Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag

Skrevet af: Richard Savage | Publiceret: 5. maj 2016

Torsdag den 9. maj er det Kristi Himmelfartsdag i den kristne kalender. Denne dag, 40 dage efter første påskedag, er blevet fejret i kristendommen fra dens tidlige begyndelse - med god grund.

Ifølge Lukas havde Jesus fremstillet sig, som opstået fra de døde, “ved mange forskellige lejligheder åbenbarede sig for apostlene som den opstandne og levende for at tale til dem om det, der har med gudsriget at gøre.” (Apostlenes Gerninger 1:3).

Kristus er opstået!

Det må have været uforglemmelige oplevelser for disciplene, at se og høre Jesus i hans herlighedslegeme, umiskendeligt bevis på, at han fuldstændigt havde overvundet Satan og døden selv. Helt ligesom de to disciple, som gik med ham på vejen til Emmaus (Lukasevangeliet 24: 13-23) Deres hjerter må have været i brand af spænding og under. Han viste sig for dem i øvre værelse på den første påskesøndag, og en uge senere, havde Thomas muligheden for at røre Jesu opstandelseskrop, som bar mærkerne af Hans korsfæstelse, bevis på at Han var død for synden, en gang for alle (Johannesevangeliet 20: 19-29).

Der var ingen tvivl overhovedet. Jesus Kristus var opstået fra de døde.

Der var ingen tvivl overhovedet. Jesus Kristus var opstået fra de døde. Alt Han havde profeteret om Ham selv var sandt. I 33 år ahvde Han været på jorden som et menneske, haft en natur helt ligesom vores, var blevet fristet i alle ting ligesom vi, ved at dø for synden og sin egen vilje, havde Han overvundet Satan, som havde magten over døden, fuldført en vej gennem kødet, som vi kan efterfølge, og fremstillede sig selv som et pletfrit offer til Gud – en perfekt perfect soning af synden i kødet. Satan kunne ikke længere anklage nogen til Gud, fordi gælden var betalt i fulde (Kollosenserbrevet 2: 13-14). Endvidere, formanede Han dem til at blive i Jerusalem, fordi meget snart ville de også modtage kraft til at overvinde og være Hans vidner gennem den Hellige Ånd, som Han ville sende til dem fra himmelen.

Jesus vender hjem til sin Far i himmelen

Men for at gøre det, måtte han først vende hjem til himmelen, og tage sin retmæssige plads ved Faderens højre hånd. Det skete nær Bethany på Olivenbjerget (Lukasevangeliet 24:50). Det var et herligt udendørs møde. Ved afskeden lover Han, at Han ikke vil lade sine disciple alene, men gennem den Hellige Ånd, Trøsteren, Hjælperen, Læreren i Retfærdighed, Han vil være med dem altid, selv til tidernes nat (Johannesevangeliet 16:7, Matthæusevangeliet 28:18-20). Jesus blev revet op for øjnene af dem “og en sky rev Ham ud af deres syn"

“Jesus, som nu er taget bort til Himlen, vil komme tilbage på samme måde, som I så Ham forsvinde.”

Jeg tror, hvis vi havde været der, havde vi sikkert også stået der i stille afsked, stirrende standhaftigt ind i himmelen. Men Gud har arbejde for os at gøre, og Han sendte to engle for at give disciplene deres marcherende ordrer, “’Jesus, som nu er taget bort til himlen, vil komme tilbage på samme måde, som I så Ham forsvinde’ Så gik de tilbage til Jeusalem ... og alle mødtes ofte for i fælleskab at bede til Gud. Også de kvinder, der havde fulgt Jesus, samt Jesu mor og hans brødre var med.” (Apostlenes gerninger 1:9-14). Disse 120 mennesker var de første frugter af menigheden, og det blev givet dem at lægge de første grundsten af Guds tempel på jord, bygget af levende sten, som følger Jesus på vejen, som Han banede for os.

Templet er fuldendt

“Når dette arbejde er fuldført, så kommer ekstasen, vores forsoningsdag”

Nu i disse dage tilfører Gud topstenen til bygningen, disciple, som med en overenskomst bliver bygget sammen som et helligt tempel i Herren, med Jesus Kristus selv som hjørestenen (Efeserbrevet 2: 14-22). Når dette arbejde er blevet fuldført, så kommer ekstasen, vores forsoningsdag, når de trofaste disciple, som også er de første frugter for Gud og Lammet, skal blive løftet op for at møde Ham i skyerne.  

Og når Han kommer igen og sætter fod på Olivenbjerget igen på Hans hvide hest, kongen af konger, Herren af Herrer, Han som er trofast og sanddru, Hans disciple vil være med Ham, og sammen skal de rense verden fra al ondskab og uretfærdighed (Zakarias 14:4-5, Åbenbaringen 19: 11-21)

Ja, Kristi Himmelfartsdag er en dag værd at fejre. På et tidspunkt var det en offentlig helligdag, hvor folk kunne gå i kirke og værdsætte Gud og Jesus, selvom de måske ikke fuldt ud havde forstået dens betydning. Men antikrists ånd arbejder for at udskifte religiøse helligdage med sekulære helligdage, med intention om at ændre tiden (Daniel 7:25), og for mange mennesker er Kristi Himmelfartsdag bare endnu en dag. Må så mange som muligt opnå større forståelse af den specielle betydning i Guds herlige plan om frelse for menneskeheden.