Hvorfor sagde Jesus: «Gå, og synd fra nu af ikke mere» hvis dette er umuligt?

Hvorfor sagde Jesus: «Gå, og synd fra nu af ikke mere» hvis dette er umuligt?

Skrevet af: Brian Janz | Publiceret: 22. april 2016

I Johannesevangeliet 8,11 befaler Jesus en utro kvinde om at «Gå, og synd fra nu af ikke mere Hvorfor ville han have sagt dette, hvis det var umuligt at stoppe med at synde?

Der har været foreslået mange forskellige forklaringer med en varierende tåbelighedsgrad. Nogle siger, at Jesus mente det på samme måde, som når forældre siger til sit barn, at han skal stoppe med at bide negle - med et håb om, at han slutter, men uden en realistisk forventning om, at det vil ske sådan uden videre. Andre er af den opfatning, at Jesus var sarkastisk, og at han bad kvinden om at gå bort og ikke synde mere, fordi han ønskede at afsløre en hel del farisæere. Det virker som om, alle har en forklaring på dette vers, den ene mere uddybet og usandsynlig end den anden. Der er næsten ingen, der våger at se på verset på denne måde: hvad hvis Jesus mente det, han sagde?

Hvad betyder det at ikke synde mere?

Hvad hvis «Gå, og synd fra nu af ikke mere» faktisk er en befaling om at stoppe med at leve i synd? Er det umuligt? Hvad mente Jesus? Johannes skriver trods alt, at vi er løgnere, hvis vi siger, at vi ikke har synd. (Første Johannesbrev 1,8)

Versene i Jakobsbrevet 1,14-15 giver en god beskrivelse af denne synd, som vi alle har. «Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død

At have synd i kroppen, betyder ikke, at vi skal give efter for sådanne fristelser.

Der bor synd i os alle. Det er trods alt vore egne lyster som lokker og frister os. Det er også det Johannes mener, når han skriver, at vi har synd. Men at have synd i kroppen, betyder ikke, at vi skal give efter for sådanne fristelser. Det er først når lysten undfanges, at vi har begået synd. Det er med andre ord, bare når jeg er enig med de tanker og fristelser som kommer op, at jeg har syndet.

Så når Jesus siger: «Gå, og synd fra nu af ikke mere», forventer han ikke, at denne kvinde bare skaffer sig af med sit syndige kød for aldrig at fristes igen. Han siger, at hun skal nej til synden som bor i hende og sætte en stopper for at lysten skal undfanges; altså stoppe fristelsen i at blive til synd.

Og er dette ikke det samme bud, som han også giver til os andre?

Korsets kraft

Siger Jesus ikke selv: «Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mi? (Lukasevangeliet 9,23) Hvad mente han ellers, end at vi skal fornægte de tanker og ønsker som frister og lokker os? At vi skal tage vort kors op og døde disse tanker, før de bliver til synd? På denne måde følger vi Jesu forbillede i at blive fristet, men uden synd. (Hebræerbrevet 4,15)

Vi Jesu forbillede i at blive fristet, men uden synd.

At tage vort kors op – det er nøglen. Hvis vi gør dette – hvis vi aldrig lader disse lyster blive til synd – så følger vi Jesus, ligesom han befalte. Så opfylder vi budet om at «Gå, og synd fra nu af ikke mere

«Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve Romerbrevet 8,13

«Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelseKolosserbrevet 3,5

«De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerneGalaterbrevet 5,24

Det er klart, at for at tilhøre Kristus, så skal vi gøre dette. «Elsker I mig, så hold mine bud Johannesevangeliet 14,15.

Er det muligt?

Når vi prøver at leve dette liv i sejr over synd, vil vi hurtigt opdage, at det er lettere sagt end gjort. Til trods for vore gode intentioner falder vi om og om og om igen.

«Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst Galaterbrevet 5,16. Nøglen er at vandre i Ånden. Og at vandre i ånden betyder at være lydig mod ånden. Hvis vi gør dette, så står der skrevet ganske klart, hvad der kommer til at ske. Vi fuldfører ikke kødets lyst. Og hvis vi ikke fuldfører kødets lyst – altså, fristelsen til at synde – så har vi ikke syndet!

At vandre i ånden betyder at være lydig mod ånden.

Det er let at finde på en række grunde for, hvorfor det er umuligt at gå bort og ikke synde mere. Man kan tænke, at Jesus talte specielt til den ene kvinde og specifikt om utroskab. Man kan sige, at han bare sagde det for at lære farisæerne en lektie og ikke engang mente, det han sagde. Man kan sige, at han mente det som en formaning om bare at gøre vort bedste indtil det uundgåelige sker, og vi falder.

Men faktum er, at Jesus ikke sagde nogen af disse ting.

Det han sagde var: «Gå, og synd fra nu af ikke mere Og jeg er overbevist om, at Jesus mente det, han sagde. Forestil dig et øjeblik, at Jesus nøjagtigt vidste, hvordan ting skulle udfolde sig. Forestil dig at han vidste, at hans ord skulle skrives ned og deles og forkyndes iblandt troende 2000 år efter henrettelsen.

Forestil dig at han valgte at sige, «Gå, og synd fra nu af ikke mere», fordi han mente, at vi skulle gå bort og ikke synde mere. Ikke én gang. Ikke én eneste gang. Og han mente ikke kun denne ene kvinde, i dette forhold, men han mente os alle. Alle hans troende.

Forestil dig at han valgte at sige, «Gå, og synd fra nu af ikke mere», fordi han mente, at vi skulle gå bort og ikke synde mere.

Det er ikke meningen, at bibelen skal opdeles og forskes, forklares og tolkes. Meningen er, at vi læser den og adlyder den. Hvad er det, som står skrevet? Det er faktisk lige præcis det, som menes. Bibelen er Guds ord, skrevet af gudsfrygtige mennesker, som blev inspireret af Gud. Der er ingenting, som ikke skal være der. Gud vidste, hvad han gjorde. Jeg stoler på ham.

Gør du?