Hvad med mig selv?

Hvad med mig selv?

Skrevet af: C. Fossnes | Publiceret: 1. juli 2013

Et læserindlæg i en national avis fangede min interesse for nylig. Skribenten tog et særdeles aktuelt tema i dagens samfundsdebat op, kritik af vore politikere, og kritik af samfundsstyret generelt. Gennemgangstonen i artiklen var spørgsmålet, hvad med mig selv? Gør jeg også selv det, som jeg kritiserer andre for?

Artiklen fik mig til at tænke på mit eget liv, og hvor let det er at komme med kritiske tanker og bemærkninger om, hvordan menneskene omkring mig gør sine valg, og hvordan de handler. Denne tendens er dybt forankret i mig som menneske, og der går ikke en dag uden at sådanne tanker og fristelser dukker op i mit daglige liv.

Gør jeg også selv det, som jeg kritiserer andre for?

I Bibelen skriver apostlen Paulus til Timotheus, en ung og ivrig mand, der ønskede at tjene Gud helhjertet, at han skulle give agt på sig selv og på læren, og fortsætte med det. Når han gjorde det, skulle han være i stand til at frelse både sig selv, og de der hørte på ham (Første Timotheusbrev 4,16). Jeg har ofte tænkt på denne lille sætning, men nu fik den pludselig ny aktualitet!

Det må jo betyde, at både Paulus og Timotheus kendte til denne menneskelige tendens at dømme og kritisere andre. Og netop derfor så Paulus i dette en stor mulighed til i stedet at rette fokuset mod det, både ham selv og Timotheus kunne gøre noget med, nemlig sit eget liv, sine egne tanker og sine egne valg! At disse skulle blive gjort i samsvar med Guds ord, og hvordan Gud ville have, at det skulle være.

Paulus så en stor mulighed til at rette fokuset mod det, både ham selv og Timotheus kunne gøre noget med, nemlig sit eget liv, sine egne tanker og sine egne valg!

For mig blev netop dette lille læserindlæg en ansporing til at tænke på Paulus og Timotheus, som for næsten to tusinde år siden oplevede de samme fristelser, som vi oplever i dag. Fristelser til at kritisere og pege fingre, ikke mindst mod personer, som bærer ansvar for ting, hvor vi vel strengt taget har meget lidt kundskab og indsigt. Tænk hvor virkningsfuldt og konstruktivt, hvis al den negative energi, som bruges på kritik og fordømmelse af andre mennesker, i stedet kunne blive brugt positivt og konstruktivt! Til at gøre noget godt, sige noget godt, opmuntre, styrke, bede for andre.

Give agt på sig selv og på Guds ord!

Er det så muligt, spørger du nok. Jeg er da kun et menneske, jeg kan vel ikke leve sådan? Hvis du havde spurgt Paulus, tror jeg, du ville have fået den samme udfordring som Timotheus fik. At give agt på sig selv og på læren. Give agt på sig selv og på Guds ord! Bede Gud om kraft til at besejre alle egne menneskelige tendenser og negative tanker. Paulus troede og erfarede, at Guds ord var levende, og havde kraft til at revolutionere hans liv og tankemåde, sådan at det blev fuldstændig fornyet. Dermed kunne han leve et liv i harmoni med Gud og hans ord, hvor han hver dag kunne arbejde med sig selv, og finde nye områder, hvor han kunne udvikles til at blive mere og mere lig Jesus. Disse muligheder har jeg oså i dag! Griber jeg anledningen?