Min oplevelse på Brunstad, verdens bedste sted

Min oplevelse på Brunstad, verdens bedste sted

Skrevet af: Brian Janz | Publiceret: 22. august 2013

Brunstad i Vestfold er Brunstad Christian Churchs vigtigste stævne - og missionscenter på verdensbasis. Jeg havde altid hørt at Brunstad var verdens bedste sted, men jeg undrede mig over, om det også ville være sådan for mig. Hvordan kunne et sted så langt fra min hjemby Winnipeg i Canada være et fristed, for en der hader at rejse så meget?

Jeg kan ikke lide at rejse. Det at rejse betyder at møde nye mennesker; det betyder at sove i en ny seng. Dét at rejse betyder nye lugte og ukendte madvarer og fremmede mennesker. Jeg kan godt lide fortrolighed. Jeg kan godt lide rutiner.

Min første gang på Brunstad var som en flodbølge af ukendte indtryk. Alt var nyt for mig, også sproget. Jeg troede det ville vise sig at være en ugelang antologi af prøvelser. Men næsten med det samme jeg stod af bussen, som kørte mig hertil, vidste jeg at Brunstad var stedet for mig.

Næsten med det samme jeg stod af bussen... vidste jeg at Brunstad var stedet for mig.

Du kan få et indtryk af hvordan Brunstad ser ud ved at se på overføringer af møderne i hjemmemenigheden, eller ved at se billeder på menighedens facebook-side. Du kan få et indtryk af hvordan Brunstad ser ud ved at lytte til dine venner fortælle om sine egne erfaringer, men ingen af disse ting fanger virkelig essensen af Brunstad..

Brunstad er følelsen af børnefødder der springer frem og tilbage på scenen før et møde. Brunstad er at se på volleyboldkampe i regnvejret, fordi gode tider ikke altid venter på godt vejr. Brunstad er at være træt og sulten på grund af alt for mange sene aftener, men Brunstad er også at være sent oppe alligevel, sådan at man ikke går glip af et minut med fællesskab. Mest af alt er Brunstad broderskab.

En dag havde jeg pludselig en åbenbaring under et ungdomsmøde. Da vi bøjede knæ under bønnemødet, fik jeg en uventet trang til at le højt. «Tænk hvor utroligt det er at bøje knæ i en sal omgivet af flere tusinde mennesker med hjerter som brænder for Jesus!» Der og da vidste jeg pludselig, som om jeg aldrig havde vidst det før, at det er her Guds ord bliver forkyndt. Dette er menigheden. Dette er sandheden!

Der og da vidste jeg pludselig, som om jeg aldrig havde vidst det før, at det er her Guds ord bliver forkyndt.

Jeg kunne se det i de ældre damer, som ikke kunne holde smilene tilbage, da de sad roligt under træerne. Jeg kunne se det i de unge, som arbejdede i fast-food-restauranten Expressen helt til de små timer, og som fløjtede lystigt hele tiden. Jeg kunne se det i børnene, der sad så stille som det kan forventes imens deres mødre og fædre lyttede nøje under møderne.

For mig var dette Brunstad. På en eller anden måde var det mere end bare aktiviteterne og møderne, trylleshowene og bådturene, mere end fællesskabet til klokken to om natten med de drenge, jeg kun mødte nogle timer tidligere. Det var mere end kaffebaren eller Brunstad Forum, det utrolige menighedsmuseum - mere end alle disse ting, fordi mens de alle giver et glimt af hvad Brunstad er, er de alligevel kun brikker i en større helhed. Overalt hvor man ser, ned til de mindste detaljer, er Brunstad inderst inde et levende bevis på, at Guds ord er sandt.

Overalt hvor man ser … er Brunstad inderst inde et levende bevis på, at Guds ord er sandt.

Og selvom jeg ikke kan lide at rejse, var det ikke svært for mig at være der. Jeg kan ikke lide at leve iblandt fremmede mennesker, men det gjorde jeg egentlig heller ikke; jeg var sammen med brødre og søstre, som jeg skal have for evigheden. Det var ikke nye mennesker jeg mødte; jeg hilste simpelthen på venner som skal vare livet ud. Selvom jeg var ny på Brunstad, rejste jeg ikke til et fremmed sted. Jeg var helt enkelt kommet hjem.