Mere end 10 000 udøvere fra over 200 lande har i flere år trænet intensivt og levet med fokus rettet imod OL i London, som nu er startet. Det viser sig, at også Paulus i sin tid observerede datidens topidrætsudøvere nøje. For ham var de en stor ansporing i kristenlivet.
De olympiske lege, sådan som vi kender dem i dag, har sine rødder i det græske rige, hvor Paulus voksede op, og hvor han arbejdede som apostel.
Historien fortæller at olympiske lege blev afholdt i Antiokia i år 44 e. Kr. Det var altså i Paulus' tid og på et sted hvor han var godt kendt. Store nationale sportsbegivenheder blev også arrangeret i Korint i den tid, hvor Paulus boede og arbejdede.
Løb og kampsport var de mest populære idrætter på den tid. Paulus bruger dette til at gøre betydningen af et kristent liv ekstra tydeligt for menigheden i Korint. Han skriver om dette i sit første brev til Korintherne, i kapitel 9. «Alt gør jeg for evangeliets skyld for selv at få del i det,» skriver han i Første Korintherbrev 9, 23.
Og så tager han Korintherne med ind i topidrætten: Alle der deltager i konkurrence skal udøve selvkontrol i dagliglivet, og skal sætte alt til side for sin idræt. Fordi de elsker sin idræt, og fordi de går efter guldet.
Derfor er der ingen topidrætsudøver der har idræt som en bisag. Alt i hans liv drejer sig om den. «Løb da sådan …», skriver Paulus.
Kristendommen som en bisag, som «amatøridræt», fandtes altså ikke for Paulus. Hans daglige liv og tidsbrug, hans omgang med mennesker, hans ønske om at leve et gudsfrygtigt liv, hans jagt efter kærligheden, hans liv i retfærdighed og taknemlighed – ja, alt i hans liv drejede sig om Kristus og hans menighed. Han satsede alt for at få en uforgængelig sejrskrans, som Gud selv ville give ham.
Ja, de olympiske lege har virkelig et budskab til os. Når vi ser alle udøverne, der er så fokuserede, bør dette være en opglødning for os:
Løb sådan, lev sådan hver dag i dit liv, at Gud kan give dig en uforgængelig sejrskrans.