En åndelig kriger

En åndelig kriger

Skrevet af: Redaktionen | Publiceret: 7. marts 2012

Frøydis Bratlie har ikke bare vundet over kræften; hun har besejret både tvivl og dødsangst ved hjælp af åndelige våben. Som åndelig kriger er hun blevet bevaret oprejst og troende gennem hele sygdomsperioden.

– Ved forkyndelsen i menigheden – det glade budskab – lærer jeg åndelig krigsføring, siger en begejstret og strålende Frøydis.

Da brunstad.org møder hende en lys forårsdag halvandet år efter diagnosen, er hun fri fra kræften og er ved at komme til hægterne igen efter en hård sygdomsperiode. Hun har været troende kristen hele livet, men gennem sygdommen er troen virkelig blevet sat på prøve. – Der står i Efeserne 6 om at tage Guds fulde rustning på, så vi kan gøre modstand på den onde dag og stå efter at have overvundet alt, forklarer Frøydis.
Hun fortæller også at netop dette bibelvers er blevet specielt vigtigt for hende – især i den sidste tid.
– Det er blevet mit motto for livet, siger hun glad.

Hengav sig i troen

Frøydis og hendes mand Øystein er forældre til to skønne drenge som var fire og seks år da Frøydis fik kræftdiagnosen.
– Det gav mange tanker og mange fristelser til bekymring. Vi vidste ikke hvordan det ville gå, siger Frøydis.

 

Hun skulle igennem operationer, strålebehandlinger og skrappe cellegiftbehandlinger som gradvis bryder kroppen ned.
– Ja, der kom nok mange tårer. Men jeg bestemte mig for at hengive mig i troen på Gud og bruge Guds ord, opbyggelige sange og bøn som åndelige våben!

Jeg bestemte mig for at hengive mig i troen på Gud og bruge Guds ord, opbyggelige sange og bøn som åndelige våben!

Frøydis kan fortælle at hun ved flere anledninger har kæmpet sig fri fra tunge tanker ved hjælp fra disse åndelige våben.
– Jeg er så taknemmelig for, at ved at bruge disse våben kunne jeg gøre modstand på den onde dag. Derfor blev min ånd ikke påvirket af disse forhold, siger hun.

 

Ikke været tynget i ånden

Frøydis blev altså holdt oppe ved sin tro gennem den vanskelige tid. Men det betyder ikke, at der ikke kom tunge tanker.

– Jeg kan ikke forhindre fugle i at flyve over mit hoved, men jeg kan forhindre dem i at bygge rede på det, siger Frøydis som et eksempel på hvordan hun forholder sig til de tanker der kommer. – Jeg kan heller ikke forhindre at der kommer negative tanker og fristelser, men jeg kan give dem modstand så de ikke kommer ind i mit hjerte, siger hun.
Frøydis oplevede det således at Gud førte hende på ukendte stier i sygdomsperioden.

– Det tager lidt tid at blive bekendt med de nye stier, men jeg har ikke en eneste dag været tynget i ånden, siger hun og fortæller at hun har oplevet som det står i sangbogen Herrens Veje «Om stormen raser, så hviler trygt min ånd, ja, ved troen løsner hvert et bånd.»

 

Åndelige kampteknikker

Det har hjulpet Frøydis mange gange at lære kampteknikker i denne åndelige krigsføring.
– Den tid jeg var på sygehuset og i ugerne bagefter kom der specielt mange fristelser, siger Frøydis.
Hun fortæller at han så tog sin iPod, puttede ørepropperne i ørerne og spillede en sang fra Herrens Veje: «Du som har hånd på ploven lagt: Løb, bliv ej træt!»
– Denne sang spillede jeg gang på gang. Da fik de åndelige tanker jo ingen næring og kom ikke ind i mit hjerte. Mørkets fyrste måtte vige bort! Og så blev min ånd endnu mere styrket!

Da fik de åndelige tanker jo ingen næring og kom ikke ind i mit hjerte. Mørkets fyrste måtte vige bort! Og så blev min ånd endnu mere styrket!

 

Tænkte på døden

 

Frøydis fortæller om en gang, da hun gik rundt på gangen i sygehuset. Så stoppede hun og kiggede ud af vinduet, og så lige ned på en kirkegård. – Jeg stod der lidt og tænkte: Skal jeg snart ligge der? Der kom ækle, uhyggelige tanker som ville gøre det mørkt for mig. Mens jeg stod der, blev jeg pludselig fyldt med en indre glæde, ja, det var som en åbenbaring fra Gud: Nej, der skal jeg aldrig ligge! Mine tanker og min ånd vil gå lige hjem til Jesus!

