At prale af sig selv er et meget beskrivende udtryk. En af kærlighedens egenskaber er, at den ikke praler, Første Korintherbrev 13:4.
At prale af sig selv er, bevidst at forsøge at synes at være mere end hvad der er sandt. Det er umuligt for dette at være en ingrediens i kærligheden, fordi kærligheden er sand. "At lade som om" er en af kærlighedens modsætninger, og motivet bag det er at tiltrække opmærksomhed til en selv, ligesom en påfugl. Derfor er det at “vise sig”, eller at opføre sig på en bestemt måde, eller at foretage forskellige ydre tjenester for at få folk til at tro, at du har kærlighed, meget forstyrrende og vil frarøve dig kraften til at elske i sandhed.
Selve essensen i kærlighed er at gavne modtageren
Selve essensen i kærlighed er at gavne modtageren. Kærlighed er en skjult pagt i hjertet, og et engagement for kun at gøre hvad der er godt og givende til den, der er elsket, uden at give plads til selvovervejelse eller fordele. Alle krav og forventninger efter noget i gengæld, er en skamplet og modsætning af kærligheden.
Kærligheden er ikke bevidst om sig selv, så den kan ikke prale af sig selv! Hvordan kunne den overhovedet have noget at prale over? Tværtimod, fordi kærligheden er stærkt bevidst om behovet og tilstanden af dens “mål”, er den velsignet fri for at skulle løfte, forsvare eller retfærdiggøre sig selv.
Kærligheden søger ikke sit eget…pral er at søge sit eget!
Kærligheden giver…pral tager!
Kærligheden er offer…pral er at spare sig selv!
Kærligheden formaner andre…pral tjener sig selv!
Kærligheden bringer fred…pral er et ufredens hav!
Kærligheden er fyldende…pral er tomhed!