Fængslet på Robben Island udenfor Cape Town, hvor Nelson Mandela tilbragte næsten 30 år.
Fængslet på Robben Island udenfor Cape Town, hvor Nelson Mandela tilbragte næsten 30 år.

Gjort som Mandela?

Skrevet af: Trond Eivind Johnsen | Publiceret: 9. januar 2012

Apartheid

  • Ordet kommer fra afrikaans, og betyder «adskillelse»
  • Racistisk, racediskriminerende politik i Sydafrika fra 1948 til 1994
  • Den sorte majoritet mistede mange rettigheder indenfor uddannelse, sundhedsvæsen og andre offentlige tjenester
  • Førte til enorme protester fra den sorte befolkningen
  • Blev opløst i 1994, da Nelson Mandela kom til magten

Hvor mange gange har du gjort som Nelson Mandela det sidste år?

 

Nelson Mandela er ganske sikkert en af verdens mest beundrede nulevende mennesker. Hvem har vel ikke lyst til at vide, hvad han tænkte dengang, han bestemte sig for at tilgive afrikanderne en mandsalder i fængsel og et helt liv med diskimination? For du har måske selv oplevet valg om at tilgive eller ikke. Valgte du som Mandela?

For du har måske selv oplevet valg om at tilgive eller ikke.

Hvad skete der i Sydafrika dengang?

Alle der besøger Sydafrika i dag oplever den fabelagtige og farverige smeldige, der tiltrækker millioner flere turister hvert år, og i 2010 var landett værtsnation for verdens mest sete sportsturnering: Verdensmesterskabet i fodbold. Men landet fremstod ganske anderledes under apartheidstyret, der regerede fra 1948 og fram til sit fald i 1994. 

Nelson Mandela blev født ind i et Sydafrika spanske sygen hergede, og hvor ordet «apartheid» ikke havde nogen betydning for andre end de, der snakkede afrikaans. At racismen også var tilstedeværende i 1918 er sikkert, men tingene skulle alligevel blive værre, og i løbet af 1940-, 50- og 60erne blev landet subjekt for implementeringen af en omfattende racediskriminerende politik, hvor den sorte majoritet mistede mange grundlæggende rettigheder, både indenfor uddannelse, sundhedsvæsen og offentlige tjenester. Mandela blev hurtigt kendt som en aktiv politisk modstander af de hvide regime. På den tid var det nok til at havne i fængsel på livstid, og det gjorde Mandela.

 

«vidste jeg, at hvis jeg ikke lod bitterheden og hadet blive her, ville jeg fortsat være i fængsel.»

Apartheid varede i 46 år, under syv forskellige præsidenter. Den sidste, Frederik Willem de Klerk, blev manden der tog det første skridt mod forsoning mellem de hvide og sorte. I 1990 ophævede han forbudet imod antiarpartheidorganisationer og løslod Mandela fra fængsel.

Forventningerne til den legendariske aktivist Mandela var tårnhøje, men hans taktik var overraskende for mange. Skulle han ikke tage hævn? Ville det ikke være retfærdigt at kræve øje for øje, tand fot tand? Mandela har selv skrevet, hvad han tænkte: «Idet jeg gik ud af døren mod porten, der skulle lede mig til min frihed, vidste jeg, at hvis jeg ikke lod bitterheden og hadet blive her, ville jeg fortsat være i fængsel.»

Hvad var det Mandela gjorde rigtigt?

Nationsbyggeren Mandela havde en større drøm end sød hævn, og han forstod hvilke virkemidler han skulle bruge for at nå dertil: «Hvis der er drømme om et smukt Sydafrika, er der også veje, som leder til dette mål. To af disse veje kan kaldes ‘godhed’ og ‘tilgivelse’.»

 

Verdenshistorien er ikke færdigskrevet, og der er stadigvæk behov for mennesker som Mandela, som er på det rigtige sted det rigtige tidspunkt og som tager de rette valg. Alligevel er der nok kun få af os, der nogensinde får en lige så vigtig rolle i historiebøgerne som Mandela. Behøver vi så egentlig at lære noget af ham?

«For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer» Matthæus 6, 14

Livslove er lige så gældende som naturlove. Måske var det nogle af disse love, der gjorde Mandela i stand til at udrette så meget? Vi finder en passende livslov i Matthæusevangliet 6, 14: «For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer»; en anden i Jakobsbrevet 2, 13: «Barmhjertighed triumferer over dom»; og måske den vigtigste i Lukasevangeliet 14, 11: «… den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.» Da Mandela lod had bitterhed blive tilbage i fængslet den dag, valgte han at ikke sætte sig over sine tidligere fjender. Han forstod, at det at møde dem som fælles borgere og medmennesker ville give langt bedre resultater.

Johan O. Smith skrev i 1905 til sin nyomvendte bror, med formaning om at bruge godhed som virkemiddel for at vinde en sjæl. Han henviste da til Ordsprogenes Bog 25, 21-22: «Hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for da samler du glødende kul på hans hoved, og Herren vil gengælde dig.» Den anskuelsesundervisning Mandela holdt på verdensscenen kan sammenlignes med denne bibelske kampteknik, da han valgte at overvinde det onde med det gode! (Romerbrevet 12, 21)

Mandela valgte at overvinde det onde med det gode. 

Det er ikke dumt at kombinere videnskaben om disse livslove med en af Nelson Mandelas opfordringer: «Vi må bruge tiden klogt og altid forstå, at tiden er moden til at gøre det rette».