– I samme øjeblik forsvandt frygten for døden, og jeg blev fyldt med håb og forventning til den dag hvor jeg skal møde Jesus, udtrykker Frøydis.

Bekæmpede dødsangsten

Ved to anledninger hændte det at Frøydis fik en voldsom dødsangst.
– Det var efter at jeg var gået i seng. Der skyllede sorte bølger hen over mig, siger Frøydis.
Hun begyndte at bede til Jesus.

Lidt efter lidt sov hun og nogle dage senere oplevede hun det samme. Den gang var det også midt om natten.
– Jeg bestemte mig for at gå ned i stuen og være alene. Jeg faldt på knæ ved sofaen og begyndte at bede igen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle bede om, for det var helt sort. Så bad jeg «Kære Jesus, kære Jesus, kære Jesus!» i længere tid, fortæller Frøydis.
Så mærkede hun at bølgene lagde sig. Det blev lyst og helt stille.

Derefter blev Frøydis aldrig plaget af angsten mere.
– Men jeg ved at hvis den skulle komme igen, så har jeg kampteknikken, siger hun triumferende!

Besejrede tvivlen

Som ung pige var Frøydis allerede en ivrig kristen. Alligevel blev hun plaget af tvivlstanker. Men ved at vælge at tro på Johannes 20,29, oplevede hun at besejre tvivlstankerne i ungdomstiden. Dette vers er Jesu ord til disciplen Thomas, som ikke ville tro at Jesus var stået op fra de døde før han så naglemærkerne i Jesu hånd:

”Jesus sagde til ham: Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.”

I denne tro har hun valg de gode, lyse og opbyggelige tanker.

– At slippe tvivl ind er som at åbne en sæk med åndsmagter. Den har jeg bestemt mig for aldrig at åbne, siger Frøydis og refererer til kolossenserbrevet, hvor det står om Jesus at han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem til offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.
– Jeg fik en overbevisning fra Gud om at der ikke findes en tanke som er så mørk, ej heller en åndsmagt som er så stærk, at ikke Jesus har besejret dem! Ved den samme kraft som Jesus brugte, kan også jeg nu besejre dem, siger Frøydis begejstret! I denne tro har hun sagt nej til disse tanker og valgt de gode, lyse og opbyggelige tanker.
– Jeg behøver ikke at have flere tunge dage! Jeg er så taknemmelig for at det virker! Det er sandt, siger hun.

Omsorgen i menigheden

Samtidigt med at Frøydis kæmpede troens kampe, blev hun styrket ved forbøn fra voksne og børn i flere byer og lande. – Jeg følte mig omsluttet af kærlighed og omsorg, siger hun og fortæller at hun også fik hjælp til husarbejde og børnepasning i sygdomsperioden. – Tænk at dette er mine venner! Gud er så god mod mig! udtrykker Frøydis taknemmelig.

Må leve med uvished om tilbagefald

Frøydis er fri for kræft og bliver stadig fysisk stærkere. Men hun må leve med uvished om tilbagefald for resten af livet.

– Den uvished er jeg også taknemmelig for, den hjælper mig med at forstå livets alvor og livets korthed, siger Frøydis.

Tankerne på familien og en fremtid med uvished om tilbagefald bliver ekstra stærke når man får en diagnose som Frøydis fik.
– Hver gang de tanker kommer og vil prøve at gøre det mørkt for mig, griber jeg til verset i Esajas' Bog 45, 11, hvor der står:  «Spørg mig om de kommende ting! Lad mig have omsorg for mine børn og mine hænders værk!» (oversat fra norsk, red.) At tro på dette vers er et kraftigt våben, siger hun med overbevisning.


Frøydis ønsker at få mest muligt ud af livet. – Jeg bruger mine dage til at øve mig i at vise Kristi dyder i de gerninger som jeg gør - øver mig i at velsigne min familie og omgivelser. Og så vil jeg altid være hurtig til at rense mig selv, siger Frøydis. Sådan forbereder hun sig på at møde Jesus.

Jeg bruger mine dage til at øve mig i at vise Kristi dyder i de gerninger som jeg gør - øver mig i at velsigne min familie og omgivelser.

Frøydis lever lykkelige dage sammen med familie og venner. Hendes enfoldige tro på Romerbrevet 8, 38-39 gør at hun ikke frygter for fremtiden: «For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.»