Den enkle hemmelighed der stopper stress

Den enkle hemmelighed der stopper stress

Skrevet af: Eunice Ng | Publiceret: 20. august 2015

At være ung i dag kan være som at leve i en kedel. Der kommer forventninger, stress og krav fra alle retninger.

Fremtiden rejser sig foran mig som en faretruende sky i horisonten. Beslutninger og præstationer på videregående skole kan påvirke resten af mit liv.

Udover det undrer jeg mig over hvordan jeg skiller mig ud fra resten af mængden. Hvordan bliver jeg lagt mærke til?

Forventninger fra samfundet - ægte eller indbildte - tvinger os til at lægge meget pres på os selv.

Forventninger kontra virkelighed

Selv har jeg aldrig været tilfreds med at være «middelmådig». Perfektionisten i mig ønskede at være bedst til alt det, jeg gjorde, og det var svært at acceptere, at der var noget, jeg ikke var god til. Dette førte til skuffelse, bitterhed og misundelse, da jeg sammenlignede mig med andre.

Det var som at klatre op i en stige uden ende, og det eneste jeg egentlig opnåede var, at jeg blev træt og stresset.

Til sidst indså jeg, at mine egne høje forventninger gjorde mig til en slave! Jeg var så utilfreds med det, jeg havde fået; det var ligesom aldrig nok. Det var som at klatre op i en stige uden ende, og det eneste jeg egentlig opnåede var, at jeg blev træt og stresset.

«For vi er hans værk ...»

Men til sidst indså jeg, at midt i al denne stræben efter at gøre mine venner, familie og til sidst mig selv tilfreds, manglede jeg det allervigtigste. At der kun er én, som jeg bør være optaget af at behage. Ham som skabte mig – min Herre og Mester.

«For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i Efeserbrevet 2,10.

Gud skabte mig efter sin fuldkomne vilje. Dette var ingen tilfældig hændelse, men noget han havde gennemtænkt og nøje planlagt. Han udvalgte mig før verdens grundvold blev lagt og gav mig den unikke personlighed og de talenter og evner, som han i sin visdom og nåde vidste ville være bedst.

Han udvalgte mig før verdens grundvold blev lagt og gav mig den unikke personlighed og de talenter og evner, som han i sin visdom og nåde vidste ville være bedst.

Når jeg er fri fra mine egne komplekser – underlegenhed, overlegenhed, osv. – lærer jeg at bruge de gaver og evner, som Gud har givet mig til at tjene ham på den måde, som han planlagde for mig. På denne måde er mine øjne for at bruge de muligheder, jeg har fået og at leve for Guds ansigt. På denne måde kan jeg leve til hans behag, og jeg bliver fri fra at stræbe efter at være den «perfekte» person for alle de forkerte grunde.

At bruge det Gud har givet mig

Når jeg er helt trofast med det, som Gud har givet mig, kan jeg stole på, at han har en fuldkommen plan for mig, og der er ingen grund til at være utilfreds eller ængstelig for min fremtid. Han passer på mig! Jeg kan ikke være «verdens bedste» eller mester i alt, men når jeg gennemfører hver opgave af hele mit hjerte som for Herren og ikke for mennesker (Kolossenserbrevet 3,23), med rigtig holdning og i rette ånd, så bliver den velsignet. Så vil jeg lære, hvordan jeg kan gøre det bedre og bedre. 

Jeg kan være som ler i pottemagerens hånd - Gud kan bruge mig, og jeg kan formes til den person, han har tiltænkt mig at være.

Så nu, selvom min perfektionistiske natur stadig er til stede, føler jeg det ikke længere som om jeg lever i en «kedel»! Jeg kan ikke lade konkurrenceevnen og stræben skygge og begrænse de gaver, som Gud har givet mig, for så befinder jeg mig uden for hans vilje. Men jeg kan enkelt og trofast gøre det, som han har givet mig at gøre og være i hvile indeni!

Jeg kan være som ler i pottemagerens hånd - Gud kan bruge mig, og jeg kan formes til den person, han har tiltænkt mig at være.

Når jeg lever på denne måde, er der ikke noget «pres»! Jeg kan se fremad med håb og tillid.