«Gudsfrygt» er ikke gammeldags

«Gudsfrygt» er ikke gammeldags

Skrevet af: Harald Almås | Publiceret: 5. august 2016

Gud er vort ophav og vor styrer. Han vilje, sådan som den kom frem ved Jesus Kristus, er ikke forældet eller gammeldags. Guds evige livslove er lige så gyldige i dag som de altid har været.

Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød (menneskeviljen), og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden (Guds vilje). Galaterbrevet 6,8. Den der forlader gudsfrygtens vej vil snart vandre rundt i sit eget sinds mørke. Midt i at man mener, at man har tænkt, sagt og gjort det rigtige, er man imod Gud og hans vilje.

Den der forlader gudsfrygtens vej vil snart vandre rundt i sit eget sinds mørke

I dette ligger et skæbnesvangert overmod, hvor man egentlig sætter sig selv og sine tanker over Guds tanker. Baggrunden til dette er nok ofte fejhed og menneskefrygt. Man giver efter for tidens strømninger. Human tankegang overtager for Guds lov. Overmod erstatter ydmyghed, og man gør sig selv til herre og dommer over skriftens ord. Begrundelsen er næsten altid: «Du skal ikke dømme!» Så lægger man ikke mærke til, at man selv ofte i samme åndedræt hetser og dømmer dem, der vil holde sig til Guds ord. I Paulus' brev til Romerne, kapitel 1 til 3 kan vi læser, hvad der særpræger os efter vor falne natur. Dette er den egentlige humane natur. Det sørgelige resultat kom fordi man begyndte at ære og dyrke skabningen i stedet for Skaberen. Romerbrevet 1,25. Skildringen af dette afsluttes med: Fredens vej kender de ikke. Gudsfrygt har de ikke for øje. Romerbrevet 3,17-18. 

Loviskhed og tilstivnet kristenliv, et statisk liv i selvtilfredshed, er et udtryk for mangel på gudsfrygt. Det er en åndelig bagvej, hvor man ofte betragter sine medmennesker med et kristent blik.

Sand gudsfrygt er og bliver altid aktuelt

Sand gudsfrygt er og bliver altid aktuelt og også moderne, rigtig forstået. Den bærer evige løfter med sig. Den er begyndelsen til visdom, står der skrevet, og det er visdommen til at elske og ære Gud og hans vilje. Gudsfrygt indeholder fornyelse og skaberkraft. Gudsfrygt gør os til åndelige spenstige mennesker, der også kan gå imod folkestrømmen. På samme måde som laksen svømmer imod strømmen i floden. Gudsfrygten gør os til oprejste mennesker, der kan stå på sandhedens grund, sådan som denne sandhed kommer til udtryk i Guds ord. Gudsfrygten gør os også medfølende og opofrende mennesker, der arbejder for at være til gavn og glæde for vor næste.