Tro i en moderne fremtid

Tro i en moderne fremtid

Skrevet af: Inge Almås | Sted: Stord, Norge | Publiceret: 11. januar 2016

Videnskaben er i rivende udvikling, og meget tyder på, at mennesket snart vil være nok i sig selv. Er der plads til Gud i en moderne fremtid?

Jeg sidder og læser om fremtiden. Det er fascinerende. I dag læser jeg om nanoteknologi, noget som vist nok hører fremtiden til. En forsker siger, at nanotenoknologi åbner helt uanede muligheder for mennesket. I fremtiden vil der svømme bittesmå nanorobotter rundt i vore kroppe. Som små sultne blodhunde vil disse selv effektivt finde og fjerne syge celler, skadelige bakterier og andre uhumske ting. Hvorvidt de også opsøger og fjerner den chokoladekage som jeg spiste i går, ved jeg ikke, men det skulle ikke undre mig. Det bliver også sagt, at disse robotter vil vedligeholde vore celler og sørge for, at vore kroppe ikke ældes. Det bedste er nok, at det ikke er så langt væk, måske ikke mere end få årtier.

Er Gud snart «over sidste holdbarhedsdato»?

Jeg læser videre. En anden intellektuel person skriver med begejstring om menneskehjernen. Han mener, at det ikke er frygtelig mange årtier væk, at man kan udvikle grænsesnit som lader hjernen kommunikere direkte med computere. Det må jo være fantastisk! Er du ikke klog nok? Sæt en ny processer ind, og vips, du er en levende kombination af Einstein og Rain Man. Døjer du med hukommelsen? Tag da bare en backup! Er dette sat på spidsen? Måske. Er det utopi? Ikke ifølge dagens visionære forskere.

Dermed dukker det store spørgsmål selvfølgelig op. Kan mennesket endelig tage skridtet fuldt ud og gøre sig uafhængig af Gud? Kan vi fjerne behovet for en skaber, som vi kan tro på og sætte vor lid til?

Lad os forestille os, at alt dette er realiserbart om 50 år. Hvilke muligheder åbnes da! Om 50 år består verden bare af friske, ungdommelige, pæne og lynende intelligente mennesker. Vi er i konstant topform og bliver aldrig syge. Hvis ikke vi lever evigt, har vi i hvert fald flere hundrede leveår at se frem til. Med teknologiens hjælp har vi fået en uovertruffen evne til at tænke klogt og rationelt. Dermed indser vi, at krig og ufred ikke er godt for verden. Selv i Mellemøsten bliver der fred. Klimaproblemer løses. Korruption udryddes. Madproblemer løses. Verdens rigdom fordeles. Vi lever i perfekt symbiose med naturen. Måske har vi om 50 år skabt vort eget perfekte paradis, vor egen himmel på jord?

Eller måske ikke?

Noget stemmer ikke

Der er noget som ikke stemmer helt i dette billede. Videnskaben er kommet langt på mange områder, men jeg tror ikke at de får nanorobotterne til at fjerne hvert menneskes iboende egoisme og grådighed. Ej heller tror jeg, at genmanipulation kan gøre et menneske mere tålmodigt eller mere omsorgsfuldt. Hvad får vi så om 50 år? En verden fuld af friske, ungdommelige, lynende intelligente mennesker som lever tilnærmelsesvis evigt. Som er egocentriske, grådige og utålmodige. En verden hvor mennesket har nok i sig selv. Dette er ikke et paradis. Det er et helvede!

Jeg ved heller ikke rigtigt, om videnskaben har fået rigtig fat i dette med menneskesjælen. Faktisk er jeg ikke sikker på, at de ved hvor i kroppen den befinder sig. Måske er det noget at forske i? Hvis jeg skulle gætte, tror jeg næppe den ligger i blindtarmen, for at sige det sådan.

Troen er det eneste faste holdepunkt

Er der ikke inderst inde i enhver menneskesjæl en dyb trang efter fred og harmoni med skaberen? Er det ikke netop i tilfredsstillelsen af denne trang, at nøglen til ægte lykke og glæde ligger? I denne sammenhæng passer det godt at citere Jesu egne ord: For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? (Matthæusevangeliet 16,26) [I den norske bibel står der sjæl i stedet for liv, red.]

Vi lever i moderne tider, hvor videnskaben og teknikken stadig gør fremskridt der sætter sine præg på hverdagen og vore liv. Det er jeg glad for. Jeg ønsker mig ikke tilbage til gamle tider, jeg sætter alt for stor pris på dagens bekvemmeligheder og komfort. Midt i denne rivende udvikling oplever jeg samtidig, at troen på Gud stadig bliver vigtigere, som det eneste holdepunkt i en verden som ellers har lidt at tilbyde en søgende sjæl.

Et rigt og meningsfuldt liv

Lad mig afslutningsvis fortælle lidt om mine personlige tanker om fremtiden, sådan som jeg tror den bliver, hvis Gud giver mig lov til at leve. Om 50 år vil min tro på ham være stærkere og mere værdifuld end nogensinde før. Den vil have givet mig et rigt og meningsfuldt liv at se tilbage på og et endnu rigere liv at se frem til. Den vil have gjort mig til et bedre medmenneske, jeg vil være mere omsorgsfuld, mere betænksom og langt mindre egocentrisk og egoistisk end jeg er i dag. Jeg vil have en stor mængde gode venner over hele verden, som jeg elsker at være sammen med. I hjertet vil der være en dyb taknemmelighed for hver eneste dag, jeg har fået lov at leve, og jeg vil have store forventninger til fremtiden og evigheden. Dette er hvad jeg tror.

Hvad tror du?