Husk dine løfter

Husk dine løfter

Skrevet af: Richard Savage | Publiceret: 21. marts 2012

Alfred Louis Charles de Musset-Pathay (1810 – 1857) var en talentfuld ung mand, der blev en kendt fransk dramatiker, digter og romanfortatter.
For nyligt læste jeg noget om hans liv, der giver stof til fordybelse.

Han blev aldrig gift, men havde flere forhold, der ikke holdt. Som mange romantiske digtere og forfattere, var hans liv i uorden og udsvævende, og nogle af hans værker reflekterer en grov afvigelse mellem hans hjertes længsler og hvordan han egentlig levede. Dog kender Gud til alt, og vi skal overgive dommen til hans retfærdige hænder.

Noget tid før hans død, var de Musset-Pathay alvorligt syg, og han blev plejet af en nådens søster igennem denne sygdom. Da han blev rask, gav hun ham to gaver - et stykke tøj hun havde strikket ved hans sygeleje og en penneholder af farvet silke med indgraveringen “Pensez à vos promesses” (“Husk dine løfter). Vi kan kun gætte os til, hvad de snakkede om mens han var syg, men måske lovede han at leve et gudsfrygtigt og mere nyttigt liv.

Desværre skete det ikke, men han beholdte disse gaver, og da han var døende, bad han dem om at putte dem sammen med ham i kisten. Der ligger de til denne dag, i graven besøgt af mange mennesker fra hele verden på Père Lachaise Cemetery i Paris.

For os der lever nu, er tiden til at “huske vore løfter”

Måske, som røveren på korset, fandt de Muset-Pathay nåde til at modtage syndernes forladelse på sit dødsleje, og komme i evigheden velvidende om Jesu Kristi nåde imod alle, der i sandhed angrer over deres spildte liv. Men for os der lever nu, er tiden til at “huske vore løfter” og modtage den nåde, Gud ønsker at give for at være i stand til at holde hand bud i dette liv, som virkelig bringer velsignelse til os og til andre.

Løfter må ikke gives i overfladiskhed, men når man har givet dem, står der skrevet, at Gud elsker den mand “som ikke bryder sin ed, selv om den skader ham selv.” (Salmernes Bog 15:4). Lad os “huske vore løfter” og søge Gud for hans “rigelige hjælp til rådighed”, for at holde dem i trængslerne (Salmernes Bog 46:1).

Har vi afgivet løfter til hinanden i vore vielsesritualer? Har vi givet Gud løfter gennem vor dåb? Lad os da huske vore løfter og den glæde vi havde, da vi afgav dem. Vor glæde kan kun blive større, når vi søger at adlyde Guds vilje i vore trængsler, og ikke følger vore naturlige tendenser til at undgå lidelser. Gud er trofast til at holde sine løfter, og enhver som påkalder Herrens navn (for at få hjælp til at gøre det rette) skal frelses. (Joels Bog 3:5). Hvis vi finder nåde til at fornye vore løfter overfor Gud og hinanden, kan glæden kun blive større.