Sejrherre i eget liv

Sejrherre i eget liv

Skrevet af: Janne Epland | Publiceret: 23. april 2015

Bibelen har et budskab til dig, som vil blive sejrherre i dit eget liv. Du er kaldt til at herske over synden, og ikke lade den herske over dig. Dette er fuldt muligt, når du kæmper rigtigt.

«Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå (Efeserbrevet 6,13)

I bibelen står der meget om kamp - en åndelig kamp imellem det onde og det gode. Her beskrives kristenlivet som en krig, der foregår inde i mig - en strid imod synden, der bor inde i mig. Så tager jeg åndelige våben i brug, som der står i Efeserbrevet 6,10-17.

Selvom fjenden er stor og stærk, så ved jeg, at Guds magt er stærkere.

Strategien til at overvinde synden som så gerne vil frem i dig er enkel, men kræver samtidig alt. Når jeg kommer til Gud med tomme hænder, inderligt træt af mine egne reaktioner, tanker og lyster - så er jeg i den rette situation til at modtage hjælp.

Der er stor hjælp i at kalde mine fjender ved navn - og indrømme og erkende hvad det egentlige problem er. Måske bliver jeg plaget af misundelse, og disse tanker plager og plager mig. Gud kender mig og ved det allerede, men jeg skal indrømme det både over for mig selv og Gud for at komme i gang med ordentlig krigsføring. Jeg kæmper meget bedre med fokuserede og målrettede slag. «Jeg skal have sejr over misundelse, og jeg giver mig ikke før alle misundelige tanker er døde og begravede!»

Det rette sindelag og målet i sigte

Jeg har et godt udgangspunkt, når jeg har det samme sindelag og tankesæt som Josef havde, da Potifars hustru fristede ham: «Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud (Første Mosebog 39,9). Han elskede Gud så højt, at det han var mest bange for i hele verden, var at synde imod ham.

Når jeg mærker misundelsen sprede sig ud i kroppen, og selvretfærdigheden står og råber højt… Nej!

Hvis jeg har det sådan, så vakler jeg ikke. Når en uren tanke kommer op, og jeg egentlig har lyst til at spinde videre på den, så slår jeg i stedet til; Nej! Jeg skal ikke svigte Gud! Når jeg mærker misundelsen sprede sig ud i kroppen, og selvretfærdigheden står og råber højt… Nej! Jeg ved jo, at dette ikke er fra Gud, det er synden i mig som vil have magt. Tanken «dødes», og jeg har vundet. Jeg syndede ikke.

Det er bare en kort lidelse i forhold til den evige herlighed, som venter en sådan Herrens krigsmand.

«Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer (Første Petersbrev 5,10.)

«Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre.» (Filipperbrevet 3,8)

I tro og tillid til Gud

Fårehyrden David var tilsyneladende ikke en kriger. I hele sit unge liv havde han været ude på marken og passet fårene. Alligevel overvandt han Goliat, som var så enormt meget større og stærkere end ham, set med menneskelige øjne og logisk fornuft. David var overlegen, fordi han kæmpede i fuld tro og tillid til Guds hjælp og kraft, og han stolede ikke på, at han ville overvinde Goliat ved egen kraft og styrke.

«Herren vil slå de fjender foran dig, som rejser sig imod dig.»

Selvom jeg ikke har en kamp imod ydre fjender, kan jeg tænke på David, når jeg føler at fristelsen og kampen som møder mig er så stor, at jeg næsten ikke orker at se forbi den. Når min egen «Goliat», som for eksempel modløshed, misundelse eller hvilken som helst anden synd, står foran mig, håner mig og vil gøre mig modløs, så gælder det om at huske hvem jeg har med mig i kampen, som står klar med en hær af engle bag mig.

«Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast (Esajas' Bog 41,10)

Goliat falder igen

Når jeg tror på Gud af hele mit hjerte, kan jeg gå til strid imod synden i troens ånd. Selvom fjenden er stor og stærk, så ved jeg, at Guds magt er stærkere. Derfor kan jeg stride i fuld vished om sejr, uden at frygte eller blive modløs. Goliat falder igen. Jeg bliver sejrherre i mit eget liv, og enhver synd som vil op og frem møder en krigsmand - klar til kamp.

Jeg bliver stadigvæk fristet til at synde, til at følge mine lyster. Men ved Guds hjælp og et afgjort sind kan jeg herske over dem - og ikke modsat.

«Herren vil slå de fjender foran dig, som rejser sig imod dig (Femte Mosebog 28,7)