Hvordan Gud lærte mig at takle urimelige mennesker

Hvordan Gud lærte mig at takle urimelige mennesker

Skrevet af: Philip McNutt | Publiceret: 16. februar 2017

“Jeg er plaget af urimelige, uhensigtsmæssige, gnavne mennesker som er svære at være sammen med. Jeg tror ikke, at jeg kan blive ved med at håndtere disse sammenstød. Jeg har fået nok. Jeg oplever dette næsten dagligt på arbejde, med mine venner og derhjemme. Det virker overvældende.” Jeg opdagede, at jeg var opslugt af disse tanker, og det viste sig i mine reaktioner, når jeg var sammen med disse mennesker.

Da jeg gik op for mig, at noget skulle forandre sig, inviterede Gud mig til en bedre vej. Han fik mig til at indse, at jeg har en fri vilje til at vælge, hvordan jeg ville reagere: derfor skal kampen stå i mit sind. I min nød viste han mig, gennem sit ord, en vej helt modsat af hvordan jeg havde taget det tidligere. Jeg bladrede til Romerbrevet 12:17-21 og læs:

Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer. Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« siger Herren. Men »hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.« Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.”

Ingen steder står der “undtagen hvis mennesker er urimelige.”

Arbejde med Guds ord

Jeg tog disse bud og gik i gang med at arbejde. Folk begyndte ikke at behandle mig anderledes, men nu kendte jeg en bedre vej. Hvem ville ønske sine kollegaer en god dag og mene det, efter at være blevet skældt ud? Dette var bestemt ikke noget, jeg naturligt ville gøre. Dog var buddet at overvinde det onde med det gode. Det er ikke min menneskenatur som gør det, men Gud er så god, at jeg kan komme til nådens trone og bede om og modtage hjælp til at reagere på en god måde, uanset hvordan jeg bliver behandlet (Hebræerbrevet 4:16).

Så kom der et andet vers til mig som frisk koldt vand, “Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op.” Galaterbrevet 6:9. Det blev den trøst, jeg havde brug for. Når jeg vælger ikke at give efter for fristelsen til at reagere med vrede, sår jeg gode frø. En dag, til sin tid, vil jeg høste af disse sejre over fristelserne. Bare tænk, vi er kaldt til at velsigne og ikke til at forbande! Jeg har bemærket, at når jeg gengælder ondt med godt, går mine dage så meget bedre. Folk kan sige eller gøre hvad de vil, men det kan ikke tage glæden ud af mit hjerte. 

Hver fristelse er en sejr vundet

Selvom mulighederne stadigvæk er her, giver jeg ikke længere efter for fristelsen til at blive irriteret eller utålmodig. Siden Gud lægger sit ord på mit hjerte, tror jeg at det står skrevet, og jeg fornægter mig selv (med andre ord: praktiserer Guds ord), og jeg modtager løftet om at høste det gode. Kolossenserbrevet 3:15-16: “Kristi fred skal råde i jeres hjerte … Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.” Dette er, hvad jeg er grebet af. Jeg arbejder med dette. Gud vil fortsætte med at hjælpe mig med dette, så at jeg, uanset hvem jeg møder, urimelig eller ikke, kan følge den vej, Jesus åbnede igennem mit kød; det er mit menneskelige begær, og derved kan jeg komme til det samme liv som Ham.