Himmelske forventninger

Himmelske forventninger

Skrevet af: Janne Epland med Grethe Slabbert | Publiceret: 2. marts 2015

De fleste har mange krav og forventninger til, hvordan livet skal foregå. Hvor man skal arbejde, hvordan vennekredsen skal se ud, at man skal giftes, have børn. Alle disse jordiske forventninger ligger på tynd is, som kan knække når som helst.

Grethe er en pige som også har store forventninger til livet. Hun har himmelske forventninger.

«Himmelske forventninger skuffer aldrig! Det er fordi, de er i harmoni med Guds plan for mig. Det er, at jeg skal blive Jesus lig. Hans plan er, at jeg skal komme fri fra irritation, vrede og det at være bundet af mine følelser og lyster.

Jeg har forventinger om, at jeg kan få sejr over det, jeg kæmper imod, sådan som Jesus.

Hvis jeg skal blive som Jesus, så skal jeg kæmpe imod den samme synd, som han gjorde. Han var jo også et naturligt menneske som mig, men han syndede aldrig. Han blev fristet, men sagde altid nej til synden.» Grethe forklarer, at det virkelig er muligt at følge Jesus.

Romerbrevet 5,2-3, beskriver dette håb: «Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed. Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed

Hvordan skal jeg kunne synde imod Gud?

Hun fortæller, at Helligånden vejleder os i de helt hverdagsagtige situationer. Det er der, hvor mulighederne ligger til at blive som Jesus.

«Nogle gange er man i en samtale, og man kan mærke, at den ikke er god. Det kan være bagtalelse eller noget andet, som ikke er godt. Når jeg mærker at dette ikke er rigtigt, og jeg bliver overbevist om den tanke, så skal jeg stå op og gå, sådan at jeg kan bevare et rent hjerte. Hvis jeg er stærk nok, så kan jeg også sige fra. Det er Helligånden som da taler til mig, og det gælder om at være lydig, og gøre det han siger til mig. Dette er noget som får mig til at blive mere som Jesus.

Når jeg ydmyger mig under Guds vilje, så har jeg forventninger om, at jeg skal blive lykkelig her og så lykkelig i evigheden.

Ofte når jeg bliver fristet, så kommer der et ord til mig, som jeg har læst eller hørt før. Verset om Josef, som siger Hvordan skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?’ (Første Mosebog 39,9) har hjulpet mig mange gange.

Det er for eksempel så let af få store tanker om mig selv. Hovmodstanker. Måske har jeg fået komplimenter for noget, jeg har gjort, og det bliver det eneste, jeg går og tænker på. Måske begynder jeg til og med at tænke dårligere om de andre og sætter mig selv over dem. Men så kan jeg tage det vers. Det giver mig en tydelig retning, og det giver mig en løsning. Med Guds hjælp og kraft forkaster jeg de tanker.

Mit håb er at blive forvandlet

Når jeg ydmyger mig under Guds vilje, så har jeg forventninger om, at jeg skal blive lykkelig her og så lykkelig i evigheden. Jeg har fprventninger til, at jeg kan få sejr over det, jeg kæmper mod, sådan som Jesus. Det er himmelske forventninger!

Mit håb er at leve et helt rent liv. At have en god duft, sådan at alt som kommer fra mig har en god duft. Mit håb er at blive forvandlet.»

«…trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb. Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet osRomerbrevet 5,4-6.