At holde fast i en urokkelig glæde

At holde fast i en urokkelig glæde

Skrevet af: Anne Marie Dime | Publiceret: 10. oktober 2016

På mit arbejde i kundeservicebranchen møder jeg mange temperamenter på en dag.

Jeg sidder bag mit skrivebord; klokken er allerede fire om eftermiddagen, og jeg er næsten færdig for i dag – kun én time tilbage. Dagen har været perfekt, og jeg er sikker på at det kommer til at slutte af som en sejrrig, stressfri dag. Det kan nogle gange være meget stressende at være arrangementskoordinator – at arbejde med kunder hele dagen, hvor enhver lille detalje skal planlægges, og succesen til ethvert arrangement ligger på mine skuldre. Men i dag ser det ud til at have gået som en leg.

En uventet afslutning

Telefonen ringer, sandsynligvis dagens sidste kunde. «Jeg gør det her til den perfekte afslutning på dagen ved at overbevise ham om at købe vores tjenester», tænker jeg begejstret. Jeg tager telefonen og svarer med en venlig og indbydende stemme, men det eneste jeg kan høre i den anden ende er en mand der skælder ud og klager. Han er ikke tilfreds og giver os skylden for et problem på et tidligere arrangement. Jeg prøver at være så rolig som muligt, men jeg mærker følelserne rører sig i mig. Han giver mig ikke engang en chance til at sige noget, og det irriterer mig endnu mere. Jeg hidser mig op og får lyst til at skælde tilbage. Til sidst er kunden så sur at han lægger på.

Ærgerlige tanker dukker umiddelbart op: «Det var altså for meget, hvordan kan nogen opføre sig så aggressivt? Han havde en elendig opførsel. Hvem troede han lige at han var? Hvordan kunne han snakke sådan til mig? Hvad har jeg gjort ham?»

Jeg prøver at være så rolig som muligt, men jeg mærker følelserne rører sig i mig.

Jeg mærker så meget uro, og det er som om jeg koger indvendigt. På vej hjem kan jeg ikke engang fokusere på andet. Jeg bliver ved med at tænke på det kunden gjorde, og hvordan han faktisk ødelagde min dag. «Det er uacceptabelt», siger jeg til mig selv. Jeg ville have en fin afslutning på en sejrende dag, men her møder jeg vrede og irritation der truer med at komme frem fra mit kød. 

Jeg bliver nedtrykt. Da jeg kommer hjem, lægger jeg mig på min seng og beder: «Kære Gud, du så hvad der skete i dag. Hjælp mig, så jeg kan sejre over denne vrede og alle disse hævntanker der rejser sig. Hjælp mig til at have ro og fred i mit hjerte.»

«Jeg derimod døde!»

Næste dag er jeg tilbage på arbejde bag mit skrivebord. Kunden der ringede i går, kommer denne gang ind på kontoret. Han skriger og klager, og jeg føler med det samme vreden begynde at koge i mig. Jeg kan ikke lade det blive som i går! Så jeg begynder at bede i mit hjerte: «Kære Jesus, hjælp mig nu! Nu er tiden, nu må du virkelig hjælpe mig til at være rolig og betjene kunden med glæde.»

Jeg mindes et udtryk fra en bog om en trofast kvindes liv ved navn Esther Smith: «Jeg derimod døde!» Det er sådan, hun udtrykte det. Hun fortsatte med at forklare: «Det var blevet en personlig åbenbaring for mig at når jeg stod i de forskellige forhold som ægtefælle og mor, så lå forløsningen for mig i det enkle udtryk: ‘Jeg derimod døde!’  I stedet for at bære på klage, misnøje, selvmedlidenhed osv., kunne jeg jo fornægte mig selv og dø fra det alt sammen. Det var blevet så klart et lys for mig og havde gjort mig så lykkelig.

Det bedste jeg kunne tænke mig lige nu, var at kunne hvile mit hoved på puden. Så blev Kristi død som sådan en pude, jeg kunne hvile på fra alt det der kom op fra kødet; hvile fra al uro og bekymring osv. Når noget kom op, kunne jeg tænke sådan: ‘Åh, så herligt at jeg kan hvile og dø fra alt det her!’»

Og så tænker jeg: «Ja! Det er svaret, det er hjælpen jeg skal bede om, det er det jeg må gøre!» Min egen vilje skal dø! Jeg skal dræbe de tanker der stammer fra vreden, fra stoltheden. Jeg skal fornægte de tanker, når de kommer op, og ikke give dem plads til at vokse, sådan at de faktisk dør. Så kan jeg få ro, i stedet for at prøve at undertrykke mine følelser, og Kristi liv kan åbenbares i mig. (2. Korintherbrev 4,10)
Jeg tænker på Jesus, «Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund, han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt» 1. Petersbrev 2,22-23.

Jeg fornægter fristelsen til at ville reagere negativt over for kunden. I stedet for at svare ham i vrede, vælger jeg at være venlig og god mod ham. Jeg forsikrer ham om at jeg vil gøre mit bedste for at løse problemet. Han vender sig og går.

«Åh, så herligt at jeg kan hvile og dø fra alt det her!»

Ingen andre kan påvirke min lykke

Fra mit synspunkt kan det virke uretfærdigt at denne kunde skælder mig ud. Men uanset hvad hans grunde er, er denne situation kun en mulighed for mig til at dø fra alt det, jeg mærker der kommer op – min vrede, min stolthed, mit ønske om at svare igen og ophøje mig selv. Jeg kan mærke irritationen der rører sig inden i mig, når mine kunder er vrede, men det er ikke nødvendigt for mig at reagere på samme måde. Jeg behøver ikke at lade hele min dag blive ødelagt på grund af, hvad nogen gjorde eller ikke gjorde mod mig. Reaktionerne og andres opfattelser skal aldrig gøre mig trist og nedtrykt. Jeg må virkelig tro på det der står i Romerbrevet 8,28: «Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.»

«Jeg er herre over min skæbne: Jeg er kaptajn for min sjæl.» Det er et uddrag fra et digt skrevet af William Ernest Henley som Nelson Mandela ofte læste, mens han sad i fængsel. Ingen andre kan påvirke min lykke. Jeg bestemmer selv, hvad jeg slipper ind i mit hjerte. Jeg bestemmer selv om min dag bliver ødelagt, eller om jeg gør den til en vellykket dag, fordi problemet ikke ligger hos de andre; problemet ligger hos mig selv. Så vælger jeg at fokusere på at arbejde på det der bor i mit kød; min lykke afhænger kun af mig selv. Jeg vælger at gribe muligheden til altid at være glad, på trods af hvordan folk omkring mig er. Jeg vælger at betjene mine kunder uanset deres adfærd. Jeg vælger at være et lys for dem omkring mig. Jeg vælger glæde, og jeg vælger lykke på min vej.

Problemet ligger ikke hos de andre; problemet ligger hos mig selv.

Kunden kommer måske tilbage eller ringer igen. Jeg kan ikke ændre hans humør eller holdninger til nogen andre kunder, men jeg har herredømme over mine egne reaktioner. Jeg kan være venlig mod dem, uanset hvad de siger og gør. Problemet ligger hos mig, i mit kød, og jeg skal have sejr over alt der kommer op derfra. Det vigtigste er ikke de prøvelser eller forhold jeg møder, men at jeg bruger dem til at gribe det evige liv. Det er min længsel og mit mål. Og jeg går efter det.