Sandheden om naturen som Jesus blev født med

Sandheden om naturen som Jesus blev født med

Skrevet af: ActiveChristianity | Publiceret: 13. februar 2017

Vi tror at Jesus havde synden i kødet. Men hvordan kan vi sige det? Er det ikke blasfemi? Var Jesus ikke guddommelig? Står der ikke bare at han kom i syndigt køds lighed? For at svare på disse spørgsmål må vi se på forskellen mellem at have synden i kjødet og at have et syndigt kød. Vi må også se på hvad det var Jesus kom for at gøre da han kom til jorden som et menneske.

«Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet…» Romerne 8,3.

Hele menneskeheden er født med synden i kødet. Dette betyder at vi er født med en menneskelig natur, hvor der ligger lyster og begær som kan føre til synd. (Romerne 7,18, 1 Johannes 1,8) Ethvert barn er født med synden i kødet, men vi kan ikke sige at de har et syndigt kød, for de har aldrig syndet bevidst.

Et syndigt kød er resultatet af at vi giver efter for vore lyster og begær når vi bliver fristet, og dermed faktisk synder. (Jakob 1,14-15) Det er når vi forstår at at gøre noget ville være forkert, at det ville være synd, men vi gør det alligevel. Det er øjeblikket hvor vort kød bliver syndigt.

Jesus havde ikke et syndigt kød

Jesus blev født med synd i kødet, akkurat som resten af menneskeheden. Dette er vigtigt at forstå. (Hebræerne 2,14) Men siden han ikke gav efter for fristelse og synd en eneste gang og aldrig tillod lyster og begær i hans kød at leve – misundelse, stolthed, urenhed, ondskab, grådighed, osv. – blev hans kød aldrig syndigt. Det er derfor der står at han kom i syndigt køds lighed. Det er fordi han havde synden i kødet at det kunne blive dømt der. (Romerne 8,3) Han kunne ikke have fordømt synden i en andens kød. Et arbejde blev gjort i ham for at vise hvordan arbejdet kan gøres i alle som tror på den forløsende kraft som ligger i sejr over synden i kødet. Forvandling fra menneskelig natur til guddommelig natur. (1. Peter 2,3-4)

Det er der Jesus skiller sig fra resten af os. Det betyder ikke at han havde en anden natur og andre muligheder end vi har. Forskellen ligger i det faktum at vi alle har syndet på et eller andet tidspunkt, men det gjorde Jesus aldrig. Det er derfor han kunne være offeret for synden. En retfærdig for uretfærdige. På grund af hans offer på korset kan vi nu få tilgivelse for vore begåede synder. (Efeserne 1,7) Satan kan ikke holde synder som vi har begået mod os, så længe vi har omvendt os og fået tilgivelse for dem. Jesus har allerede betalt den gæld for os.

Ingen forpligtelse til at synde

På grund af hans offer på korset i hverdagen – hvor han korsfæstede sit kød og aldrig tillod synden at leve – har han åbnet en vej gennem kødet, så det ikke længere har magt til at styre os. Nu kan vi følge eksemplet som han efterlod os og på korset døde al den synd som vil komme frem på grund af vore lyster og begær. (Matthæus 16,4) Vi er ikke forpligtet til at synde, men vi skal herske over synden, akkurat som Jesus gjorde da han var et menneske som os. (Romerne 8,12) Synden skal dødes hver eneste gang vi bliver fristet. (Kolossenserne 3,5-10) Det er det Jesus gjorde, og nu kan vi gøre det samme. Det faktum at vi har syndet i fortiden hindrer os ikke fra at blive sejrherre i dag; vi kan starte på denne vej i sejr over synd så snart vi forstår det og har tro for det i vore egne liv. (Matthæus 10,38; Lukas 9,23; Galaterne 2,19-20; 1. Peter 4,1)

Tilgivelse kunnen også fås i den gamle pagt. Det vi har nu, ud over tilgivelse, er muligheden for at blive helt fri fra synd og ikke være bundet til at begå de samme synder om og om igen. (Hebræerne 10) Fordi synden blev fordømt i Jesu eget kød, har vi nu muligheden til at gå på samme vej, så at synden også fordømmes i vort eget kød. Vi behøver ikke at være slaver for at leve efter det, men kan hellere frit udføre det som er godt. (Hebræerne 4,14-16)

Sådan er det. Det som Jesus faktisk gjorde for hele menneskeheden da han kom med synden i kødet, og kampen som han kæmpede for at holde sit kød fra at blive syndigt. Da han døde på korset havde han besejret al synd og var færdig med synden i kødet. (Johannes 19,30) For et enormt offer for vor skyld! På grund af dette møjsommelige arbejde som han gjorde på vore vegne, kan vort syndige kød blive vasket rent ved tilgivelsens nåde, og synden i kødet som vi bærer kan blive udryddet ved nåden at sejre. (1. Johannes 1,9) Dette er frihed og lys.