En anderledes missionsrejse

En anderledes missionsrejse

Skrevet af: Harald Kronstad | Sted: Drammen, Norge | Publiceret: 15. november 2011

Vi befandt os ikke i Afrika eller under andre fjerne himmelstrøg den dag. Nej, vi var her i hjemlandet på en helt almindelig bustur.

–Jeg tror også på Gud, og jeg beder aftenbøn hver aften. Det har jeg gjort helt siden jeg var lille.

–Ja, er det ikke godt at tro på Jesus, siger jeg, og glæder mig med hende.

Kvinden ved siden af mig på den lange bustur har tidligere fortalt mig en hel del om hendes liv. Hun er over 60 år gammel og skal pensioneres om nogle måneder; det glæder hun sig til.

–Læser du også i Bibelen?, spørger jeg.

–Nej, det gør jeg ikke. Synes du jeg burde det?

–Ja, det tror jeg vil gøre dig godt og give dig et godt grundlag i livet. Bibelen er en fantastisk bog og giver os sand hjælp og vejledning for vores liv. Den har givet mig utrolig meget hjælp og velsignelse i livet!

Spændt på hvordan Gud vil tage imod mig

–Vores liv er meget forskellige, siger hun. Du har kone og flere børn, men jeg har ikke børn. Jeg har været gift to gange, og det er mig der har bragt ægteskabet til en ende begge gange. Jeg har bevaret et godt forhold til mine tidligere ægtefæller, men jeg er utrolig ked af al den sorg og smerte jeg har forvoldt andre mennesker med mine valg.
Der er en ånd af erkendelse i det hun siger, og jeg får en stærk følelse af at det er oprigtigt ment. 

...den sag kan du få i orden allerede mens du lever.

–Jeg kan ikke sige at jeg er bange for døden, men jeg er jo spændt på hvordan Gud vil modtage mig, fortsætter hun.

–Det kan jeg på en måde godt forstå, men den sag kan du få i orden allerede mens du lever. Den kan du egenlig få i orden i dag.

–Mener du det?

Jeg tager Bibelen op af min taske og finder Paulus' ord i Romerbrevet 10, 9-10: For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse.
Hun vil gerne lytte, og de håbefulde ord rører os.

Jeg har fået nåde til at få himlenes rige og det evige liv.

–Ved du hvad? Jeg tror ikke du er langt væk fra himlenes rige.
Jeg kan mærke at der kommer noget fast og overbevisende over mig.

–Hvorfor tror du det?

–Du sidder jo her nu, siger jeg, og jeg har fået nåde til at få himlenes rige og det evige liv i mit indre.
Ordene kommer lige fra mit hjerte, og jeg mærker hvordan en strøm af taknemlighed over Guds godhed bryder frem i mig.

–Det er sandt, siger hun.

Vished om din evighed

–Tag imod Jesus som chef i dit liv, og lev for ham resten af dine dage. Det behøver ikke tage lang tid at få vished om din evighed og hvordan Gud vil tage imod dig! Tænk på den røver der blev korsfæstet sammen med Jesus, ham der bekendte sin synd og bad Jesus om hjælp. Efter de få sekunders samtale oppe på korset, lover Jesus ham jo en plads i Paradis. Sådan kan du også få det, og du bør ikke få brug for meget betænkningstid når du mærker at Gud arbejder med dit hjerte.
Jeg har lyst til at være sammen med dig i himmelen i al evighed, siger jeg.

–Det har jeg virkelig også!, svarer hun. Jeg har fået meget at tænke på nu, fortsætter hun.
Ved du hvad? Jeg lover dig for at jeg begynder at læse i den bog. Hun peger på min bibel. Men du skal også love mig en ting.

–Hvad?

–Du skal love at bede for mig! siger hun.

Den ugudelige skal forlade sin vej, den uretfærdige sine tanker. 

Vi er begge bevægede og rørte da vi står af bussen nogle minutter senere.
En ven kommer for at mødes med hende, og hun beder mig om at hilse på ham og siger samtidig eftertænksomt til ham: Vi har meget at tale om i aften.

Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær. Den ugudelige skal forlade sin vej, den uretfærdige sine tanker og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed, tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse. Esajas' Bog 55, 6-7.