Synden starter i det lille

Synden starter i det lille

Skrevet af: Emily Weston | Publiceret: 2. maj 2017

Det kan være bedragerisk let at dømme synden hos andre. Når en mand er sin kone, som han har været gift med i 20 år, utro, eller når en kvinde slår et barn, er det let at undre sig over, hvad der kan drive nogen til at opføre sig sådan. "Hvad er der galt med dem?" tænker vi. Utroskab og misbrug er åbenlyse synder, som medfører stor ødelæggelse i manges liv. Men hvad mange af os ikke forstår, er at roden til disse ting, begyndelsen, ligger i os alle.

Vi kan læse i Salmerne 143,2: "for intet menneske er retfærdigt over for dig." og igen i 1. Johannesbrev 1,8: "Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor." Derved forstår vi, at vi alle har synd, som er tendensen til at gøre det onde.

"Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker..." Galaterbrevet 5,19-20. 

Tilbøjelighed til synd

Vi bærer alle en tilbøjelighed til det onde med os. Det er en del af os. Det er fuldstændig naturligt at blive jaloux, at blive vred, at begære en mand eller kvinde. Og når vi giver efter for de naturlige tilbøjeligheder, erklærer vi os enige i, at det er okay at synde, og det bliver tilkendegjort i vort legeme. Vi kan gå så langt, at vi bedrager os selv til at tænke, at det vi gør ikke er synd. "Det er så ubetydeligt" eller "det føles ikke så forkert." Hvis vores liv går, og vi ikke får taget fat i synderne første øjeblik, vi mærker fristelserne, bliver vi fanget i lysterne, vreden, jalousien, bagtalelsen osv. Det, der startede med "det er så ubetydeligt; det er ikke så farligt," er nu blevet en affære, en livslang plage, et misbrug eller en afhængighed. Ligesom Jesus må vi dømme synden, så snart den dukker op, uden at tillade Satans overtalelse eller bedrag, som vildleder os fra det, der står skrevet i Guds ord. Så kan fristelserne ikke blive tilkendegjort som synd i vort legeme og i vort liv.

Det er ikke sådan, det skal være for os!  "Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster." Romerbrevet 6,12. Paulus skriver tydeligt, at når vi giver efter for synden, bliver vi syndens slaver. Men for at blive fri fra slaveriet, skal vi først hade synden. Vi må have et sindelag ligesom Davids. "Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre? Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig? Grænseløst er mit had til dem, de er blevet mine fjender." Salmerne 139,21-22. Selvfølgelig er det ikke let, fordi mennesket er syndigt; Det er en del af os. Det er derfor så mange aldrig bliver fri fra utroskab, bagtalelse og vredesudbrud; de er så meget en del af os, at vi ikke naturligt kan hade dem.

At blive guddommelig

Men vi skal ikke forblive naturlige og menneskelige, vi er kaldt til at blive guddommelige. "...så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur." 2. Petersbrev 1,4. Når vi ser vores egen synd, kan vi bede til Gud om hjælp til at hade den. At have et had til den synd, vi ser i os selv, er det første skridt mod det at komme til frihed. Så har vi behov for at bede om tro til at kæmpe mod synden, som vi hader, sådan at den ikke udøver sin magtfulde kontrol over vort liv og dem omkring os. Vi bliver mindre "menneskelige" og mere som Jesus. I stedet for at blive ulykkelige og ødelægge vore egne og andres liv, kan vi blive en velsignelse i vor tid her på jorden.


"Retfærdiges sti er som lysskæret, der bliver lysere, til dagen er på sit højeste!" Ordsprogernes Bog 4,18.