Tid til forandring: Den virkelige grund til at Jesus kom til jorden

Tid til forandring: Den virkelige grund til at Jesus kom til jorden

Skrevet af: Brian Janz | Publiceret: 18. april 2016

Jesus kom for at indføre forandring; han kom for at styrte det tyranni som undertrykker denne jord. Ved du, hvordan du kan være en del af dette utrolige arbejde?

Du går ned af gaden en rolig aften, ikke anderledes fra alle andre aftener. En avis flagrer forbi fødderne, mens det begynder at støvregne. Du hiver hætten op og bliver ved med at gå. Tværs over gaden sidder der en mand og tigger om småpenge. I det fjerne hører du sirener, og et øjeblik senere kører en politibil susende forbi. Det begynder at tordne, og du bliver ved med at gå. 

Folk skændes udenfor butikker. Der afsluttes et forhold. En enlig mor mister sit job. Et andet sted i byen mister nogen en formue på gambling. Der er nogen der skriger. Der er nogen der græder. De grådige politikere og forretningsmænd på toppen spreder korruption som en røgtåge over det hele.

Verden holdes stramt ned under syndens undertrykkelse. Det er roden til alle problemer og hver tåre, og hver lidelse på jorden. Overalt hvor du ser har al elendighed, nød og uretfærdighed sin rod i synden. Verden er blevet smittet. Og eftersom tiden går, bliver pletten mørkere og værre. Jesus profeterede om alt dette (se Matthæusevangeliet 24). Men hvad er hans plan med det hele?

At afsætte roden til problemet

Virkelig forandring er i gang. Den begyndte faktisk med Jesus Kristus selv, for næsten 2000 år siden. Den gang fandtes der også grådighed, kriminalitet, korruption og elendighed. Israel led under Romerrigets tunge hånd. De håber på en frelser. En som skulle komme og styrte det undertrykkende tyranni og sætte dem fri.

Han beviste for verden, at Satan ikke længere har herredømmet.

Ikke så meget forskel fra vore dage, hvis man tænker på det. Det havde været fint, hvis grådige selskaber, tyranniske regeringer, terroristgrupper og andre onde blev kastet ned af en mægtig, erobrende helt.

Men Jesus kom ikke for at behandle symptomerne på såret. Han kom for at angribe roden på problemet. Han kom ikke for at afsætte denne verdens herskere. Han kom for at besejre selve synden (Første Johannesbrev 3,8).

Og det var lige præcis det, han gjorde. Da Jesus levede sit liv i fuldkommen sejr over al synd, styrtede han tyrannen Satan og viste verden en gang for alle, at menneskeheden ikke behøver at være i trældom under ham. Revolutionen begyndte roligt i Jesu tidlige liv og blev gennemført i ydmyghed og enkelhed. Jesus besejrede Satan, da han dagligt valgte at sige «nej» til synd og nægtede at bøje sig for Satan. Bibelen kalder dette at «lide i kødet» (Første Petersbrev 4,1). Selv da han var døende på korset, i smerte og ydmygelse, syndede han ikke. Han beviste for verden, at Satan ikke længere har herredømmet.

Styrte tyrannen

Det er fjenden, vi bekæmper.

Disciplene vælger at reagere med ydmyghed, når de tager fejl. De vælger at velsigne, når de er krænket.

Vor krig er ikke mod menneskelige tyranner, politikere og syndere i denne tid. De er bare et symptom på det større problem (Efeserbrevet 6,12). Roden til problemet er selve synden, og det er målet for Jesu værk; forandringen som han kom for at indføre. Han vil udrydde synden.

Hans disciple tager derfor deres kors op. De fornægter deres egenvilje. De slår til fjenden ved at tage enhver tanke til fange, ved at nægte at være enig med synden, der frister dem (Kolosserbrevet 3,5).

Disciplene vælger at reagere med ydmyghed, når de tager fejl. De vælger at velsigne, når de er krænket. De vælger at give, når de selv er i nød.

Når grådighed, vrede, angst, stolthed, misundelse, urenhed og alle andre synder prøver at komme ind i deres hjerter, afviser disciplene dem. De døder disse tanker. De nægter at være enig med de syndige tanker. De vælger at kæmpe! De vælger at indføre en overvældende forandring!

Jesus på tronen

Målet med denne relativt skjulte, men mægtige bevægelse er at sætte Jesus på jordens trone. Når Satan, denne verdens fyrste, er blevet besejret i kamp efter kamp, når Jesu følgere grundigt har fordømt Satans magt på alle områder, så bestemmer Gud, at «nu er det nok». Så er Satans regime slut. Gud giver Jesus ansvaret for jorden (Johannes' Åbenbaring 19,11).

Dette er Kristi genkomst, og tusindårsriget begynder, tusind år med fred, glæde og harmoni på jorden. (Læs mere om tusindårsriget her.)

Svaret ligger i kulminationen af dette mægtige, men skjulte værk: Jesu genkomst.

Med Jesus på tronen og djævelens tjenere forvist kan fred og retfærdighed sprede sig på jorden. Syndens plet krymper og skrumper ind, eftersom lyset bryder igennem mørket, og helbredelsen begynder. Nu efter Jesu disciple har erobret syndens rod i sig selv, er det på tide at begynde med at rydde symptomerne op.

De mennesker som valgte at tjene Jesus, stiller sig så op foran disse diktatorer, korrupte politikere og grådige forretningsmænd, der undertrykker og misbruger folk og styrter disse mindre tyranner ned! De har den magt og myndighed der skal til, fordi de allerede har erobret den store tyran, synden, i sig selv.

Og når du går ned ad gaden og ser al den smerte og elendighed omkring dig, og regnskyerne bliver mørkere over dig, kan du undre dig over, hvordan alt dette kan rettes. Men svaret ligger i kulminationen af dette mægtige, men skjulte værk: Jesu genkomst. Så bliver alt godt. Manden på den anden side af gaden behøver ikke længere at tigge efter penge. Skrig og skænderi ophører. Retfærdighed regerer, og undertrykkelse er noget fra fortiden! Der bliver ikke flere tårer og ikke mere lidelse.

Vil du være med at vælte syndens tyran?