Hvordan et revolutionerende evangelium forandrede mit liv: Del I

Hvordan et revolutionerende evangelium forandrede mit liv: Del I

Skrevet af: Philip Derkatch | Publiceret: 29. november 2016

Fra at arbejde på en kibbutz i Israel til at smugle bibler bag «jerntæppet», til at arbejde som studenterpræst i England, søgte Phil Derkatch efter noget, som han ikke kunne sætte fingeren på. Det var ikke før, han hørte evangeliet om sejr over synd og mødte mennesker med liv, der talte overvældende om virkningen af lydighed mod dette evangelium, at han vidste, at han havde fundet sin ånds hjem, som han havde ledt efter i alle disse år.

«Jeg voksede op i en god kristen familie. Jeg tilbragte mine barndoms- og ungdomsår omgivet af meget omsorgsfulde, gode kristne mennesker. Jeg lærte om Jesus og syndernes forladelse, og jeg fik en personlig forbindelse med Gud. Det var en meget sund og tryg atmosfære.

«Da jeg var omkring 17 år gammel, begyndte jeg at ane, at der manglede noget. Jeg følte, at jeg havde brug for mere, end det jeg hørte og så omkring mig. Så som teenager der stod over for livets store valg, råbte jeg til Gud og bad ham om at gøre noget med mit liv. Jeg vidste ikke, hvad det skulle være, men jeg ville være et helt offer for Gud. Uvidende om hvad det ville betyde i praksis, tog jeg en fast beslutning om, at jeg ville finde Guds vilje for mit liv.»

Rejsen begynder

«Jeg fik det på hjerte at rejse til Israel et stykke tid, og forhåbentlig finde hvad Gud havde i vente for mig der. Men da min tid der var overstået, følte jeg stadigvæk ikke, at jeg havde fundet det jeg var ude efter. Så jeg henvendte mig til et missionscenter i Maidstone i Kent, England. Min familie havde oversat og publiceret bibler på russisk og ukrainsk i flere år, som de smuglede ind bag ‘jerntæppet’. Jeg var meget begejstret for dette arbejde. Jeg havde hørt historier om, hvad folk bag jerntæppet led, kun for at have en bibel og Guds ord tilgængeligt. Disse historier ramte mig i hjertet, og med dette i baghovedet, kontaktede jeg den mission som var aktive til at distribuere disse bibler. Jeg fik lov til at komme og arbejde med dem, men de anbefalede mig at gå på en missionærskole, mens jeg ikke var ude at rejse. Jeg var ikke interesseret i at forkynde eller at indsamle penge, men de opfordrede mig til at få en uddannelse. Jeg blev forsikret om, at det ikke var en teologisk skole, men en meget praktisk rettet missionærskole.

«Så jeg gik med til at gå på denne skole og begyndte på min missionæroplæring. I en alder af 19 år begyndte jeg at arbejde med en ung medicinstudent, og sammen rejste vi ind bag jerntæppet i Østeuropa i en minibus. Vi smuglede nogle af de bibler med, som min familie havde trykt på deres trykkeri i Toronto! Flere gange kørte vi over grænserne til disse sovjetiske lande med bibler gemt i minibussen. Det var et alvorligt ansvar, som havde lagt sig tungt på mine skuldre. Hvis vi blev taget, ville der komme alvorlige konsekvenser. Men udover det, hvis modtagerne blev taget, ville de have fået straffearbejde og fængsel og i værste fald ville de have mistet livet.                                               

«Igennem dette arbejde mødte jeg mange fantastiske, selvopofrende mennesker. Men ingen af dem havde noget, der gik længere end det, og jeg følte stærkt, at et sandt kristenliv gik dybere end gode gerninger og opofrelse. Selvom det var et enormt godt og nødvendigt arbejde, følte jeg, at jeg ikke kom dybere end et overfladeliv.»

Et helt anderledes evangelium

«Men igennem en ung mand jeg havde mødt i Israel, kom jeg i kontakt med en hel gruppe mennesker fra BCC, som troede på, forkyndte og levede et evangelium som var helt anderledes, end noget jeg havde hørt før. Vigtigst af alt mødte jeg en mand, der hed Sigurd Bratlie. Denne mand hjalp mig med at forstå dette nye og fremmede evangelium. Fra ham hørte jeg om sejr over synd for første gang, og at jeg skulle tro på Guds ord, præcis som det stod skrevet. Her begyndte jeg for første gang at føle, at jeg hørte noget som begyndte at fylde det behov og den længsel efter noget mere, som jeg altid havde mærket. Det var et evangelium som var så meget i strid med alt det, jeg havde hørt og lært hele mit kristenliv, at det var svært for mig at fatte det. Men livet de mennesker, jeg mødte, og som troede på dette evangelium, levede, talte stærkt om budskabets sandhed. Uden at forstå selve budskabet så jeg frugten af dette liv i disse mennesker. Jeg så et dybere liv, der producerede Kristi dyder hos dem som levede det. Det var dette som tiltrak mig så stærkt, selv før jeg kom til tro og forståelse for mit eget liv.

«Nu hørte jeg, at Jesus var kommet i kød og blod som børnene, med synden i kødet (Hebræerbrevet 2:14), og at det var muligt at gå i Jesu fodspor. Det var et meget svært begreb at forstå for en ung mand, der altid var blevet fortalt, at Jesus ikke havde synd, og at han var speciel, unik og helt adskilt fra os. Men nu kunne jeg høre, at det var muligt at blive som ham! Det faktum at disse mennesker, som forkyndte dette ukendte evangelium, selv udstrålede Kristi dyder, overbeviste mig om, at jeg endelig havde hørt sandheden; endelig havde jeg fundet Guds vilje for mit liv. Da jeg rejste til Norge for at deltage på en konference på BCC's konferencecenter, gik jeg ind og mærkede med det samme, at min ånd havde fundet det, jeg havde ledt efter hele mit liv. Jeg vidste, at jeg var kommet hjem.»

Læs del 2 af Phils rejse til sandheden her i morgen.