Kan jeg virkelig blive fri fra synden?

Kan jeg virkelig blive fri fra synden?

Skrevet af: Johan Oscar Smith | Publiceret: 21. august 2016

I Romerbrevet 7 taler apostlen Paulus om at gøre det, han hader. Men den samme Paulus skriver om at blive sat fuldstændig fri fra synden (Romerbrevet 6:22). Hvad betyder dette?

I denne forbindelse betyder, “at være sat fri fra synden”, at vi er sat fri fra syndens magt. Synden har ikke længere magten over os! (Romerbrevet 6:12)

Har du mærket synden som en voldsom kraft i dit liv? Det er klart bevist at synd, som vi har arvet på grund af faldet, er i vort legeme – vi lægger mærke til det i de ting vi siger og gør. Efter naturen er vi langt fra den renhed, som er i Kristus. Men Guds ord gør det også klart, at vi ikke skal følge synden i vore lyster!

“At være sat fri fra synden” betyder, at vi er sat fri fra syndens magt.

Vi bliver slaver af den, vi adlyder, enten det er synd der resulterer i død, eller retfærdighed der resulterer i liv og fred. Når vi vælger at tjene Gud og bestemme os for at gøre hans vilje, ser vi at der er to kræfter i vort dødelige kød. På den ene side har jeg den ubeskrivelige rigdom af retfærdighedens overvældende nåde,” men jeg har også en anden lov i mine lemmer:” min egen syndige natur (Romerbrevet 5:17 og Romerbrevet 7:23).

Det er mit valg!

Jeg bestemmer selv, hvem jeg vil tjene. Det er op til min egen vilje. Jeg kan ikke undgå fristelser, men jeg behøver ikke adlyde dem!

Hver person bliver fristet, når han bliver draget af sine lyster (Jakobsbrevet 1:14). De lyster som drager os, er synden i vort kød (vor syndige natur). Dog er der et lille ord, som vi burde se på: “Når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden.” Jakobsbrevet 1:15. Vi kan modtage kraft fra Gud til at sejre, når vi bliver fristet , så at dette “når”, ikke er skyld i at vi falder i synd! Fristelse kan kun være skyld i, at vi gør synd, hvis vi giver efter for det (er enig med det). Men det er ikke længere dette, vi ønsker. I modsætning er vores sind og vilje at adlyde Guds love (Romerbrevet 7:25).

Jeg bestemmer selv, hvem jeg vil tjene.

Paulus, der sagde han havde et sind og vilje til at gøre Guds vilje, sagde i det samme vers at han tjener syndens lov med sit kød. Med andre ord, tjener han Guds lov med sit sind, og samtidigt synden lov med sit kød. Hvad betyder dette?

“Gøre ting som vi hader”

Hvis vi kan relatere disse vers til vore daglige liv, kan vi bedre forstå dem. Tænk på de mest åndelige personer du kender. De kæmper med alt hvad de har for at adlyde Gud, og de har opnået mange ting. Ikke desto mindre, vil du, når du lærer dem bedre at kende, se mange aspekter af deres liv som er ganske menneskelige og som ikke er et resultat af Helligånden og det nye liv. Selvom hele denne persons trang er at opnå Guds vilje med hele deres liv, gør de stadig ting som kommer fra deres kød (deres syndige natur). Her ser vi, at de tjener “syndens lov” med deres kød (dette er ikke det samme som “synden og dødens lov,” som er et resultat af at leve i bevidst synd), selvom hele deres trang er at tjene “Guds lov.”

Fristelse kan kun være skyld i, at vi gør synd, hvis vi giver efter for det.

Så hvad skal de gøre med disse ting, som kommer fra deres eget kød? Skrifterne giver svaret: Når de møder noget i sig selv, som ikke er en frugt af Helligånden, skal de døde det—med andre ord dømme det—fordi det er frugten af den “anden lov i hans lemmer.” (Romerbrevet 8:13)

To slags frihed

Dette eksempel indikerer også, at der faktisk er to slags frihed fra synd.

1. Den første er friheden fra syndens og dødens lov (Romerbrevet 8:2). I Kolossenserbrevet 2:11 står der, at vi har aflagt “syndens og dødens legeme” (det legeme som gjorde synd og tjente den) ved Kristi omskærelse. Med andre ord stopper vi med at gøre bevidst synd. Dette er den første frihed.

2. Den anden frihed er en proces—en udvikling—hvorved vi lidt efter lidt bliver fri fra “syndens lov i vore lemmer.” Den anden frihed opstår gradvist, som der står i Filipperbrevet 3:7-16. Denne frihed er processen af at blive fuldkommen. Paulus var ikke fuldkommen. Han tjente stadig syndens lov med sine lemmer, selvom hans sind fuldt ud var indstillet på at tjene Guds lov.

Den eneste måde at blive færdig med synden i kødet er, at gå den samme vej som Jesus gik.

Faktum er at synden, vore egne syndige lyster og begærer, ikke kan være underlagt Guds lov. Så længe der er det mindste spor af synd i os, vil det åbenbare sig selv på den ene eller anden måde. 

Følg Jesus!

Hvad burde vi gøre? Den eneste måde at blive færdig med synden i kødet er, at gå den samme vej som Jesus gik. Der står skrevet, at han er vores forløber, og han åbnede denne vej for os gennem kødet, så vi kan følge ham. Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor: Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund.’” Første Petersbrev 2:21-22. At følge i Jesu fodspor betyder, at vi heller ikke gør synd, og dette er muligt ved Helligåndens kraft, ved at fornægte os selv og hade lysterne i vort kød. Så vil synden, som vi har, blive bragt i døden i os, så ingen synd bliver gjort.

At følge i Jesu fodspor betyder, at vi heller ikke gør synd.

Vi skal give agt på os selv og bevidst prøve at genkende hvad som helst, der kommer fra vort kød. Vi skal dømme det og forandre os, så vore handlinger er mere fuldkomne næste gang. Dermed går vi fra lys til lys, og fra styrke til styrke. Vi bliver faktisk fri fra synden!

Da nu Kristus har lidt legemligt, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har gennemgået legemlig lidelse, har gjort sig færdig med synden for ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje.” Første Petersbrev 4:1-2.

 

Dette er en redigeret version af artiklen “Frihed fra synd,” der først blev publiceret i tidsskriftet “Skjulte Skatte” i 1929.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag, Norway