Jesus som Guds søn og menneskesøn

Jesus som Guds søn og menneskesøn

Skrevet af: ActiveChristianity | Publiceret: 19. december 2016

«Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd …» Første Johannesbrev 4,2-3.

Jesus var både Guds søn og menneskesøn. «Jesus», det var jo det navn, han fik som menneskesøn, et almindeligt navn, et almindeligt navn dengang. Men «Kristus», det var den salvede Konge – den som Gud havde salvet til at være konge over Israel. Og så: Jesus er Kristus. Jesus Kristus. I dette navn er begge kombineret i ét: Guds søn og menneskesønnen.

Forkaste Jesus

I Jesu tid ville de skriftlærde og farisæerne have det sådan, at Jesus bare var Jesus – han var ikke Kristus. De ville ikke høre på, hvad han havde at sige. Og derfor forkastede de ham, og de så ham oven i købet som en forfører. Tænk i hvilken grad de tog fejl! Guds søn, født ind i menneskeslægten og som fik del i kød og blod som os - ham så de altså som en forfører, og de korsfæstede ham. De fornægtede, at han var Kristus kommet i kød, og var der i Antikrists ånd i deres dage.

Antikrists ånd begyndte at arbejde på en anden måde, så snart apostlene begyndte at bygge menigheden på hjørnestenen, som er Jesus. Nu, i stedet for at fornægte ham som Guds søn, arbejder Antikristens ånd for at fornægte ham, som er den sande menneskesøn – et menneske som blev født med lige præcis samme kød og blod, som vi har, med en menneskelig natur og synd i kødet. Ikke et syndigt kød. Det ville kun være sket, hvis han havde givet efter for fristelsen og syndet. Han blev fristet, men sejrede over hver eneste fristelse, og dermed fordømte Gud synden i kødet ved ham. Nej, næsten hele den religiøse verden afviser dette og ser ham bare som en der kom i en slags lignelse som menneskesøn. Kød og blod, men med guddommelig natur i stedet for menneskelig natur (Romerbrevet 8,3-4; Filipperbrevet 2,5-11; Hebræerbrevet 4,14-15).

Genkende Antikrists ånd

Sådan kan man genkende Antikrists ånd: den bortforklarer det værk, som Gud gjorde i sin søn til frelse for hele menneskeslægten, til sejr over Satan og hele ondskabens åndehær. Han bragte løsningen for alle mennesker, der ikke længere behøver at følge kødets lyster, men kan leve et guddommeligt liv! (Romerbrevet 7,18.24-25). Men Antikrists ånd vil bortforklare alt det der, og de fleste mennesker tror på hans bedrag. For hvis de ikke tror på sejr over synd og at leve et guddommeligt liv, så behøver de ikke gøre det. Sådan bortforklarer Antikrists ånd det, for hvis Jesus ikke var kommet i kød, ja hvem er det så, der kan få sejr over kødet? Så er menneskene altså nødt til at vandre efter kødet.

Men det står i Romerbrevet 1,3-4: «… hans søn, Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt, i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde For at kunne bringe forløsning fra kødet måtte han nødvendigvis også tage del i kødet. Antikrists ånd vil af med den forklaring, at Jesus efter kødet er kommet af Davids slægt. Dermed kan han også bortforklare forløsningen fra kødet med dets lyster og begæringer for alle mennesker. Og så har vi kun syndernes forladelse igen. Men Jesus havde jo besejret den synd, som han tilgiver, og som vi har levet i, da han døde! Fordi Jesus havde besejret synden, som han kunne tilgive ved sin død, er det nu muligt for os at frigøres fra selv at leve i synd. Dette er den nye pagts herlige håb! (Romerbrevet 8,3-4). Vi har ikke længere bare tilgivelse for synd, som vi har begået, men frihed fra at være bundet til at gøre de samme synder om igen! Dette er sand frigørelse! Og det er kun muligt, fordi Jesus kom som menneskesøn. Dette er Guds evangelium.

Baseret på en tale af Sigurd Bratlie i Oslo i 1980.