Damen på trapperne

Damen på trapperne

Skrevet af: Heidi Østermark Reinikainen | Publiceret: 31. marts 2011

«Du bliver nødt til at have et sted, hvor du kan gå hen og bede til Gud», sagde en helt fremmed til mig engang. Men det var ikke det eneste hun sagde til mig...

Det var koldt og tidligt, og igen skulle jeg gå fra trappe til trappe og skovle sne. Jeg havde gjort det hele vinteren, og måtte hver dag tage mig sammen for at komme i gang. Efter nogle måneder med en skovl i hånden, og et kæmpe område med mange trapper kan det blive kedeligt. Jeg vidste ikke, at i dag ville blive speciel.

Jeg stod ofte og så ned på mit arbejde, og observerede ikke altid, hvis nogle skulle forbi mig på trappen. I dag var det en ældre damestemme der sagde «Undskyld». Jeg smilede, flyttede mig, og hun gik forbi. Jeg kiggede igen ned og arbejdede videre, bare nogle sekunder, før jeg igen hørte hendes stemme. «Tak fordi du rydder sneen for os». Jeg smilede igen, og gav hende et passende svar.

Så begyndte hun uden videre at fortælle om sig selv. Hun fortalte at hendes mand for kort tid siden var død, men til trods for det ville hun ikke miste sin glæde.

Jeg undrede mig over hvilken glæde hun mente, men det blev afklaret i det næste hun sagde. «Jeg vil ikke sidde hjemme og have ondt af mig selv. Jeg har hele mit liv haft forbindelse med Jesus og fået min glæde gennem ham. Dette er en stor prøvelse, men efter alt andet han har hjulpet mig igennem skal han også hjælpe med dette.»

Jeg blev fascineret over hendes tro og overbevisning – hvordan kunne jeg opleve denne glæde? Jeg som så ofte har ondt af mig selv over småting, og så kan hun bevare sin glæde gennem en af de sværeste ting man kan opleve.

«Du bliver nødt til at have et sted, hvor du kan hen gå og bede til Gud», sagde hun så. «Gør det helt fra du er ung, så finder du denne glæde og kan også bevare den i dit liv.» Samtalen fortsatte nogle minutter, og da hun var gået gik det op for mig, hvor meget hun havde givet mig på de få minutter. Det var jo hemmeligheden til et lykkeligt og godt liv. Jeg gjorde som hun sagde, og fandt et sted jeg kunne bede til Gud, og jeg har nu selv fundet denne glæde!