Bekymret for ingenting, bekymret for alt

Bekymret for ingenting, bekymret for alt

Skrevet af: Brian Janz med Jonatan Lauridsen | Publiceret: 10. februar 2015

Jonatan har haft et ganske godt liv uden så meget at bekymre sig om. Men samtidigt har han haft bekymringstanker, næsten så længe han kan huske.

Passer jeg ind med de andre? Er jeg normal? Synes folk, at jeg er normal, når de ser på mig?

Jeg var længe plaget af bekymring, og disse tanker holdt  mig helt fanget. Alle slags tanker.

Jeg ved, at alle bekymrer sig, men jeg har haft utrolig meget af det i mit liv. Helt fra jeg var ung, begyndte jeg at gruble om fremtiden, hvad som kom til at ske, ville jeg blive grim, når jeg blev ældre? Og man altid på, hvad andre synes om en og siger bag ens ryg. Ligemeget om man er mærkelig, unormal eller hvad end det er.

Det hele begynder bare igen og stopper ligesom aldrig.

Og hvis jeg er bekymret for én ting, så prøver jeg at trøste mig selv med at sige, at når det endelig sker, så kan jeg slappe af. Jeg behøver ikke at være ængstelig. Men så er det gjort, og noget andet dukker op. Det hele begynder bare igen og stopper ligesom aldrig. Det går bare rundt i en stor cirkel.

Muligt at komme fri

Disse tanker var slet ikke logiske. De er måske til og med lidt dumme, men sådan tænkte jeg, og sådan var det næsten hver dag. Jeg havde sådanne tanker næsten hver eneste dag. Jeg har været plaget af dette i lang tid.

Helt siden jeg var ung, har jeg vidst, at Guds ord siger, at vi ikke skal være bekymrede, men det var svært at finde ud af hvordan.

I lang tid gjorde jeg heller ikke noget med det. Jeg havde hørt, at vi er kaldt til at tage en kamp op imod vor synd, men jeg orkede ikke at kæmpe imod noget i mit liv på det tidspunkt. Hver eneste dag gik jeg bare rundt og bekymrede mig om alt. Og jeg vidste, at det var en stor byrde, men jeg gjorde ikke noget med det.

Jeg vågnede ligesom op og tænkte: Dette kan virkelig ske. Dette er ægte.

Men så en dag kan jeg huske, at en pige i vor menighed helt ærligt fortalte, at hun var begyndt at kæmpe imod bekymringstanker. Og så vågnede jeg ligesom op og tænkte: Dette kan virkelig ske. Dette er ægte. Siden den dag har jeg kæmpet. På den dag vidste jeg, at det var muligt at komme fri.

Alle ting virker sammen til gode

Det hjælper at tænke på verset i Romerbrevet 8,28: Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.’ Så ligemeget hvad der sker, ved jeg, at det er Guds vilje, og at han sørger for, at alle ting samvirker til gode for mig.

Man skal bare komme til en enkel tro. Hvis man begynder at tvivle på dette vers i en vanskelig situation og tænker: Dette er forfærdeligt, dette er træls, dette kan på ingen måde være godt for mig, så kan man kaste alle disse tanker fra sig og bare have en enkel tro på, at det virkelig er det allerbedste.  

Og ofte betyder det jo netop, at jeg i sådanne situationer forstår, at jeg har synd i mit kød. Måske har jeg en meget hård dag, men dette hjælper mig til at indse, at jeg faktisk er utålmodig, eller at jeg dømmer andre, eller hvad det nu er. Måske var jeg stolt. Og når jeg ser denne synd, så kan jeg få sejr over det og få mere frelse. Det er sådan, Gud gør, at forholdet virker til mit bedste.

At døde bekymringen

Jeg ved, at jo mere jeg kæmper mod disse tanker, jo mindre plages jeg af dem.

Når der kommer bekymringstanker op, så fornægter jeg dem. Jeg siger ‘nej’ til disse tanker, og jeg husker på, at Gud gør alt til det bedste for mig. Når jeg ikke lader disse tanker leve, så døder jeg dem.

Når jeg døder mine tanker, så dør der faktisk en lille del af det syndige kød i mig. Jeg ved, at jo mere jeg kæmper mod disse tanker, jo mindre plages jeg af dem. Mit håb er, at jeg i fremtiden har sejret helt, så jeg ikke engang fristes til bekymring.

Der er allerede stor forskel på mit liv. Før gik jeg bare rundt som en slave af angst og bekymring. Det var svært for mig at være lykkelig, men nu har jeg glæde i mit hjerte. En utrolig, ren glæde.

Og det er ikke som den flygtige lykke fra tidligere. Det var en forbipasserende lykke, baseret på følelser, som hvis jeg tilfældigvis ikke mærkede for meget bekymring den dag. Men dette er en glæde med indhold, fordi jeg har kæmpet for det, og jeg kæmper for det.

Det giver mig en helt ren og varig glæde. Det er den virkelig glæde, jeg manglede før. Men nu har jeg den. Merer og mere.»