Skyldbetynget trods tilgivelse?

Skyldbetynget trods tilgivelse?

Skrevet af: G. Gangsø | Publiceret: 26. april 2016

Har du stadigvæk skyldfølelser og en dårlig samvittighed selv om du har fået tilgivelse?

Tilgivelse for synd er en gave til os mennesker, fordi Jesus købte os til Gud med sit eget blod. Dette må modtages ved tro.

Og han har ikke gjort forskel på os og dem, idet han har renset deres hjerter ved troen. (Ap.gern. 15, 9) Når hjertet renses, bliver også samvittigheden ren.

Dette sker ved tro, og det er ikke noget vi skal gøre os fortjent til. Vi får det når vi beder om det. I de tilfælde, hvor vi ved vore handlinger har skadet andre mennesker, må vi også være så ydmyge, at vi beder dem om tilgivelse for den skade vi har forvoldt, der hvor det er muligt. Røveren på korset havde ikke den mulighed, men han havde sindelaget til det, og derfor åbnede Jesus porten ind til Paradiset. Jesus satte viljen i gerningens sted.

Alligevel kan det ske, at vi kan blive plaget i vores samvittighed og være skyldbetynget, efter at vi egentlig har fået tilgivelse. Hvad kommer det af?

Djævelen giver os skyldfølelse

Vi har en motstander, djævelen, som går omkring som en brølende løve og søger hvem han kan opsluge. (1. Pet. 5, 8.) Han sår tvivl om alt, hvad der har med Guds rige at gøre. Han er den gamle slange og vore brødres anklager. Han er en plageånd, og selv om man har fået orden i sine sager, bliver det ligesom aldrig godt nok. Især kan det være vanskeligt, hvis man som menneske har en svag samvittighed. Da har vi formaningen fra Peter: Stå ham imod, faste i troen! (1. Pet. 5, 9) Det nytter ikke at argumentere; man må bare brutalt stå ham imod. Løftet er, at han da skal flygte fra os. Kommer han tilbage, må man tage en ny omgang og afvise alle hans anklager og henvise til Jesus, som gav sit liv og udslettede skyldbrevet, det som gik os imod. (Kol. 2, 14, norsk oversættelse)

Guds Ord som højeste autoritet

 ...hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt. (1. Joh. 3, 20) Vi må ikke lade vore egne hjertetanker og følelser være den højeste autoritet i vort liv, for de er misvisende. Gud er større, og det han har sagt, må være autoriteten som dømmer hjertets tanker og råd. Dette Åndens sverd, som er Guds Ord, må selve djævelen give tabt overfor, og da kommer Jesu fred og byrden bliver let. I et menneske er der meget selvretfærdighed, som stiller sig i vejen for troen. Men Guds retfærdighed er større, og vi må lægge os ind under den.

En fast beslutning

Med tvesind nytter det ikke. Da bliver man aldrig djævelens anklager kvit. Beslutningen om at tjene Gud må være fast. Misgerninger må bekendes overfor Gud (og mennesker, hvor det er nødvendigt), og så må man vende sig væk fra dem. (Ordspr. 28, 13) Det er sorgen over synden, der skaber had til synden, og dette giver os troens skjold, som vi har brug for for at slukke alle den ondes brændende pile. (Ef. 6, 16.) Da får vi fred i kampen, og den onde rører os ikke. (1.Joh. 5, 18)