“Til min kære high school studerende…”

“Til min kære high school studerende…”

Skrevet af: Amberly Williams | Publiceret: 7. september 2016

Tiden er kommet… Et nyt skoleår starter, og endnu engang er du på vej ud ad døren med bøger i din hånd!

Det nye skoleår er som en helt ny notesblok, som er i din rygsæk; hvad vil der komme til at stå på siderne i de kommende måneder? Når året er omme vil alle sider være fyldte, og du kan se tilbage og læse om alt, som du brugte tid og kræfter på. Hvilken chance du nu har til at skrive en "bestseller", en rigtig god bog som vil være opbyggelig for dig selv og andre at læse!

I løbet af året vil du møde situationer der kræver, at du skal tage beslutninger. Der kan ske uforudsete ting; mennesker siger eller gør ting, som ikke fører i en god retning. Måske bliver du påvirket af dine jævnaldrende, eller du har fritid som skal benyttes. Du bliver nødsaget til at tage valg hver dag. Du finder ud af, at du ikke kan kontrollere, hvad der sker omkring dig, men du kan kontrollere, hvordan du reagerer, og du kan beslutte, hvad du vil gøre, og hvad du vil give din tid og tanker til. Det gør hverdagen fuld af håb, så hver dag i din notesbog kan blive fyldt med en god historie.

Det nye skoleår er som en helt ny notesblok, som er i din rygsæk; hvad vil der komme til at stå på siderne i de kommende måneder?

Jeg bliver mindet om det Jesus sagde, Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde.” Johannesevangeliet 17:15. Jesus beder for dig, og det er fuldt muligt for dig at gå igennem hele skoleåret og blive bevaret fra ondt!

Det får mig til at tænke på en historie om en bondemand, som ejede en hønsegård. En dag fandt han et ørneæg i den nærliggende skov og tog det med hjem. Han lagde ørneægget under en af hønsene som sad på en redekasse fuld af sine egne æg. Efter noget tid klækkede alle æggene ud, og de små fugle gik ud i gården for at finde mad. Som ugerne gik, spiste de unge fugle sammen, de legede sammen, og de voksede op sammen. Hver dag gik de allesammen ud i gården, hakkede i jorden og ledte efter gryn og korn at spise. Kyllingerne kiggede aldrig op fra jorden, men var fokuserede på det, som var på jorden foran dem. Den unge ørn hakkede også efter mad i jorden, men som tiden gik, begyndte han at se, at der var noget anderledes med ham. Han kiggede ofte op i himmelen og så andre vilde fugle flyve forbi, og det skabte et ønske i ham. En dag ville han også flyve væk! Som han voksede ældre, blev hans tanker mere og mere fokuseret på det store åbne rum over ham. Han så en gruppe vilde fugle flyve forbi, og han kunne ikke holde det ud længere. Han spredte sine vinger og fløj op i luften, uden at se sig tilbage. Og væk fløj han, længere op i himmelen. Han var fri!    

Omkring dig på skolen er der mange unge mennesker, som er optaget med jordiske, timelige ting. Hvordan kan jeg passe ind? Hvad skal jeg tage på? Hvad skal jeg sige? Hvad tænker folk om mig? Hvordan kan jeg imponere dem? Ens fokus er på jorden, på ting som ikke varer evigt. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.” Kolossenserbrevet 3:2.

Jesus selv beder for dig, og det er bevis på, at det er muligt for dig at tage de rigtige valg, som fører til evigt liv.

Tænk at du kan blive som den ørn, og have dit syn på noget så meget større. Du hører himmelen til! Bare tænk at du går igennem gangene på skolen, du bærer denne store hemmelighed, en værdifuld skat i dit hjerte — et håb for noget meget bedre, end denne verden kan tilbyde! Måske er der også andre “ørne” på skolen; vær frimodig og tal om dit håb og vær et eksempel for en, som står op for sandheden og for det gode.

Og så, kære studerende, vil jeg opmuntre dig til at tænke på dette hver dag, når du sidder i bussen på vej til skole: "Hvad skal jeg skrive på i dags side i min notesbog?” Vil du være i stand til at se tilbage på i dag, uden at fortryde noget? Livet tager interessante vendinger; nogle er spændende, nogle får dig til at føle frygt og fortvivlelse, men det er en stor trøst, at Jesus selv beder for dig, og det er bevis på, at det er muligt for dig at tage de rigtige valg, som fører til evigt liv. Pludselig vil skoleåret være ovre, og det kapitel i din bog vil være færdigt. Gør det til et godt et!

Hjertelig hilsen,
Din mor