Leve et lykkeligt liv

Leve et lykkeligt liv

Skrevet af: Martha Evangelisti | Publiceret: 24. februar 2015

Det er virkelig muligt at leve et lykkeligt liv i alle situationer!

Følelser kommer og går, men lykke er mere end kun end følelse! Lykke er sikkerheden som kommer ved at tage valg, som behager Gud. Du elskede ret og hadede uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige.” (Hebræerbrevet 1:9)

Glæde i mine prøvelser

Glæde kan ikke kun opleves i gode tider; ved at leve ifølge Guds ord kan det også opleves, når vi er syge, trætte eller i ubehagelige situationer. Jakob skriver at I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags…” (Jakabsbrevet 1:2). Men hvordan kan selv mine prøvelser regnes for glæde?

Næste vers giver svarene: I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed.” (Jakobsbrevet 1:3) Det er lige præcis, når jeg står i de vanskelige situationer, når jeg ikke føler mig lykkelig og energisk, at jeg finder den synd i min natur som forårsager sorg. Jeg finder min utålmodighed og utilfredshed. Disse tider med modgang er muligheder til at fornægte synden i min natur, så den kan blive udskiftet med dyder. Dette er virkelig noget at glæde sig over!

Det er lige præcis, når jeg står i de vanskelige situationer, når jeg ikke føler mig lykkelig og energisk, at jeg finder den synd i min natur som forårsager sorg

Dette vers fra en af vore sange, skrevet af en mand, som skrev udfra sit hjerte og liv som kristen, genlyder sandt:

“O Herre, sin lov vil jeg holde.
Min lyst er at lide med dig.
Da intet mig skade kan volde,
men alt bli'r til frelse for mig
.”

(Elihu Pedersen, Herrens Veje #283)

Glæde ved at tjene de andre

Jeg har oplevet, at det er en glæde at lyde Gud, når jeg tænker over hans kærlighed til mig, og den gode effekt som lydighed har på både mig selv, og de som er omkring mig. Guds ord siger, at jeg skal elske og tjene de andre. “Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” (Filipperbrevet 2:3-4). Når jeg fokuserer på mine egne følelser, problemer, tanker og meninger, så oplever jeg ikke lykke.

Når jeg fokuserer på mine egne følelser, problemer, tanker og meninger, så oplever jeg ikke lykke.

Glæde fra Guds ord

Guds ord fortæller mig, at jeg skal stole på ham af hele mit hjerte. Der er glæde i at søge Gud for råd og stole på, at han vil tage sig af mig og styre mit liv ifølge hans vilje.

Det er let at følge mine egne følelser og menneskelige tilbøjeligheder; det kræver en indsats at glæde sig, når situationen eller mit humør har det anderledes. Jeg skal tage et valg. Jeg skal bede om hjælp til at være lydig mod Guds ord.

Det er let at følge mine egne følelser og menneskelige tilbøjeligheder; det kræver en indsats at glæde sig.

Guds ord siger, at jeg skal kaste al min sorg på ham. Igennem bøn kan vi fornægte alle tunge tanker, fordi vi ved, at alle vore prøvelser samvirker til vores bedste:“Vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb.” (Romerbrevet 5:3-4). Glæde er lyset. Det er det fravær som bekymring, tvivl og jordiske tanker forårsager. Det er resultatet af lydighed mod Guds ord, at vælge hvad du ved er rigtigt og en belønning for de som gør Guds vilje, som vi også kan se fra Jesu eget liv. Lykke er en længsel efter ting med evig værdi, i stedet for penge, materielle ting, ærer eller et ideelt ægteskab eller karriere..

Hvert valg som adlyder Gud, er et skridt længere væk fra synd og mørke og et skridt nærmere evigt øgende glæde!