Et liv der ikke er levet forgæves

Et liv der ikke er levet forgæves

Skrevet af: C. Fossnes | Publiceret: 13. oktober 2016

“Enhver situation kan føre til din frelse!”

Sætningen hænger i luften i lokalet. Omkring 60-70 unge mennesker lytter til den 35-årige mand der taler. De har kendt ham i mange år nu. Han har været blandt dem stævne efter stævne. Altid med det samme varme smil, de samme varme øjne, den samme entusiasme for at dele Guds ord, som er blevet så levende for ham i hans eget liv. Han er fyldt med glæde, for han ved at det han taler om er sandt, og at alle der sidder i lokalet kan opleve det på samme måde som han har oplevet det i sit eget liv. 

"Kan I tro det?"

Markus ser rundt på de forskellige unge mennesker der sidder i lokalet og stiller dem spørgsmålet med en stor trang efter at hver af dem svarer "ja" i sit hjerte og også til at træde ind i det samme liv som han personligt har trådt ind i. Til at løbe på den samme vej, den samme bane, hvor glæde, fred og retfærdighed øger dag for dag.

Det er et fantastisk liv!

En måned senere står jeg ved hans begravelse og ser hans kiste blive sænket ned i jorden. Markus døde pludseligt og uventet. Han blev akut syg, mens han sad på et fly på vej hjem fra en forretningsrejse. Han blev bragt til et hospital, men det var for sent, og han døde efter nogle få timer. 

Et liv i stærk forbindelse med Gud

Markus Angerer var en af de mest specielle mænd, jeg nogensinde har kendt. Det var ikke bare hans energi, entusiasme og store glæde i livet. Hans evne til at klarlægge tingene, til at få menneskene til at forstå og se tingene fra nye vinkler. Hans evne til at bruge enkle eksempler, så Guds ord og de valg vi skal tage som unge blev så virkelige og levende for vores øjne. Mest afgørende var det hans stærke forbindelse med Gud som han elskede mere end noget andet, og hans dybe trang og længsel efter at tjene Ham på en måde der var velbehageligt for Ham. Det har gjort sådan et vedvarende indtryk på mig. 

Jeg så Markus over mange år, i mange forskellige situationer, i mange forskellige omstændigheder. Jeg så ham på kristne stævner sammen med mange venner fra hele verden, som fik hjælp af at høre på ham og som elskede at være sammen med ham. I små forsamlinger i private hjem, med nogle få unge mennesker, som havde en længsel i hjertet efter at blive Jesu disciple og mange spørgsmål at stille. I en bil en tidlig mandag morgen, hvor han kørte nogle af sine venner til et hotel på vej til arbejde, så de kunne få sig god morgenmad, mens han selv kørte videre for at nå sine aftaler. På en café, hvor han købte mad og drikke til en gruppe unge mennesker, mens han grundigt sørgede for at hver person fik sin personlige yndlingsdrik eller -snack.

På flyet, når han rejste rundt omkring i verden på grund af sit job, hvor han brugte minutterne mens flyet lettede til at bede for mennesker, han holdt af og elskede, før han tændte sin computer for at fortsætte arbejdet, mens flyet var i luften. I små forsamlinger på hoteller, vandrehjem, strande, bjerge, i mange forskellige lande - altid talte han om Guds ord, altid interesseret i at hjælpe mennesker med den samme glæde, energi og entusiasme. Altid klar for alt godt arbejde. Altid med tjenersind, og altid havde han opgivet sit eget liv. (2. Timotheusbrev 3,17; Johannesevangeliet 15,13).

Jeg tænker stadig ofte på Markus og på hans liv. Et liv, der talte tydeligere end ord nogensinde kunne.

“Enhver situation kan føre til din frelse.”

 

Gennem døden til livet

"Hvad er retfærdighed? Kan nogen fortælle mig, hvad retfærdighed er?"

Jeg er tilbage på det specielle møde for fire år siden. Spørgsmålet hænger i luften i nogle sekunder. Så svarer Markus selv.

"Det er, at jeg dør; det er retfærdighed." Markus taler ikke om en fysisk død, men han taler om den død, Paulus skriver om i 2. Korintherbrev 4,10-12. "Død" over den synd der bor i mit kød, min syndefulde natur og lysterne, der prøver at dominere min krop og gøre mig til en slave. 

"Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed.“ (Romerbrevet 6,13)

Glæden ved dette retfærdige liv, hvor han kunne kaste sin egen vilje på korset og dø fra alt det, der involverede at leve for sig selv, var så tydelig i Markus. Jeg tror nøglen til hans lykke og glæde i livet, og hvordan han også kunne være et levende eksempel for mange andre, ligger i denne nidkærhed og iver efter at "dø" fra sig selv. Han lagde sin egen vilje og sit eget liv ned og valgte i stedet at følge Jesus og løbe i dette løb for at blive mere og mere som sin mester, som han elskede så højt. 

 

 “Mit legeme er et værktøj for retfærdighed!”

De vises ord er som pigge, og som søm er de sat i tætte rækker, de er formet af én hyrde. Prædikernes bog12,11. Dette vers kommer til mig, når jeg tænker på Markus. Der er så mange ord og udtryk, jeg har hørt fra ham, der er blevet boret som nåle ind i min hukommelse, der kommer tilbage til mig i forskellige situationer i livet. Det er Guds ord som jeg kan praktisere. Ord til sand opbyggelse og hjælp! Hans livs eksempel taler stadig i min hukommelse, stærkere og kraftigere, og giver ordene han talte kraft og autoritet. Jeg vidste, at det han talte om var sandt! Jeg havde set det med mine egne øjne!

Det var skrevet om Jesus at "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed." Johannesevangeliet 1,14. Når jeg tænker på det arbejde, Gud var i stand til at gøre i 35-årige Markus' liv, fylder det mig med en dyb længsel og trang efter at følge Jesus som en discipel og stå trofast som aldrig før i mine forhold. Det var tydeligt i Markus' liv at Gud rigeligt velsigner dem, der er trofaste i sine livsforhold, både nu og i al evighed.