Er Gud med i min virkelighed?

Er Gud med i min virkelighed?

Skrevet af: Isak Ditlefsen | Publiceret: 27. juni 2016

Denne verden har fået et mål for øje. Det handler om at nyde. Vi skal have selvstændighed og frihed til at udfolde os som smukke blomster, iblandt andre smukke blomster.

Et evigt jag efter nydelse

Vi skal alle udvikle det fantastiske potentiale som ligger inde i os, men Gud er ofte ikke inde i dette billede. Vi har i stedet «indre kompas», «indre stemmer» og «indre kræfter», som skal lede os til denne nydelse. Og vi skal i al vor individualitet optræde som guder selv, der hvor vi vandrer rundt omkring og taler smukke ord, skaber kunst, presser grænserne i sport, motiverer og hjælper andre mennesker. Og vi kan godt være en smuk blomst ved siden af blomster, som har en anden moral end os. Så længe vi er smukke, kan vi respektere hinanden. Og i sociale medier kan vi skinne endnu mere som vidunderlige mennesker. Vi smider om os med «likes» og «love» med to lette tryk på skærmen. Som om vi gør verden til et bedre sted ved det. Dette er idealet, som mange stræber efter. Men hvad er virkeligheden?

Hvad hjælper et fint udseende i livet, en smuk fasade, hvis jeg ikke gør Guds vilje?

Den er meget kompliceret. Man skal balancere venner og familie, økonomi, helbred, arbejde, osv. Ugerne flyver. Deadlines presser på fra alle sider. Tante ringer og dobbelttjekker, at jeg kommer for at hjælpe til i haven. Min chef minder om, at jeg har sagt ja til at arbejde lidt ekstra i morgen, og læreren snakker med mig om dårlige lektievaner. Man skal huske det ene, andet, tredje og fjerde.

Denne verden er blevet så stressende. Kan jeg ikke slappe lidt mere af?

Forstår jeg, at dette er livet?

Sandheden er, at jeg er her. Dette er virkeligheden, dette er livet. Og der findes ingen flugt. Dage kommer og dage går. Forstår jeg, at dette er livet? Lige præcis som de dage, som møder mig nu, enten som gråt trist regn eller som vredt hagl, eller legene lette snefnug.

Og hvis vi forstod, hvad som virkelig er muligt i denne virkelighed, ville det ikke have strejfet vore tanker at undgå de forhold, vi er sat i.

Gud har planlagt de forhold, som jeg nu måske føler er ved at rive mig sønder og sammen. Han kender godt mine grænser, han ved, hvem jeg er, og hans kærlighed til mig er ubeskrivelig stor. Og han lagde en plan for mig, allerede før verdens grundvold blev lagt, en nøjagtig og detaljeret plan for at jeg skal komme nær til ham. For at jeg skal søge ham og få hjælp. For at jeg skal indse, at jeg skal have hjælp, at det ikke går at jage efter nydelse og atter nydelse og samtidigt tjene ham.

Jesus kom til denne verden for at gøre Guds vilje. Nu skal vi som hans efterfølgere gøre det samme. (Hebræerbrevet 10,7)

Og hvis vi forstod, hvad som virkelig er muligt i denne virkelighed, ville det ikke have strejfet vore tanker at undgå de forhold, vi er sat i. Hvis vi kunne få åbnet vore øjne, så vi kunne se de himmelske kræfter som findes rundt om i verden, for kraftigt at støtte den, som er helt for Herren. For ikke at snakke om belønningen som venter de trofaste. Ja, SÅ ville vi tro! Så ville vi lide. Så blev dagene ikke så hårde. (Johannesevangeliet 20,29).

Hverdagens udfordringer får mening

Men det er jo netop det, som er virkeligheden! Som Jesu disciple har vi det samme kald: at gøre Guds vilje og sejre over synden (Første Petersbrev 2,21-24). Sejre over synden som kom ind i hvert menneske ved faldet, som vil forføre os til at blive sur, når vi føler pres til at se ned på andre, som ikke er så vellykkede som os. Eller som bedrager os med drømme om nydelse og storhed uden at tage et opgør med det egentlige problem; synden og kravet som bor i os selv. Og Gud har givet os alt, som vi behøver - han har faktisk sat himmelen i sving, for at det skal lykkes for os. Han har sendt Jesus for at vise vej. Han har sendt Helligånden for at vejlede og styrke os. Han har givet os sit ord som en vejledning for vort liv. Vi skal bare tro på det, sådan at vi kan gøre brug af det.

Han har faktisk sat himmelen i sving, for at det skal lykkes for os.

At tro er at handle. Det er at være lydig mod Guds ord og hans vilje, i hverdagens små og store prøvelser, lydig til at dømme synden som bor i mig selv. Og jeg tror på, at jeg, trods den jeg har været, og hvad jeg har gjort ikke længere behøver at leve de synd ud, som vil frem i mig! Når livets press kommer og ting bliver vanskelige, når nogen mener, jeg burde have gjort arbejdet bedre. Når fristelserne kommer. Så skal jeg ikke længere blive irriteret og klage! Så nytter det ikke bare at være «en smuk blomst». Hvad hjælper et fint udseende på livet, en smuk fasade, hvis jeg ikke gør Guds vilje? Jeg har brug for at blive frigjort fra synden!

Når dette er mit aller højeste ønske, så kommer Gud til at hjælpe mig - det har han lovet i Andet Krønikebog 16,9 «For Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham