– Det handler ikke om omstændighederne!

Skrevet af: Trond Eivind Johnsen, Andrea Ellefsen, Kim-David Østgård | Publiceret: 07. februar 2012

– Guds ord er sandt, når der står, at den som søger Guds rige og hans retfærdighed først skal få alt andet i tilgift, siger John Lenk entutiastisk.

I efteråret 2010 lagde vi reportagen , hvor vi mødte tre unge på vej til Indien i regi af Youth Exchange Program (YEP). Vi har mødt Derek og John igen, som arbejder sammen med vennerne i Alwaye for at færdigsstille et stævnested for hele Indien.

– Når jeg sammenligner livet i Indien med hvordan ting var hjemme i Amerika, er der selvfølgelig stor forskel, forklarer Derek. Men det er blevet klart for mig, at det er synden der gør menneskene ulykkelige. Det betyder ikke noget hvor mange penge man har, hvad slags hus man bor i eller hvor svære forholdene er. Satan kommer for at stjæle, myrde og ødelægge, og hvis man får magt over ham, så er man lykkelig! fortsætter amerikaneren.

Tre måder at være til hjælp

Ved siden af at være til stor hjælp i forbindelse med byggeprojektet, har de to kammerater et mål om at være til hjælp på andre måder. Og der er flere måder, man kan gøre det på:

– Man kan bede for dem, for Gud lønner de som søger ham, forklarer John. Og så kan man være et eksempel, sådan at man ved sit liv viser dem hvordan evangeliet skal leves. Og til sidst kan man – hvis man har et øre for Ånden – give et hjælpende ord fra bibelen til mennesker, der er i nød, afslutter John.