Maria: Lille i sig selv, men set af Gud

Maria: Lille i sig selv, men set af Gud

Skrevet af: Janne Epland | Publiceret: 22. maj 2015

Maria må have været en meget speciel, ung kvinde. Hun blev udvalgt til at bære selveste Jesus Kristus, Guds egen søn. Hun kan ikke have været hvem som helst. Hvem var Jomfru Maria?

Maria havde ikke høje tanker om sig selv, men troede fuldt og fast på Guds styrelse i sit liv, også når det så usandsynligt ud. Vi kan virkelig lære noget om tro og ydmyghed af Maria.

En helt normal kvinde fra Nazareth

Den unge jødiske pige levede et ganske ordinært liv i Nazareth, en lille by i Galilæa. Men en dag kom en engel til hende og sagde: «Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud (Lukasevangeliet 1,30).
Hun var af alle verdens kvinder udvalgt til at føde Guds søn! Hun skulle give ham navnet Jesus. Englen forklarede, at Helligånden skulle komme over hende, og at hun på denne måde skulle blive mor til Jesus Kristus, Guds egen søn.

Lige meget hvor usandsynligt dette lyder ud fra en menneskelig tankegang, så svarede Maria frimodigt tilbage: «Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord (Lukasevangeliet 1,38) Hun var fuld af tro og tillid til Gud!

«Lad det ske mig efter dit ord!»

Vi kommer alle i situationer, der spørger os om vor tro. Måske er vi i et forhold, hvor det er helt naturligt at bekymre sig og blive urolig for noget. Så er spørgsmålet, om jeg virkelig tror på Guds fuldkomne styring, giver helt slip på alle bekymringstanker og griber fast i det ord som siger «Vær ikke bekymrede for noget.» (Filipperbrevet 4,6). Så kan vi på vor måde og i vor tid svare: «Jeg er en Herrens tjener. Lad det ske mig efter dit ord! Pas på mig sådan som du har lovet. Nu lægger jeg al min bekymring over på dig og vælger at tro.»

Der er mange andre måder, vi kan vise vor tro på i den helt almindelige hverdag. Når vi bliver mindet om at give noget, selvom vi måske ikke har så meget, kan vi med det samme begynde at tro på Lukasevangeliet 6,38: «Giv, så skal der gives jer!». Når vi helst har lyst til at gøre det behageligt for os selv, men Gud i stedet virker stille i vort hjerte om den familie, som virkelig har brug for lidt hjælp, kan jeg i tro holde fast på det, der står om, at «Den som spreder velsignelse, skal trives.» (Ordprogenes Bog 11,25, norsk oversættelse).

Hvad sker der så, når vi vælger at tro på Guds ord, og gør efter det han virker i os? Så oplever vi, at Gud er sand! Han står fast ved sit ord, ligesom Maria blev gravid, nøjagtigt som englen havde fortalt hende.

Maria ophøjede Gud, ikke sig selv

Maria havde et meget ædelt sindelag. Hun troede fuldt og fast på Gud, men var lille i egne øjne. Efter at englen forlod hende, lovpriste hun Gud der havde set til hendes ringhed og betroet hende denne store opgave. (Lukasevangeliet 1,46)

«Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt (Lukasevangeliet 1,46-50)

Maria viser os, at de som er små og fattige i egne øjne er værdifulde for Gud, og han bryder sig om dem. Han ser kun efter tro! Maria var hverken dronning eller af høj stand, men alligevel valgte Gud hende. Igennem sit liv havde hun vist, at hun agtede Gud for alt og sig selv for ingenting. Sådanne vil Gud gerne bruge! Han så den Marias ydmyge indstilling, og hun blev Jesu mor. Hun havde det rette sindelag. 

En tro som kan blive vores

Der er sagt om jomfru Maria:
«Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse
(Lukasevangeliet 1,45)

Dette vers kan også gælde for os. Tænk at sætte vores eget navn ind der. Det kan blive sandt! Men så kan vi testes og prøves og være tro mod Guds stemme i vort daglige liv. Det er der, troens grundvold lægges. Så lad os tro på Gud, og kun ham. Lad os ydmyge os og sætte vor egen stærke vilje, meninger og fornuft til side. 
Så kan Gud bruge os!