Hvordan min bibel blev min hovedinteresse

Hvordan min bibel blev min hovedinteresse

Skrevet af: Naomi Kobzeff | Publiceret: 12. januar 2017

Jeg kunne nemt have taget fat i den sidste udgave af mit yndlingsblad, før jeg engang tænkte over at tage fat i bibelen. Jeg ville have foretrukket de glitrende sider fyldt med farverige outfits og skønhedstips i stedet for skrifter og lignelser. Mine interesser ligger i moden og det seneste sladder. Men da jeg kom i en situation, som gjorde mig ked af det og urolig, kunne ingenting på de 196 sider opløfte min ånd eller trøste mig.

Jeg skulle flyve tværs over landet til min bedstefars begravelse. Jeg havde noget tid at slå ihjel før boarding, så jeg sad i gaten og iagttog mennesker lidt. En midaldrende kvinde var opslugt i en selvhjælpsbog. Nogle piger der rejste sammen havde hver især deres øretelefoner i og svajede hovederne til musikken. På den anden side af hallen solgte en bogbutik New York Times bestsellere og hundredvis af de nyeste blade. TV-skærme placeret strategisk rundt i lufthavnen kørte med nyheder og vejrudsendelser. Jeg lagde mærke til en ældre mand som gik med en stok til gaten; dette sendte straks en bølge af melankolske følelser igennem mig. Jeg var ked af, at min bedstefar var død, sur over at jeg ikke fik sagt farvel, nervøs for begravelsen, ængstelig for hvordan min bedstemor havde det.

Jeg bladrede igennem et blad, men alt heri gjorde mig mere ængstelig. Hvordan kunne Paris modeuges højdepunkter garantere, at min bedstemor ville få det godt? Jeg kunne læse artiklen hundrede gange, men der var ingen løfter om, at begravelsen ville gå godt. Jeg satte noget musik på for at tænke på noget andet, men ingen kærlighedsballade eller popsang kunne trøste mig. Min fod bankede, ikke i takt med musikken, men af stress.

Jeg har en bibel-app på min telefon, og den åbnede jeg. Dagens vers var Esajas Bog 26:3. Du bevarer freden, for de stoler på dig. Stol altid på Herren.” Jeg genlæste dette vers mange gange. Han vil bevare mig i fred. Jeg skrev ordet “fred” i søgefeltet, sulten efter mere. Verset i Filipperbrevet kom op, Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.” Jeg blev ved med at søge i bibel-appen, vers efter vers med disse løfter om fred og glæde. Intet blad gav mig dette. Jeg bestemte mig for at bede til Gud. Her i bibelen forsikrer han fred, så derfor skal jeg bede om fred. Jeg fik et smil på læben. Jeg var ikke længere ked af det, sur, nervøs eller bange. Jeg havde fred.

En interesse som fører til fred og hvile

Når vi udvikler en interesse eller en hobby, er vi tilbøjelige til at dyrke den, og kun den. Vi inhalerer al den information, vi kan få om emnet. Søger på hjemmesider, læser bøger, prøver at skabe uformelle samtaler med venner om emnet, følger forskellige profiler og blogs. En interesse i Guds ord virker på samme måde, men i stedet for trætte samtaler og tom information, bliver vi fyldt med en rig velsignelse og udstråler lykke.

Jesus lærer os at have en og kun en interesse i vore liv, og det er at tjene den levende Gud og at gøre hans vilje. Hebræerbrevet 10:5. Guds ord er fuld af løfter, som han opfylder i disse som har hele sin interesse i ham. Det er let at måle, om din eneste interesse er i ham, eller om det er delt imellem forskellige ting. Når den er delt, vil du være urolig og ubeslutsom, mens det er det stik modsatte, når din interesse er i Guds ord. Det er umuligt at være ulykkelig, når du har al din interesse i Guds ord. I disse tider, når vi prøver at opretholde alle vore netværker på sociale medier, studerer for at få en uddannelse, arbejder for forfremmelse og prøver at udmærke os i vore hobbyer, er det meget let at lægge vor interesse i disse ting. Men dine tanker vil blive spredt, du vil blive stresset og ulykkelig. Der står klart skrevet i bibelen, at vore tanker skal være i det som er deroppe, og ikke det som er på jorden, så får vi alt andet i tilgift (Lukasevangeliet 12:31 og Kolossenserbrevet 3:2).

Øvelse gør mester

Som alle andre interesser laver du ikke en hurtig søgning, praktiserer det én gang og kalder dig selv en ekspert. Nej, Guds ord kræver øvelse, øvelse og mere øvelse. Hver dag fra du vågner til du lægger dig igen om aftenen, er Guds ord kraftige redskaber, som du bruger til at kæmpe imod ulykkelighed, angst, frygt, osv. Der er et vers i bibelen til absolut hver eneste situation, som du kommer i. Bare ved at søge efter enkle ord i min app kunne jeg frigøre mig selv fra alle disse følelser, som havde overrumplet mig tidligere.

Fra den situation begyndte jeg at øve mig i at tage bibelen når jeg begyndte at føle mig ulykkelig eller angst, og jeg var i stand til hurtigt at blive lykkelig og have fred igen. Så begyndte jeg at læse selv imellem situationerne, for at være forberedt til at de kom. Nu har jeg smagt denne fred og lykke mange gange siden, og det er et vidunderligt sted at være og blive i.

Min interesse er nu i Guds ord. Der, og kun der, kan jeg finde sand trøst, lykke, glæde, fred og håb.