Gamle og unge disciple

Gamle og unge disciple

Skrevet af: Trond Eivind Johnsen | Sted: Drammen, Norge | Publiceret: 14. december 2011

Hvad skal der egentligt til, for at både unge og gamle skal være tilfredse på samme arena i menighedslivet?

I Korsets sejr skrev Oddvar Johansen en interessant artikel om denne problemstilling. Se Oddvar Johansens artikel: «Noget for alle». (Norsk)

Selv er jeg en 22 år gammel dreng (eller mand, om du vil), opvokset i Brunstad Christian Church. Med andre ord er jeg alt for ung, til at give mange erfaringsbaserede svar på de spørgsmål Johansen stiller både læserne og sig selv, men jeg vil alligevel dele nogle tanker. 

Hver søndag, hvis jeg har mulighed, plejer jeg at tage til min menigheds lokale søndagsmøde. Disse møder er for hele mengheden, fra den ældste på 86 år til den yngste krabar, kun nogle unger gammel. Midt imellem disse yderpunkter møder jeg flere ældre, en god del voksne, mange børn og ikke mindt alle mine jævnaldrende venner. Kristne unge i sin bedste alder.

Som personlig kristen og oprigtig interesseret i at følge efter Jesus, er det på disse møder, jeg har fået og får den tro, hjælp og kundskab jeg behøver for at kunne leve efter min overbevisning.

Jeg siger ikke, at min menighed har knækket nogle koder, når det handler om at skabe en menighed helt uden generationskløft. Forskellen mellem gammel og ung mærkes også hos os, og jeg tror på det Johansen skriver om, at det nok er de ældre, der har ofret mest for at skabe den fleegenerationsmenighed vi oplever i dag. Dette gør at jeg gerne vil være med til at gøre min del for at de ældre kan opleve, at vi unge sætter pris på dem. Og jeg tror, jeg har mine troende venner i ryggen. Hvis vi stopper op og tænker os om, er vi alle meget taknemlige for de ældre, der beder for os, deler af sin livsvisdom og lader os med egne øjne se hvilket liv man kan komme til, ved at følge Jesus igennem et helt liv.

Det er ikke kun for den sociale omgang, jeg tager til disse søndagsmøder. Som personlig kristen og oprigtig interesseret i at følge efter Jesus, er det på disse møder, jeg har fået og får den tro, hjælp og kundskab jeg behøver for at kunne leve efter min overbevisning. Jeg oplever ikke møderne som overfladiske saligprisninger med fængende salmekor, men mere som «arbejdende» møder, for og af oprigtige kristne, der elsker Jesus og som vil lære af ham. Måske er det den enkeltes vandring på denne vej, som gør, at vi stadig kommer nærmere hinanden og generationskløften bliver mindre?

Alle stærke egenviljer kan aldrig blive tilfredse

Tilbage til spørgsmålet: «Er det muligt at bygge en menighed hvor alle er tilfredse?» Ja, det tror jeg faktisk! Alle stærke egenviljer kan aldrig blive tilfredse, men der hvor man tager Paulus' formaning i Romerbrevets 15. kapitel vers 1-2 til hjertet, vil man utvilsomt opleve glæde og gensidig taknemlighed og tilfredshed.

«Vi som er stærke, skal bære de svages svagheder og ikke tænke på os selv. Hver enkelt af os skal tænke på det, der er godt for vor næste, det som bygger op. »