Fra ateisme til kristendom: Hvordan jeg ved, at Gud eksisterer

Fra ateisme til kristendom: Hvordan jeg ved, at Gud eksisterer

Skrevet af: Eric Kwok | Publiceret: 18. maj 2016

At opdage Gud er en meget personlig oplevelse. Hvordan dette sker kan variere meget fra person til person. Da jeg studerede naturvidenskab, tog jeg vejen fra ateisme til kristendom, og jeg håber min historie kan give inspiration til dem som er i nød.

Jeg forventede aldrig at blive en, der troede på Gud.

Jeg voksede op som ateist; mit mål i livet var at finde objektive sandheder igennem videnskab. På videregående skole tog jeg matematik og fysik, og senere fuldførte jeg en bachelorgrad i anvendt fysik.

Der findes ikke fysiske beviser som kan bruges til at bevise eller modbevise Guds eksistens. Dette betyder, at det ikke ville være videnskabeligt at hævde, at Gud findes eller ikke. Om vi tror på Gud, eller vi ikke gør det, er vor tro noget, vi har valgt.

Om vi tror på Gud, eller vi ikke gør det, er vor tro noget, vi har valgt.

Da jeg var yngre, valgte jeg ikke at tro på Gud. Dette var delvist baseret på den meget negative opfattelse af kristendom, som jeg havde på det tidspunkt. Mit indtryk var, at kristne opførte sig som om, de var overlegne – de hævdede, at de havde religiøs tro, men levede samtidigt gerne syndige liv. Jeg afskyede dette hykleri. Jeg ville ikke tro, at Gud havde en plan for at bringe sådanne mennesker frelse.

Videnskabens begrænsninger

Da jeg blev ældre, begyndte jeg at stille spørgsmål som videnskan ikke giver svar på. Da jeg stadigvæk gik på videregående skole, tænkte jeg ofte, «Hvad er mit mål i livet?»

Jeg var ambitiøs og havde en masse motivation. Men det varede ikke længe, før de vægge jeg mødte gjorde mig modløs. Jeg mærkede, at der manglede noget i mit liv. Jeg mærkede usikkerhedens og meningsløshedens angst. Jeg var bange for at mislykkes.

Videnskab er et kraftigt værktøj for at beskrive den verden, som vi ser. Den hjælper os til at bygge modeller for at analysere det vi observerer, for at lave formler til at forudsige hvordan et system vil udvikle sig, og den giver en måde at bevise eller modbevise vore hypoteser. Men videnskaben kan ikke give en løsning på de kampe, jeg stod over for i livet.

En ny forståelse af kristendommen

Midt i mine kampe overtalte en klassekammerat mig til at besøge den menighed, han kom i. På denne samling læste de fra en bog skrevet af Johan Oscar Smith, grundlæggeren af deres menighed. Et par sætninger skilte sig ud og æggede min nysgerrighed med det samme. «Verden og dens lyst er intet – kun tomhed. Verdens glæder er kun en herlig port, hvor igennem man går for at komme ud i endnu større tomhed.» ¹

Her var en forklaring for mine tomhedsfølelser; følelser som videnskaben ikke kunne forklare eller give en løsning på.

Dette gav genklang i mit hjerte! Som ung længtes mit hjerte efter tilhørighed. Jeg arbejdede ofte for at blive noget; jeg søgte anerkendelse, sådan at folk ville «elske» mig! Alligevel frygtede jeg, at de ville forkaste mig, hvis jeg mislykkedes.

Det var min motivation for at stræbe efter præsentationer, penge og berømmelse! Men dette førte bare til et større behov for at blive rost af andre! Kort sagt så jeg, hvordan jeg blev lokket af denne verdens lyster og begær – og det var let at se, at det ikke kom til at ende godt.

Her var en forklaring for mine tomhedsfølelser; følelser som videnskaben ikke kunne forklare eller give en løsning på. Hvordan kunne jeg løse dette problem? Hvordan kunne jeg bryde igennem denne trældom?

I tiden efter dette blev jeg ved med at deltage på disse møder for at lære mere om det, som for mig var en ny forståelse af kristendommen. Jeg hørte mere om årsagen til mange af mine kampe: lyster og begær som findes i mig, eller mine krav og forventninger. Når jeg for eksempel forsøgte at blive accepteret af andre, så jeg, at jeg var drevet af mine egne forventninger til hvordan jeg synes de skulle opføre sig. Jeg blev irriteret og utilfreds, når andre ikke opfyldte mine forventninger, og jeg opdagede, at jeg ikke oprigtigt og uselvisk kunne elske dem.

Det der virkelig holdt mig bundet, var mig selv. Og løsningen som kristendommen tilbyder er at følge Jesu eksempel i at overvinde synd. Jesus oplevede de samme lyster og begæringer i sin egen natur, mens han levede på jorden (Hebræerbrevet 4,15). Gud gav Jesus styrken til at sejre, fordi han var villig til at adlyde Guds vilje i stedet for at give efter for de fristelser, han stod over for.

