– Bomberne faldt hvert andet minut

Skrevet af: Ruben Ellefsen & Trond Eivind Johnsen | Sted: Ziv'on, Israel | Publiceret: 8. november 2010

I juli 2006 udbrød der krig mellem Israel og Libanon, efter en række uroligheder ved den israelsk-libanesiske grænse. Krigen krævede i alt 1300 menneskeliv, og førte til store ødelæggelser på libanesisk og israelsk jord.

Store dele af kampene som foregik disse 34 dage af sommeren 2006 blev udkæmpet nord i Israel. Her, bare et par kilometer syd for grænsen, boede den israelske officer og familiefar Zvi Okun (48 år) i en lille israelsk bosætning, kibbutz Ziv'on. Da krigen brød ud, begyndte bomberne fra Libanon at falde i den lille bosættelse, og alle dens indbyggere flygtede naturligvis sydpå - med undtagelse af Zvi og hans familie. Gud virkede tydeligt i både Zvi og hans hustru en stærk overbevisning om, at det var trygt at blive, og i tro til Gud valgte de at blive i bomberegnen med 7 børn. For de allerfleste ville en sådan beslutning være ren galskab, men for Zvi og hans familie var beslutningen grundet på en stærk indre tro og overbevisning.

Børnene legede udenfor mens bomberne fløj over deres hoveder. Efter at have set forældrenes tro til Gud fandt de ingen grund til bekymring, og derfor legede de udenfor, helt uberørt af missilerne som fløj over deres hoveder. Denne tro førte også til at Zvi, da han fik besked om, at der der var landet en udetoneret bombe i hans have, kunne sige «selvfølgelig sprængte den ikke!». Han vidste at Gud ville passe på ham og hans familie.

«Om end tusinder falder ved din side, titusinder ved din højre hånd, dig skal intet ramme.» Salme 91, 7. Zvi referer selv til dette bibelvers når han tænker tilbage på det som skete de underlige sommeruger i 2006.

 

Selvfølgelig sprængte den ikke!