At vokse i tro

At vokse i tro

Skrevet af: Vern Nicolette | Publiceret: 28. juni 2016

Det er en lys og solrig søndag morgen for mange, mange år siden. Jeg gør min mountainbike klar og glæder mig til at have en sjov cykeldag i de nærliggende ørken-cykelstier.

Jeg opfatter mig selv som kristen og læser af og til i min bibel, men jeg har ikke været i kirke over et år nu. Jeg er en analytisk person, og jeg er alt for optaget i “her og nu” til at være alt for beskæftiget med spørgsmålet om tro. For mig, eksisterer Gud et eller andet sted “deroppe”. Faktisk, kan alt det jeg har oplevet opsummeres med udsagnet: “Gud involverer sig ikke direkte i mit liv.” Tro har helt sikkert en plads i mit liv, men hvert fald ikke i mine dagligdags begivenheder. Tro er noget jeg tænker på om søndagen og til begravelser.

Som jeg cykler afsted, kommer tanken pludselig til mig: “Det er søndag i dag, og det er længe siden jeg har læst i min bibel - endnu længere siden jeg har været i kirke.” I det øjeblik begyndte noget, som en ven for nyligt havde sagt til mig, at virke i mit hjerte: “Jesus vil gerne leve i dit hjerte, men du skal lukke ham ind ved tro. Dit hjerte har en dør, men der er kun ét håndtag på døren og det er på indsiden. Kun du kan åbne døren og lukke Jesus ind.”

Kun du kan åbne døren og lukke Jesus ind.”

Tænk hvis, det min ven havde sagt, var sandt! Der begynder at gro et håb i mit hjerte om, at jeg kan komme til mere end bare en teoretisk, intellektuel, livløs tro. I stedet kan kan begynde et utroligt spændende eventyr med Guds søn levende i mit hjerte, og involveret i hver eneste detalje i mit liv. Mit liv vil aldrig blive det samme. Tør jeg tro på det? Tør jeg sætte det på prøve?

Flere bibelvers fra min barndom begynder at komme tilbage til mig: “… at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter.” “Himlenes rige er inde i dig.” “Ske dig som du tror.” “Hvis nogen elsker mig, vil han holde mit ord. Og min fader vil elske ham, og vi vil komme til ham og tage bolig hos ham.” “Se, jeg står for døren og banker. Hvis nogen hører mig og åbner døren, kommer jeg ind til ham og holder nadver med ham, og han med mig.”

På denne dag fik mit liv, som var forankret i et livløs tro og upersonlig Gud en brat ende, og et nyt liv blev født!

Selvom det kan virke utroligt, at Jesus virkelig vil bo i mit hjerte og være indvolveret i alle detaljer i mit liv, er de muligheder som kommer ved dette, så overvældende så overvældende, at jeg bare må sætte det på prøve.

Cykelturen må vente til en anden dag. Jeg finder min bibel og begynder at læse - denne gang med et levende håb om, at Jesus vil komme ind i mit hjerte og bo der, og have nadver med mig. I dette håb, overgiver jeg mit hjerte helt til ham, i stedet for at beholde en del til mig selv.

På denne dag fik mit liv, som var forankret i et livløs tro og upersonlig Gud en brat ende, og et nyt liv blev født! Dette liv er forankret i bibelens Gud og Jesus, hans søn, som har talt hvert hår på mit hoved og resten af mine dage her på jorden! 

Den tro, der begyndte som et sennepsfrø, har udviklet sig mere og mere hvert år til et dybt rodfæstet træ.

Denne fantastiske oplevelse er nu længe siden. I de mange år derefter, har Jesus mere end levet op til sine løfter og mine forventninger. Og den tro, der begyndte som et sennepsfrø, har udviklet sig mere og mere hvert år til et dybt rodfæstet træ. Og udover det, udvikler det liv sig, som Jesus lovede, til alle de som tror.

“I dag, hvis du hører hans stemme, så forhærd ikke dit hjerte.”