Kvinder i BCC

Kvinder i BCC

Publiceret: 8. marts 2015

I anledning af den internationale kvindedag har vi samlet trosstyrkende historier om nogle få, af de mange gudsfrygtige kvinder, som har været og er en del af Brunstad Kristelige Menighed, både gennem historien og op til i dag.

 

Olga Olsen

Tidligt i 1900-tallet, da Olga var i begyndelsen af tyverne, blev hun syg med tuberkulose. Hun var for nyligt blevet grebet af at være et lem på Kristi legeme, og der hvor hun lå i sengen, var hun klar over, at der samtidigt blev afholdt et kristent stævne i en by ca. 6 timer fra, hvor hun boede. «Nu skal de andre lemmer samles,» tænkte hun. «Hvor er det meningsløst, at jeg skal ligge her.»

Hun stod på og klædte sig på, i tro på at hun havde brug for at være der, hvor de andre lemmer på Kristi legeme var. Bleg som et lig, skindmager og døden nær af tuberkulose, gik hun de 40 minutter det tog til togstationen og tog 6-timersturen til det sted, hvor stævnet blev holdt. Det var vigtigt for hende at være der, hvor hendes ånd kunne modtage næring samme med andre, som havde den samme trang. Efter det første møde spurgte hun, om vennerne kunne bede for hende. Hun blev frisk igen på et øjeblik!

 

Ingrid Bekkevold

Ingrid, født i år 1900, havde en dyb trang efter at hjælpe de, som var i vanskeligjeder eller gik igennem tunge perioder. Igennem hendes hårde arbejde og sine evner med musik, skrev hun mange af de sange som endnu er til utrolig stor hjælp for os i dag. Boende relativt fattig i et hus med elleve mennesker, skrev hun sangen «Vil du gode dage se, må din vilje bøjes ned. Da du finder liv og fred. Halleluja! Lad os ofre for hans navn, leve kun til andres gavn. Han vil fylde alle savn. Halleluja!» (Herrens Veje #216) Det betød ingenting for hende, at de ikke havde rennende vand eller at huset var trangt og ikke tæt. Hun havde en urokkelig glæde og fred i hjertet, som kom fra et liv i ydmyghed og lydighed til hendes Gud.


 

Borghild Risa

Borghild, 18 år gammel, var en talentfuld pige, specielt indenfor sang og musik, men hun havde ingen interesser for at blive noget stort her i verden. Hun ville leve et liv værdigt for sin frelser, Jesus Kristus, og det var det eneste der betød noget for hende. Hun omvendte sig til Gud, og sammen med en veninde tog de på kristne møder. Ikke længe efter denne bestemmelse, kunne hun allerede bruge sine sang - og musiktalenter i Guds tjeneste.

Borghild er et levende bevis på, at Guds ord er sandt. Nu, over halvfjerds år senere, skinner hun som aldrig før og udstråler en taknemlighed og tilfredshed for den Guds nåde, som har været over hendes liv fra den dag hun gav hele sit hjerte til Gud. Hun bidrager gerne med en sang, et digt eller et pianostykke, hvis nogen skulle spørge. Livet som kristen har aldrig været trist og kedeligt for hende – det har tvært imod været en kilde til liv og glæde både for sig selv og andre.

 

Lillian Lacroix

I 70erne opdragede Lillian en ung familie, arbejdede fuldtid og tog sig af en syg ægtemand. Hun mærkede en enorm nød; hun vidste at dette ikke var noget, hun kunne klare på egen hånd. I løbet af disse år mødte hun nogle mennesker, som gennem kærlighed og omsorg for hende, ledte hende til Jesus og til Kristi legeme. Der fandt hun svaret på sin nød.

«Jeg er så taknemlig for den nåde, Gud har haft over mit liv, at jeg har fået dette evangelium åbnet op for mig,» siger Lillian. «Igennem årene, så har verset i Første Timotheusbrev 4,16 været til speciel stor hjælp for mig.‘Giv agt på dig selv og på læren, og fortsæt med det!’ Ved at give agt på evangeliet har jeg fået et alvor over mit liv og holdt mig personligt nær Guds ord.»

 

Jessica Janz

Da Jessica var gravid i 20. uge, fandt hun ud af, at hendes ufødte barn havde en sjælden kromosomfejl som gjorde, at det ikke var levedygtigt. Hun blev dødfødt 35 uger gammel. I stedet for at give efter for tanker om uro, bekymring og stille spørgsmål til Gud, valgte Jessica at tro på, at Gud vidste hvad som var bedst for hende og hendes barn. «Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb (Jeremias' Bog 29,11). «Når disse ængstelige og bitre tanker kom op, så valgte jeg ikke at give efter for dem. Jeg valgte at tro på Gud og hans ord. Resultatet var, at selvom det var en trist tid, var det også en af de mest specielle perioder i mit liv. Gud og himmelen føltes så nær og jeg fik en indre ro og hvile, som ikke kan gives af mennesker.»

 

 

Astrid Reinhardt

Denne entutiastiske unge kvinde lyser af livsglæde. Astrid brænder for evangeliet om sejr over synd, og har et personligt og tæt forhold til Gud. Han har gjort hende uendelig glad, fortæller hun, og hjælper hende hver dag.

«Jeg er blevet meget mere fri fra mennesker, og hvad de tænker og mener om mig. Det er Gud, jeg vil tækkes! Det gør mig fri og glad! Tænk, af alle de mange mennesker med sine meninger, er der kun én jeg behøver at høre på! Et vers som har betydet meget for mig, er Første Timotheusbrev 4,16: ‘Giv agt på dig selv og på læren, og fortsæt med det!’ Det hjælper ikke at finde fejl hos de andre, eller at fokusere på det man ikke har. Forholdene kan ofte ikke ændres, men jeg kan ændre min indstilling og gøre godt, velsigne de andre og være taknemlig. Det vil jeg bruge min tid på!»

 

Bessie Wong

Da hun voksede op, plejede Bessie at tænke, at kristendom bare handlede om alle de ting, man ikke kan gøre. Hun havde den opfatning at kristne ikke havde lov til at gøre både det ene og det andet. Men hun forstod, at når man faktisk begynder at leve som en kristen, så ser man, at de eneste «begrænsninger» er imod ting, som kan skade både dig selv og andre, for eksempel synd. «Det var det jeg forstod, at jeg havde brug for hjælp til,» siger Bessie. «Jeg fik den hjælp, jeg har brug for til at være god imod de omkring mig – som er det jeg egentlig ønsker at være. Så ser man alle de ting, man kan komme fri fra, og det man efterhånden virkelig får tilbage, er at man kan være sig selv. Man lærer ikke at være bange for, hvad folk tænker om dig – det er kun Gud du tjener.» (Efeserbrevet 6,6)