Virkelig fri!

Virkelig fri!

Skrevet af: Amy Cameron | Publiceret: 15. december 2010

Prisgivningen af Nobels Fredspris kan faktisk skabe problemstillinger. Hvad er individuel frihed? Hvad skaber fred?

Mange mennesker fulgte prisgivningen af Nobels Fredspris 2010. Blandt andre faktorer, var fællesinteressen for individuel frihed i hele verden, det som var mest i fokus under denne internationale hændelse. Gennem tiderne har mennesker altid kæmpet for personlig frihed. Alligevel er det trist at se hvor få mennesker det er som har hørt, og kæmper for en endnu dybere og bedre frihed: Friheden indeni, det Jesus kalder at være virkelig fri.

Er vi frie?

Hvis vi er ærlige mod os selv, bliver vi nødt til at indrømme at ligemeget hvor meget vi ønsker at være stærke og glade, er vi som mennesker langt fra perfekte.

Personligt kan jeg huske, at jeg prøvede at smile pænt til én, selvom jeg var irriteret. I stedet for talte jeg vredt til personen. På andre tidspunkter kunne jeg ikke tilgive nogle som havde såret mig, selvom jeg egentlig ønskede genoprette det venskab vi havde.  

I bibelen står der, “Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger” (Filipperne 2,14), men det er næsten umuligt for os ikke at have negative tanker når ting går dårligt. Hvis vi prøver at gøre som Paulus skriver: “Vær ikke bekymrede for noget” (Filipperne 4,6), finder vi hurtigt vore grænser.

Hvad hjælper det at have frihed til at tale og fungere i samfundet, hvis vi er fuldstændig bundet indeni, når det handler om at gøre det gode?

Årsagen til stridigheder kan overvindes

Det er synden der binder os (Romerne 6,16). Ingen frihed kan vindes uden kamp. Der er måske ikke så mange der ved, at Jesus var den første der kæmpede denne kamp. Jesus blev født med den samme natur som hele menneskeheden, så han blev fristet som alle andre. Han var det første menneske der kæmpede mod lysterne i kødet, denne tendens til at synde.

“Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer?” (Jakob 4,1). Jesus oplevede også denne tendens i sin egen menneskenatur, men i stedet for at give efter, gik han ind i denne kamp mod sit eget kød i hverdagslivet. Han overvandt alt der prøvede at hindre ham i at gøre det gode.

Jesus, med den samme natur som os, blev Fredens Prins. Han opnåede frihed fra synden på bekostning af sin egen vilje. Han modtog guddommelig natur og åbnede vejen til evigt liv med Gud! (Romerne 6,22-23)

Virkelig fri

Er du villig til at give dit liv for sådan en frihed? Er du modig nok til at følge Jesus, til at fornægte dig selv når du bliver fristet, og gøre Guds vilje? Gennem tro og lydighed kan du opnå friheden til at elske, til kun at være god, til at leve et retfærdigt liv og til at velsigne dine omgivelser.“Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. v36 Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.’” (Johannes Evangelium 8,34-36).                


Så vil Fredens Prins selv give dig den ultimative Fredspris: evigt liv.