Maria Ana; en 102 år gammel kriger

Maria Ana; en 102 år gammel kriger

Skrevet af: Simeon Mathew | Sted: Pune, India | Publiceret: 15. maj 2014

102 år. Det er en sjælden milepæl, som få mennesker kommer i nærheden af i dag.

Jeg møder Maria Ana i Pune i det vestlige Indien. Hun sidder i sengen med et tæppe rundt om sig. Hun bevæger sig ikke aktivt og skal stort set opholde sig på sig på sit værelse, men den livlige ånd, som er i hende, kan ikke benægtes.

Maria Ana Noronha blev født i Daman i Indien, som nummer tre af fem børn i en katolsk familie. Hun giftede sig i 1936, og flyttede til Pune sammen med sin mand. «Jeg var meget disciplineret, når det galdt tiden. Der var en bestemt tid til at stå op, gå i kirke, bede, spise, rosenkransbøn, gå i seng osv.

Jeg troede, jeg vidste alt. Jeg var god til at lave mad, og jeg kunne lave gode desserter. Men en dag indså jeg, at jeg havde taget al æren selv, i stedet for at give Gud æren. Jeg følte, at det var min stærke egenvilje som førte mig, og ikke Helligånden. Jeg erkendte, at jeg var stolt kvinde. Jeg sagde, ‘Gud, forandr mig nu, tilgiv mig, jeg har taget al ære selv’. Det var en dyb, dyb anger. Efter det, er det ikke gået en eneste dag, uden at jeg har takket Gud.»

Hun havde et dybt ønske om at blive forvandlet fra den stolte kvinde hun var, til en ydmyg Guds tjener. Men Maria Ana fandt ikke den hjælp, hun havde brug for i den romersk-katolske kirke. Til sidst var det denne længsel, der førte til, at hun havde et behov for at forlade den katolske kirke helt.

Hun havde et dybt ønske om at blive forvandlet fra den stolte kvinde hun var, til en ydmyg Guds tjener

Hun var usikker dog på, om beslutningen om at forlade kirken var det rette. Dette var en vanskelig tid. Hun ønskede ikke at være det sorte får i familien. «Jeg bad til Gud om vejledning. Kort tid efter det, fik jeg dette vers mens jeg læste i en bog: Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem, ved I det ikke? Ja, jeg lægger vej i ørkenen og floder i ødemarken.’ Esajas' Bog 43,18-19. Jeg havde fået bønnesvar!»

I en alder af 79 år forlod Maria Ana den katolske kirke, da hendes nevø Poul og hans kone Celeste kom i kontakt med Brunstad Christian Church. Her hørte de et evangelium om fuldstændig sejr over al bevidst synd! Maria Ana blev grebet af dette evangelium. Det var den hjælp, hun havde brug for, for at blive frigjort fra sin stolte og syndige natur og leve et liv i forvandling. Fra og med dengang begyndte Maria Ana at gå på møderne hos dem, sammen med sin familie.

Da Maria Ana fik dette ord i sin alderdom, tog hun dette skridt i tro. Når hun nu ser tilbage på det, som Gud havde kaldt hende til, ser hun hans velsignelse over sit liv. For de fleste har livet ikke særlig meget at tilbyde, når de er 79 år gamle. For Maria Ana begyndte et nyt og dybere liv i Gud.

For de fleste har livet ikke særlig meget at tilbyde, når de er 79 år gamle. For Maria Ana begyndte et nyt og dybere liv i Gud. 

Hun var trofast mod det, hun hørte, Gud tale i hendes hjerte, og havde mod til at fortsætte i troen efter at have brudt med det, hun tidligere havde holdt fast på. I begyndelsen kunne hun ikke forstå alt det, som blev sagt på møderne på grund af meget begrænsede engelskkundskaber, men hun begyndte at være lydig imod ordet. På det tidspunkt udtrykkede hun også et ønske om at få lov til at leve længere, sådan at hun kunne blive endnu mere frelst. Det er tydeligt, at Gud har opfyldt dette ønske!

Maria Ana virker lidt træt efter så lang samtale, så jeg lader hende være alene en stund. Jeg bruger tiden på at snakke lidt med resten af familien i et andet rum. Jeg spørger Paul og Celeste, hvordan Maria Ana bruger sin tid på «normale» dage.

De svarer, at på grund af hendes manglende evne til at bevæge sig rundt, er det svært for hende at gå på de faste møder. Men hjemme går det meste af tiden med at læse i bibelen og Skjulte Skatte (Brunstad Christian Churchs månedsblad). Hun tager omfattende notater af det, som tiltaler hende, og læser dem senere for at få den hjælp, hun har brug for i sit daglige liv. Hun er meget ivrig til at læse Guds ord og litteratur skrevet af gudsfrygtige mennesker.

At tilbringe det meste af tiden i sengen er lidt af en prøve, for en som har været selvstændig igennem store dele af livet. Men igennem årene har Maria Ana udviklet sig til en kriger i bøn - en som beder vedvarende. I en alder af 102 år husker hun folk, som hun møder, og bruger det meste af sin tid på at bede for disse.

Op igennem årene har Maria Ana udviklet sig til en kriger i bøn - en som beder vedvarende.

Jeg får endnu en mulighed for at være sammen med Maria Ana, før jeg rejser. Når det bliver sagt, at hun ikke ser ud til at være 100 år, smiler hun og udbryder: «Gud er stor!» Hendes tålmodighed er bemærkelsesværdig.

Hendes øjne ser langt i det fjerne, da hun siger: «Jeg ville ønske, at jeg lærte Jesus at kende tidligere i mit liv, sådan at jeg kunne opleve mere af hans ord. Mit ønske nu er at forberede mig til at få mere og mere af Jesu dyder.» Smilet på hendes ansigt er bevis på et taknemligt hjerte. Hun takker Gud for sit liv, og for den ekstra nådetid hun får.