2016 – Året hvor verden faldt fra hinanden?

2016 – Året hvor verden faldt fra hinanden?

Skrevet af: Kathryn Albig | Publiceret: 27. december 2016

Jeg så en tegning for nylig. Den viste et klasseværelse i år 2100. Læreren siger: «Så afslutter vi lektionen om år 2015 – og så går vi videre til år 2017.» En af eleverne rækker hånden op. «Hvad med 2016?» Det bliver mørkt og læreren svarer dystert: «Vi snakker ikke om 2016.»

Nogen skrev i et tweet: «2016 er som en montage af nyheder, som man ser i begyndelsen af en post-apokalyptisk film, der forklarer hvordan verden blev ødelagt.»

Dette er ikke det eneste, jeg har set som kommenterer, at verden ser ud til at falde fra hinanden lige foran vore øjne.

Verdensomvæltning

Der er sket mange virkelig forfærdelige ting i år. Det er ikke noget, der ikke er sket før, men det virker som om det sker hurtigere og mere voldsomt i år. Som om et årti med de værste hændelser proppes ind i et enkelt år. Jeg behøver ikke at gå i detaljer; de fleste læsere ved nøjagtigt, hvad jeg mener.

Uanset hvad du møder, så har verden set det i år.

Massedrab, terrorisme, politivold, racemæssige spændinger, ekstremt vejr, politisk kaos, sociologisk omvæltning, verdensomspændende helbredskriser, flygtningekriser: Uanset hvad du møder, så har verden set det i år. Hvem har brug for en zombie-apokalypse? Vi ser ud til at være i stand til at ødelægge jorden helt på egen hånd.

Ingen af disse ting overrasker mig egentlig. Siden jeg var ganske ung, har jeg som kristen lært at se efter disse «tidens tegn». De dage hvor vi ser bibelens profetier blive opfyldt. Vi ved allesammen, at verden er i en sådan tilstand, som ikke kan fortsætte meget længere.

Læs mere om de sidste tider her.

Findes der en løsning?

Så er dette et dårligt år? Bør vi se fremad med håb om, at ting vil forandre sig, og at verden vil blive et bedre sted igen? Er vi virkelig på vej mod en apokalypse, eller er vi i stand til at sy denne verden sammen? Det kommer til at blive så slemt på jorden, at menneskeheden bliver desperat efter en frelser. En som kan få dem ud af dette kaos, som de selv har lavet. Og de begynder at tænke, at Gud måske har forladt dem, eller ville han have grebet ind og rettet op i disse sager.

Læs «Hvorfor tillader Gud lidelser?" her.

Er vi virkelig på vej mod en apokalypse, eller er vi i stand til at sy denne verden sammen?

Et andet koncept jeg som kristen er klar over, er Antikrist: Menneskehedens «frelser» der kommer på nøjagtigt «rette» tidspunkt, lige præcis når det ser ud som om der ingen vej tilbage er, fra den tilstand vi befinder os i. Og han har svarene. Han ordner alt. Hans hensigt er at bevise, at menneskeheden er herre over sin egen skæbne og ikke har brug for en Gud til at ordne ting for dem.

Læs mere om Antikrist her.

Der kommer en tid, hvor ting begynder at forandre sig. Problemerne bliver løst. Kriser har løsninger. Der bliver ryddet op i kaoset. På grund af Antikrist.

At verden begynder at blive bedre bliver for mig det sikreste tegn på, at verdens ende er nær. Det betyder, at Gud ikke længere er i billedet for størsteparten af menneskeheden. Alligevel kan de ikke vide, hvor utroligt langt fra sandheden det er.

Guds sejr

Fordi Gud har været der igennem det hele. Han har fulgt med, mens synden har revet hans skabning i laser. Og han skal følge med, når Antikrist rekonstruerer det og prøver at tage sin plads som hersker over dette rige. Da prøver han at kaste Gud ud fra denne verden, som han kaldte frem fra ingenting.

Hændelserne i verden udfolder sig præcis, som jeg altid har hørt, at det skulle ske. Og jeg ved, hvad slutningen på denne historie bliver: Gud vinder. Det gør han altid.

Når tiden er inde, griber Gud ind og overtager magten igen og beviser en gang for alle, at han er den almægtige Gud, den gamle af dage, for nu og al evighed (Daniels Bog 7).

Gud griber ind og overtager magten igen, og beviser en gang for alle, at han er den almægtige Gud, den gamle af dage, for nu og al evighed.

Personlige beslutninger

Så nu, mens jeg lever i denne urolige verden, skal jeg tage de beslutinger som sikrer, at jeg er på vindersiden i denne historie. Beslutninger som vil føre mig til et evigt liv i herlighed med min skaber og min frelser. Dette betyder, at jeg bestemmer mig for at følge Gud og gøre hans vilje, hellere end min egen vilje, og i stedet for at følge tidsånden.

Det kommer til at blive ganske slemt her på jorden i en tid, specielt for dem som afviser Antikrist med sine tilsyneladende perfekte løsninger på alle problemer i verden. Men min opgave er at redde min sjæl, og at dele dette budskab om evigt håb med som mange som muligt. Guds hensigt er, at så mange sjæle som muligt bliver reddet fra den ødelæggelse, der til sidst vil komme over jorden. Paulus skriver, at der hvor synden er stor, bliver nåden endnu større (Romerbrevet 5,20-21). Al nåde er tilgængelig for de ydmyge, og Gud kan fuldkomment frelse. Verdens tilstand er intet i forhold til Guds magt.

Læs mere om den store trængsel her.

Gud er trofast til at belønne dem, som er trofaste mod ham. Han er altid på deres side og har sin mægtige hånd over dem igennem de onde tider, og han opfylder sine store og dyrebare løfter, som han har lovet for alle som sejrer.

Når jeg nu ser tegn og hændelser udfolde sig i verden, som er forudsagt mange år i forvejen, styrkes min tro på Gud, mere end omvendt. Min beslutning om at være retfærdig og forberedt for Kristi komme vokser sig kun stærkere. Jeg vil være på den vindende side i denne episke historie, som ender med Guds sejr over synden og Satan. En ende der indfører en evighed af fred og retfærdighed.