Bed om fred for Jerusalem!

Bed om fred for Jerusalem!

Skrevet af: Øyvind Johnsen | Publiceret: 21. oktober 2015

Hvis vi vil forstå det, der sker i Mellemøsten i vor tid, må vi kende Bibelen. Der er Det gamle testamente beretningen om Israels historie og Guds handlemåde over for det jødiske folk. Vi må også have kendskab til de historiske fakta om, hvad der er sket i Mellemøsten i løbet af de sidste hundrede år.

Som bibeltroende kristne ser vi på staten Israel som et tegn på, at Det gamle testamentes profetier opfyldes i vore dage. Jesus siger selv i Lukas 21,29-31: «Og han sagde en lignelse til dem: Se på figentræet og alle træer. Så snart de springer ud og I ser det, da ved I selv, at sommeren er nær. Sådan skal også I, når I ser disse ting ske, vide at Guds rige er nær.» Figentræet er symbol på Israel som nation.

Israel: Guds folk

Gud har haft og har stadig sin egen vej med Israel som folk. «Simeon har fortalt hvordan Gud allerede har sørget for at skaffe sig et folk af hedninger for sit navn. Og det stemmer overens med profeternes ord, sådan som der står skrevet: Derefter vender jeg tilbage og genopbygger Davids faldne hytte; jeg genopbygger det, der er revet ned, og genrejser den, så at de øvrige mennesker kan søge Herren, alle de folk, som mit navn er nævnt over, siger Herren, som har gjort dette kendt fra evighed af.» Ap.g. 15,14-18.

Med staten Israel ser vi, at «Davids faldne hytte» er i færd med at blive genopbygget i vor tid. Ved på denne måde at åbenbare sin godhed og trofasthed mod et folk, vil Gud drage menneskene for at få dem til at søge Ham. Gud har ikke forkastet sit folk, selvom de ikke modtog Jesus som deres Messias. Rom. 11,1. Som «vilde oliventræer» er vi hedninger podet ind på oliventræet, «blandt grenene og får saften fra det ægte træs rod.» v.17. Hele det gamle testamente stammer fra jøderne. Fra disse «rødder» og fra denne «saft» kan vi som kristne af hedninger hente trøst, kraft og næring for vort trosliv. Vi har ingen grund til i overmod at «hæve» os over jøderne. Tværtimod! Rom. 11, 18-21

Under Guds beskyttelse

Guds løfter til Abraham stod fast. Han fik sin Isak. Guds løfter til Israels folk står også fast. De har fået deres land tilbage efter to tusinde års «ørkenvandring». Landet bliver dyrket, og ørkenen blomstrer. Staten Israel er omgivet af mange fjender men er under Guds beskyttelse. Es. 41,14 og Es. 32,17-18.

«Jeg vil gøre ende på jeres fangenskab og samle jer fra alle de folk og alle de steder som jeg har drevet jer bort til, siger Herren, og jeg vil føre jer tilbage til det sted, som jeg førte jer bort fra.» Jer. 29, 14. Dette er et af mange skriftsteder, som taler om det samme, og vi ser at det går i opfyldelse. Det er lige så umuligt at udslette Israel som et folk, som det er at få solen til at stoppe med at lyse om dagen, eller at få månen og stjernerne til at stoppe med at lyse om natten. Læs Jeremias 31, 35-37.

Det bedste vi kan gøre for menneskene som lever i Mellemøsten i dag, enten de er jøder eller af andre folkeslag, er at støtte op om staten Israel og «bede om fred for Jerusalem». Salme 122,6.