Natur- og livslovene

Natur- og livslovene

Publiceret: 1. februar 2016

Kopernikus hævdede i 1543 at solen, ikke jorden, var centrum i solsystemet. Dette var rigtigt nok en vigtig opdagelse, men sandheden om at vor planet ikke var universets centrum, havde dengang allerede været sandt et stykke tid – siden skabelsen.

Andre hævdede at jorden var rund og ikke flad. Det er ikke længe siden, at man stod i fare for at miste livet for sådanne sandheder. Eller hvem af vore bedsteforældre har troet at deres børnebørn skulle gå rundt med en lille mobiltelefon i lommen, og være i stand til at snakke med hvem som helst over hele kloden? Teknologien er enkel nok – når man først opdager den.

Naturlovene har været der hele tiden, selvom mennesket ikke har kendt dem – og en stor del kender dem stadigvæk ikke. Dette er til trods for at naturlovene fungerer 100 % matematisk korrekt, uden undtagelser, for alle mennesker, under enhver omstændighed, og sådan har det været gennem alle tider.

Vi skal komme til tro på at det er sådan, altid, i alle situationer, for alle mennesker og gennem alle tider

Naturlovene har sit modstykke i «Livets ånds love» – de åndelige naturlove.
Dette er to sider af samme sag og kan skilles fra hinanden lige så let som to sider af et kronestykke. Mennesket har efterhånden interesseret sig enormt for at opdage naturlovene, da disse utvivlsomt giver mennesket håb om en bedre og rigere fremtid. Desværre ser det ud som om, at interessen for livets ånds love er tilsvarende aftagende.

Lad os kigge på et lille udvalg af disse utrolige livslove:
Den gavmilde får selv stillet sin sult (Ordsprogenes Bog 11,25).
Bed, så skal der gives jer (Matthæusevangeliet 7,7).
Giv, så skal der gives jer! (Lukasevangeliet 6,38). 
For ikke at glemme den vigtigste af dem alle:
Den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes (Lukasevangeliet 14,11). 
Hver og en af os skal ganske enkelt gøre som Kopernikus; tage det udgangspunkt, at dette er guddommeligt sandt! Vi skal komme til tro på at det er sådan, altid, i alle situationer, for alle mennesker og gennem alle tider.

Måske er det på tide at interessere sig for «åndelig videnskab»?

Det er nemlig ikke sådan, at Gud har behov for at iværksætte specielle tiltag for at få sine naturlove til at fungere. Lige så lidt har Gud behov for at gribe ind for at lade sine løfter gå i opfyldelse, når jeg har opfyldt betingelserne. Gud gør ikke forskel på folk - han lader ganske enkelt sine egne love fungere. Se Romerbrevet 2,11-16. Gud griber desuden ofte ind, både i naturen og vore liv. Skaberen står over skaberværket, men Guds indgriben går ikke på tværs af livslovene, men er i pagt og tråd med hans eget skaberværk. 
Hvorfor så lidt fremgang og udvikling, hvorfor så lidt fællesskab, eller hvorfor så lidt af Åndens åbenbaring? Svaret er indlysende: Vi er ikke kommet til tro! Vi går stadigvæk rundt og tror, at «jorden er flad», og at «jeg er universets centrum».

Måske er det på tide at interessere sig for «åndelig videnskab»?

 

Artiklen blev først publiceret i bladet Skjulte Skatte i april 2003.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skattes Forlag