Jeg – en tjenerelev?

Jeg – en tjenerelev?

Skrevet af: Helen Baltzersen | Publiceret: 1. december 2012

Da jeg en dag åbnede avisen, lyste en annonce imod mig: TJENERELEV SØGES. Det var et af byens hoteller, der var på udkig efter nye kræfter til tjenerstablen. Tjenerelev... jeg mærkede, at jeg reagerede med at tænke lidt nedladende om de, som eventuelt ville søge stillingen. Der kunne ikke være meget ære og anseelse i den stilling. For det første tjener og dernæst også tjenerelev!

Nogle vers i bibelen kom pludseligt for mig. Ordet om Jesus i Matthæusevangeliet 20,26: «.. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener.» Og i vers 28: «… ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene ...» Jeg forstod med det samme, at annoncen passede perfekt på mig. Det var jo lige præcis det, jeg var: en tjenerelev! Min egen herre og mester Jesus Kristus levede som en tjener og træl for de andre, og jeg havde jo sagt ja i mit hjerte til at efterfølge ham som discipel, i et og alt. Discipel, altså «lærling», er jo ganske tæt på elev?

En tjenerelev som af egen fri vilje vælger at gøre det gode.

Jeg måtte smile for mig selv og mærkede en dyb fred og glæde i mit hjerte. Dette havde jeg virkelig godt af. At få en lille opvækker om hvem jeg egentlig er. En tjenerelev som af egen fri vilje vælger at gøre det gode. Ikke fordi jeg skal eller føler mig presset til det. Jeg mærker helt enkelt en indre lyst i mit hjerte til at gøre noget godt for de andre, på samme måde som mesteren gjorde det. Ingen høje tanker om mig selv, hvad jeg fortjener, hvad andre burde synes om mig, hvordan de burde respektere mig, osv. Det som betyder allermest fra nu af, er at jeg er ansat. Hos mester-tjeneren.

Det som betyder allermest fra nu af, er at jeg er ansat. Hos mester-tjeneren.