelser

Skrevet af: Harald Kronstad | Publiceret: 21. december 2016

I julen fejrer og mindes du din redningsmand. Hvad betyder det for dig?

Da Jesus var i himmelen, frydede han sig stort og legede på den vide jord.

Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede,
da han lagde jordens flade fast på urdybet,
da han samlede skyerne deroppe,
da han lod urdybets kilder strømme,
da han satte en grænse for havet,
så vandet ikke kunne overtræde hans befaling,
da han lagde jordens grundvolde fast,
var jeg ved hans side som hans fortrolige;
jeg var til glæde for ham dag efter dag,
jeg dansede foran ham hele tiden,
jeg dansede på hans vide jord
og glædede mig over menneskene. 
Ordsprogenes Bog 8,27–31

Jesu kærlighed til os

Er ikke det kærlighed? At gå hele denne vej uden at give efter for synden en eneste gang?

Midt i sin ophøjede herlighed i himmelen så Jesus fordærvelsen som tiltog efter syndefaldet, og der blev født en stor nød i hans hjerte. Tænk om jeg kunne komme menneskerne til hjælp! Midt i sin glæde, trivsel, fryd og herlighed, havde han denne kærlighed til menneskerne. Han ønskede at blive deres frelser, forsoner, helliggører, ypperstepræst og formidler til Gud. Det længtes han efter. Er det ikke kærlighed, når man selv har det så godt, alligevel at vælge at blive født ind i verden, med en menneskenatur lige som os? Ved at fornægte alle sine dårlige tendenser åbnede han en vej tilbage til Gud og hans rige og at dele al sin herlighed med os. Er ikke det kærlighed? At gå hele denne vej uden at give efter for synden en eneste gang? Hver eneste dag stod han egentlig i fare for at give efter og miste det han havde forladt i himmelen. Det er kærligheden Jesus har til dig og mig!

Da vi er blevet mødt med en sådan kærlighed, ville det da ikke være selvfølgelig at vi er hengivne i vor genkærlighed til ham? Desværre er dette underligt nok ikke en selvfølgelighed. Derfor siger Jesus videre: «Så hør nu på mig, mine børn! Salige er de som følger mine veje». Skulle man ikke tro at alle ville følge disse veje? Beklageligvis er vi så fordærvet at vi ikke er sådan. Derfor har vi brug for disse formaninger. Derfor har vi brug for at holde vagt ved vore hjerters døre, og have vor lyst i at leve ham nær og høre hans røst.

Han så min elendighed

Nu går vi julen imøde, en tid til at tænke hvorfor Jesus kom. Tænk på den kærlighed der lo bag! Han er min frelser! Han har kærlighed til mig.

Han så min elendighed, ikke bare menneskernes elendighed. Nej, også min. Han så hvor let jeg bliver fristet, hvor lidt der skal til før jeg falder ud af kærligheden.

Han så min elendighed, ikke bare menneskernes elendighed. Nej, også min. Han så hvor let jeg bliver fristet, hvor lidt der skal til før jeg falder ud af kærligheden. Når et barn bliver født, fryder alle sig over det nye liv. Men også det lille barn har en falden menneskenatur - kødet som vi fik efter syndefaldet, og hvori der intet godt bor. Derfor udvikles man let i egoisme, ondskab og med et begær efter ære og storhed. Alt ondt som er sket i verden er sket ved menneskekroppe som var skabt i Faderens billede, men som Satan fik kontrol over igennemn lyster, begæringer og denne tids ånd.

Bliv bevaret i kærligheden

Jeg beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås. Efeserbrevet 3,16–19

...«rodfæstede og grundfæstede i kærlighed» er først og fremmest en brændende genkærlighed til Kristus.

At blive bevaret i en sådan kærlighed, og blive rodfæstet og grundfæstet i den, er egentlig en betingelse for at blive bevaret helt til livets slut uden at blive træt, uden at falde ud af kærligheden. Man kan altså gå igennem livet uden at komme i en periode af træthed hvor du bliver ligegyldig på grund af andre mennesker og forhold. Da kom mer der noget koldt og ligegyldigt over en, og kærligheden til de andre og gudskærligheden kølner. Det er meningen at den skal være der hele tiden og vokse! Når Paulus taler om at være «rodfæstede og grundfæstede i kærlighed» er dette først og fremmest en brændende genkærlighed til Kristus.

David siger: «Herre, jeg har dig hjertelig kær!» Hvor længe er det siden du har sagt det samme til Jesus? Selv om der er mange ting at være optaget med, er vi kaldet til at have samfund med ham, Guds Søn, siger Paulus. Dette kærlighedsforhold giver kraft til at holde ud i livets strid, og man kan fryde sig for Herrens åsyn. Glæden forsvinder ikke, hvis man er bevaret i kærlighed.