Fremtidsplaner

Fremtidsplaner

Skrevet af: Judith Grimes | Sted: Oslo/Follo, Norway | Publiceret: 28. februar 2009

“Hvordan ser din fremtid ud? Har du planlagt dit liv?” Hun og jeg sidder sammen på en café; jeg tøver med at svare.

På den anden side af gaden observerer jeg en gammel mand klædt i klude, han sidder på fortovet foran et bageri. Flere tomme flasker ligger spredt rundt ham. Han ser tomt ud i luften. Men min kollega fortsætter, “Vi er nødt til at tænke over hvad vi vil opnå. Selvfølgelig kommer karriere først, men vi skal også tænke på vores personlige liv.” Hun kigger på sin kaffe. “Og en dag kommer der måske børn ind i billedet!”

Jeg forstår udfordringen i hendes øjne, da vores øjne mødes. “Har du ingen planer? Hvordan ser dit liv ud om ti år?”

Jeg tager en bid af min kage for at vinde lidt tid, før jeg svarer. “Jeg kan godt lide tanken om at se ind i fremtiden,” siger jeg, usikker på hvordan jeg skal fortsætte. Jeg ser min kollega smile af forventning. Hvordan kan jeg sige mine tanker som ord? Kommer hun til at forstå mig? Jeg tager en dyb indånding og siger, “Jeg har nogle planer, men det vigtigste for mig, er at finde ud af hvad Guds vilje er med mit liv. Så jeg kan ikke svare konkret på dit spørgsmål, men jeg ved jeg kommer til at blive lykkelig.”

Jeg kan se tvivlen i hendes øjne. “Hvordan kan du være så sikker på det?” 

Jeg svarer med en sikker stemme, “Jeg tror på at Gud vil vise mig den rigtige vej og hjælpe mig med mine beslutninger. Og uanset hvad livet bringer—det er umuligt at vide at hvad livet bringer nu—jeg tager det som der kommer, fra hans hænder.”
Hun ser skeptisk på mig. “Men hvad hvis det går galt?”

Jeg ser på den gamle mand igen, men mine tanker vender sig mod andre ældre mennesker jeg kender. Gudsfrygtige, glade mennesker, fuld af visdom og med et indholdsrigt liv. “Det går ikke galt,” siger jeg sikkert. “Hvis jeg bare tror på Gud, vil han ikke tillade at andre peger på mig og siger, ‘Ha, ha, se hvor dårligt det er gået med hende, hende som egentlig stolede på Gud!’ Nej, Gud har al magt i himmelen og på jorden. Han vil aldrig svigte nogen som stoler på ham .”

Hun er stille, mens hun ser lidt spørgende på mig, men jeg tror hun har forstået hvad jeg prøver at sige.

Jeg kan mærke en indre taknemlighed og glæde mens jeg sidder der, og vi fortsætter med at snakke om vore liv og andre emner som interesserer os. Det er en glæde, at jeg kan stole på Gud, som er min livsforsikring og min vejleder—og en glæde at jeg fik muligheden til at fortælle min ven om det.

Jeg ved ikke om hun også vil stole på Gud, men da vi siger farvel til hinanden lidt senere, giver hun mig et stort klem og siger, “Jeg glæder mig allerede til at se, hvordan dit liv ser ud om ti år!”

Da jeg åbner min bibel den aften, fanger mit blik et vers i Jeremias' Bog 29:11: “‘For jeg ved, hvilke tanker jeg tænker om eder, lyder det fra Herren, tanker om fred og ikke om ulykke, at jeg må give eder fremtid og håb.’”