Josva og Kaleb: Troens ånd

Josva og Kaleb: Troens ånd

Skrevet af: Milenko van der Staal | Publiceret: 17. april 2015

Når vi har troens ånd, kan Gud hjælpe os til at besejre en tilsyneladende uoverkommelig overmagt.

De tolv spejdere kom tilbage efter at have udspejdet Kanaans land for at aflægge rapport til Moses og Israels folk. Folket var meget spændte. Gud havde selv ført dem ud af Egypten, og endelig var sandhedens time kommet. For fyrre dage siden havde Moses sendt spejderne ud med en befaling om at finde ud af så meget som muligt, før israelitterne skulle gå ind i landet for at tage det som sit eget. Hans afskedsord var: «Fat mod! I skal tage noget af landets frugt med tilbage(Læs Fjerde Mosebog 13 og 14).

Og her kom de, bærende med en drueklase der var så stor, at der skulle to mænd til at bære den! «Vi kom ind i det land, du sendte os til. Det flyder virkelig med mælk og honning, og her er noget af dets frugt Folket samlede sig for at se det med deres egne øjne. Alle ville have en del af frugten.

Det lovede land

Frugterne af dette land er de dyder og den velsignelse, vi modtager: kærlighed, glæde, tålmodighed, godhed og fred. Hvem vil vel ikke have disse?

I den nye pagt har vi også fået besked om at indtage vort lovede land. Som kristne har vi fået de største og dyreste løfter: At blive færdig med synden og få del i guddommelig natur (Andet Petersbrev 1,3-4). Frugterne af dette land er de dyder og den velsignelse, vi modtager: kærlighed, glæde, tålmodighed, godhed og fred. Hvem vil vel ikke have disse?

Men israelitternes glæde varede ikke længe. Spejderne var også stødt på dem som boede i landet: et stærkt folk som boede i befæstede byer. Deres rapport var dyster: «Det land, vi drog igennem og udspejdede, er et land, der vil fortære sine egne indbyggere. Alle de folk, vi så i landet, var umådeligt store. … så vi var som græshopper i vores egne øjne; det var vi også i deres øjne

Israels folk sank sammen i fortvivlelse og græd hele natten igennem. Var alle deres drømme endt med dette? Havde de virkelig lidt så megen modgang, bare for at blive snydt ved dørtærsklen til det lovede land?

Tror du?

Det kan også ofte virke sådan i vort kristenliv. Vi opgiver vort gamle liv for at følge Jesus med store forhåbninger om et bedre liv. Men så dukker vor fjende, synden i vor natur, op - stor og faretruende, tilsyneladende umulig at overvinde. Vi begynder at føle, at det koster for meget at være kristen; at det er for meget arbejde. Hvorfor hjælper Gud os ikke?

Gud kan ikke hjælpe dem, som ikke vil tro. Han har for megen respekt for den frie vilje, han har givet os. Uden tro er det faktisk umuligt at behage Gud. På den anden side belønner han dem rigeligt, som flittigt søger ham. (Hebræerbrevet 11,6)

Gud kan ikke hjælpe dem, som ikke vil tro. Han har for megen respekt for den frie vilje, han har givet os.

Josva og Kaleb, to af spejderne, talte ud: «Hvis Herren holder af os, vil han føre os ind i dette land og give os det … Gør ikke oprør mod HerrenI skal ikke være bange for landets befolkning, dem æder vi! Deres skygge har forladt dem, men Herren er med os. I skal ikke være bange for dem!»

Man skulle have troet, at folket fattede mod og huskede på de løfter, Gud havde givet dem og de undere, de havde set ham udføre. Men nej. Da de havde mødt modstand, ville de hellere - på grund af deres vantro - have stenet disse troens mænd end at tage en kamp op og kæmpe for det lovede land.

Tro er et valg

Men så greb Gud ind. Ved ikke at tro på ham fornægtede Israels folk egentlig Guds kraft og herlighed. Hans retfærdige vrede blev optændt imod dem, og han sværgede, at ingen over 20 år nogensinde ville komme ind i landet, men alle omkomme i ørkenen.

Tro betyder at være lydig, selv når vi ikke kan se resultaterne. Tro betyder handling. Tro giver resultater.

Med to undtagelser: «Men i min tjener Kaleb var der en anden ånd; han var fuldt og helt med mig, ham vil jeg føre ind i det land, han har været i, og hans efterkommere skal tage det i besiddelse. ... Ingen af jer, undtagen Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn, skal komme ind i det land, som jeg svor, jeg ville lade jer bo i

De havde en anden ånd - troens ånd. Tro betyder ikke at se på det, som er synligt, men at tro på, at Gud er almægtig. Tro betyder at være lydig, selv når vi ikke kan se resultaterne. Tro betyder handling. Tro giver resultater.

Gud ønsker, at vi skal vælge at tro og vælge at lyde. Han vil, at vi skal ofre noget. Gud var med Josva og israelitterne, men de skulle vise, at de ville det. Under erobringen af Kanaan efter Jerikos fald blev ikke én eneste by taget uden kamp.

Smage frugten

Ingenting indtages uden kamp, men når vi kæmper, er der ingenting, som vi ikke kan indtage.

I den samme troens ånd kæmper vi vor egen kamp mod synden i vor natur. Vi skal opgive vor egen vilje og syndige lyster. Han giver os styrke, når vi søger ham i tro - og når vi sejrer, går al ære til ham.

Ingenting indtages uden kamp, men når vi kæmper, er der ingenting, som vi ikke kan indtage. Én efter én skal fjenderne falde for os. Så gør vi mere end at se «landets frugt» på afstand. Kærlighed, glæde, fred og alle dyderne – vi skal holde dem i vor hånd og smage på dem. Det lovede land bliver vort.