På jagt efter arbejde

På jagt efter arbejde

Skrevet af: Marie Lenk | Sted: Urbana, Ohio | Publiceret: 25. august 2015

Usikkerhed. Det er det første ord der dukker op, når jeg tænker på den verden vi lever i i dag. Specielt når jeg tænker på økonomien.

Hver dag rapporterer nyhedsoverskrifter op- og nedturene på Wall Street og den høje arbejdsløshed. Det giver grund til stress og nervøsitet for de fleste mennesker i dag, specielt unge jobansøgere der lige har begyndt sin karriere.

En af mine venner har for nyligt søgt arbejde, så jeg beslutter mig for at spørge om hendes erfaringer. Jess er i tyverne og er en venlig, udadvendt "menneske-person."

Lidenskab for fotografering

Jeg mødes med Jess i en travl kaffebar halvvejs gennem hendes uge. Omkring os bestiller mange mennesker kaffe og prøver at få det bedste ud af deres frokostpause. Mens vi bestiller drikke og snakker om hvordan ugen går, opfatter jeg at hun ikke er stresset i sine daglige opgaver. I stedet er hun glad og afslappet, helt fredelig midt i en travl dag.

Efter at have arbejdet på flere forskellige vikarjobs og samtidig som selvstændig fotograf de sidste par år, besluttede Jess for nyligt at søge fuldtidsarbejde som fotograf. "Jeg har en lidenskab for at fotografere," forklarer hun, "og jeg ville have mere erfaring, så jeg kan starte mit eget fotograffirma." 

Da hun begyndte at søge arbejde, oplevede Jess at hun hurtigt blev ængstelig.
"En af de første ting jeg tænkte på var økonomien," husker hun. "Jeg blev lidt intimideret og fristet til at blive bange, faktisk."

Da disse tanker kom, fandt hun ud af, at Guds ord var et vejledende lys. Et af de bibelvers hun citerer, er fra Jakobsbrevet 4:8: "Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer."

"Hvis jeg holder mig nær til Gud og hans ord," forklarer Jess, "så vil han holde sig nær til mig, og jeg bliver fyldt med hans ånd i stedet for urolige tanker."

Bekymret uden grund

Jess husker hvordan hun oplevede en pågående kamp imod bekymringstanker i denne periode: "Man skal kæmpe for hvile, når man går gennem forandring," siger hun. "Man kan blive fristet til at blive bekymret for de samme ting hundrede gange."

Hun forklarer også hvordan bibelverset i Filipperbrevet 4:6-7 var til hjælp for hende: "Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus."

"I starten var det svært for mig at bede om at få et arbejde," husker hun, "men dette vers passede perfekt i min situation." Da hun bad til Gud, var Jess i stand til at blive fri fra disse bekymringstanker.

"Efter jeg havde bedt, indså jeg at dette var Guds arbejde - det var i hans hænder," siger hun med et smil. "Jeg fik hvile og vidste hvad jeg skulle gøre."

Lige meget hvad, er Gud trofast til at give mig hvile,

Jess gik til flere jobsamtaler og fik efterhånden et jobtilbud, men hun siger, at hun også ville have haft hvile selvom tingene ikke var gået sådan. "Hvis slutresultatet ikke var et nyt arbejde, ville jeg stadig have den samme hvile," forklarer hun. "Lige meget hvad, er Gud trofast til at give mig hvile, når jeg søger det."

Mens vi rydder bordet og gør os klar til at gå, spørger jeg hende, hvad hun har fået ud af hele oplevelsen. "Jeg er blevet fyldt med taknemlighed," siger hun, " fordi Guds ord er sandt. Det er, som der står skrevet, og det var sådan jeg oplevede det."

På vej hjem fra kaffebaren tænker jeg på min samtale med Jess. Jeg ved, at uanset hvilken situation jeg møder, kan jeg bede til Gud, læse hans ord og finde hvile. Hvor velsignede er de, som finder denne nøgle til glæde og hvile!