Tvivl og dobbeltmoral

Til at begynde med forstod jeg ikke betydningen af denne løsning, og jeg kæmpede med, hvordan jeg kunne overvinde min egen syndige natur og have sejr i mine fristelser. Mens jeg kæmpede med dette, begyndte jeg at indse, at jeg var ekstremt svag. Der sneg sig tvivl ind i mine fristelser, og jeg begyndte at stille spørgsmål til, hvor alvorlige disse lyster egentlig var, og om dette virkelig var synd, samt spørgsmål til Guds vilje til at hjælpe mig med mine kampe, eller om han virkelig eksisterede. Jeg gav efter for mine lyster igen og igen. Hvordan kunne det være, at jo mere jeg prøvede, des længere væk kom jeg fra at besejre råddenskaben i min natur? Jeg var ganske enkelt ikke stærk nok.

Tro er en overbevisning der ikke hviler på logiske begrundelser eller materielle beviser.

Jeg kunne alligevel ikke give op, fordi det som bibelen siger om konsekvenserne af at følge disse lyster blev mere og mere virkelige for mig. «... Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden Galaterbrevet 6,7-8. Des mere jeg gav efter for mine lyster, des mere blev jeg bundet af dem. Jeg skammede mig over mig selv, og jeg længtes efter at overvinde disse lyster.

Det jeg virkelig havde brug for, var tro.

«Tro». Jeg hadede tanken. Jeg brugte rigtig lang tid på at tvivle.

Der står skrevet, at «tro er fuld vished om det der håbes, overbevisning om ting der ikke ses.» Hebræerbrevet 11,1. Tro er en overbevisning der ikke hviler på logiske begrundelser eller materielle beviser. Det virkede som en direkte modsætning til, hvordan videnskaben fungerer, som jo er baseret på grundlaget af logiske begrundelser og materielle beviser. Hvordan kunne jeg vide, at Gud var sand, uden logiske begrundelser og materielle beviser? Det plagede mig.

Men så bragte dette vers i bibelen mig lys: «Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd Jakobsbrevet 1,6-8.

Jeg havde jo tvivlet på, hvad jeg hørte var sandt, stillet spørgsmålet: «Hvad hvis…?» Men jeg havde ikke sat ordene på prøve!

Jeg var netop den mand, der blev rejst og brudt af vinden, ustadig i al min færd, og jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for fra Gud. Dette vers var et lys for mig; det viste mig, at der var et stort hykleri i min tvivl. Som videnskabsstuderende lærte jeg at tvivle, at stille spørgsmål, at undersøge påstande ved at prøve dem, og at udføre eksperimenter for at se om de fungerer! Men hvad havde jeg gjort? Jeg havde jo tvivlet på, hvad jeg hørte var sandt, stillet spørgsmålet: «Hvad hvis…?» Men jeg havde ikke sat ordene på prøve!

Jeg indså, at jeg levede det samme hykleriske liv, som jeg foragtede. Jeg havde dobbeltmoral, når det handlede om videnskab og tro. Og det som var værre; hvis jeg skulle stagnere i tvivlen og blive ved med at stole på mig selv, kunne jeg aldrig sejre over mine lyster.

Tro er en beslutning

Der var bare én ting tilbage, som jeg skulle gøre for at vide, om Gud var sand eller ej: At overgive mig og stole helt på ham, uden at tvivle, og finde ud af om hans ord faktisk fungerede!

Jeg valgte at tro Guds ord, når det beskrev, hvad synd var. I fuld tro bad jeg Gud om styrke til at følge Jesu eksempel og besejre denne synd. Og da jeg blev fristet til at leve efter mine lyster, begyndte jeg at bede til Gud om styrke til at nægte dem igen og igen, helt til jeg begyndte at sejre! Over tid begyndte jeg at opleve sejr over de lyster, der havde bundet mig.

Den åndelige verden og den videnskabelige verden

Jeg har også indset, at kilden til min tvivl kom fra min egen stolthed og overmod. Jeg studerede og forstod den videnskabelige verden, der er et aspekt af livet, men jeg nægtede at prøve og teste og forstå det åndelige aspekt. Mens jeg troede, at jeg var «intellektuel», begrænsede jeg faktisk mig selv fra at komme til sand forståelse.

Nu har Gud bevist sin eksistens for mig, fordi jeg oplever hans arbejde i mit eget liv!

Der er en åndelig verden der co-eksisterer med den videnskabelige verden, som jeg havde studeret. Gud er ånd (Johannesevangeliet 4:24). Vi mennesker har også en ånd. Igennem min ånd var jeg i stand til at høre Guds stemme, der kaldte på mig til at blive færdig med det gamle liv, der havde bundet mig og tynget mig ned! Og nu har Gud bevist sin eksistens for mig, fordi jeg oplever hans arbejde i mit eget liv!

Fysik og matematik bliver ved med at være en stor del af mit liv. Mit motiv for at studere videnskab er at udforske og sætte pris på skønheden og mysterierne i fysikkens love, som Gud har lagt ned i vort univers. På denne måde er jeg åben for at stille spørgsmål om ting og undersøge svaret. Men jeg vil ikke dvæle ved tvivlen, der forhindrer mig i at sejre over mine egne destruktive lyster. Jeg vil heller aldrig smide et minut mere af mit liv væk til at være så tåbelig blind, at jeg kommer på afveje.

«Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham Hebræerbrevet 11,6.

¹ Smith, Johan Oscar (1949). Johan O. Smiths efterladte breve, Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag, Brev # 15, 15. oktober 1905.