Da Rolf Berge var 11 år gammel, gav han sit hjerte til Jesus. I dag er han over 70, og skriver at han aldrig har fortrudt, at han valgte Jesus Kristus som sin personlige ven.
Vi har alle brug for en eller flere venner, en der forstår mig, og som jeg mærker har et hjerte for mig, en som jeg ved og har erfaret altid er der for mig. Det betyder ikke, at han altid er enig med mig, for måske ved han ofte bedre end jeg selv, hvad som er det bedste for mig. Men da, og kun da, vil hans ømhed og oprigtige råd kunne hjælpe mig.
Jesus Kristus har været min ven, min bror og min frelser helt fra barndommen af. Da jeg som 11-årig var med til et kristent stævne for børn, følte jeg mig kraftigt draget til Jesus, og jeg omvendte mig bevidst og helhjertet. Denne beslutning gav mig fryd i mit hjerte, og jeg ville bekende Jesu navn og dele denne glæde. Jeg mærkede, at min beslutning ville blive befæstet ved dette, så det kunne blive til et fast liv med Jesus. Derfor samlede jeg mig mod, med det samme jeg kom hjem og spurgte mig mor højt: «Ved du hvad jeg er så glad for?» «Nej,» sagde hun. «Jo, jeg har omvendt mig,» fik jeg sagt så fast og tydeligt, som jeg bare kunne. Min mor glædede sig over det jeg fortalte, og sagde: «Bed også for mig!» Og både hun og min far omvendte sig senere.
«I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer.» (Johannesevangeliet 15, 14)
Denne indre glæde gjorde at jeg også ville fortælle andre mennesker om mit nye liv med Jesus Kristus, for eksempel i skolen. Det lille af spottende bemærkninger jeg fik høre af den grund havde ingen betydning, for Jesus havde grebet mit hjerte, og selvom jeg var så ung, havde livet pludselig fået en mening og en retning. Jeg følte mig så tryg og var fast overbevist om, at det ville gå den gudsfrygtige vel. Videre op igennem ungdomstiden ville jeg have det selskab og have de venner, som også var Jesu venner. Selvom jeg havde et godt forhold til medelever og senere til kolleger, blev der et specielt venskab med mennesker, der havde det sådan som de, som Jesus snakker om: «I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer.» (Johannesevangeliet 15, 14)
I livets mange små og større prøvelser og valg har jeg altid mærket, at Jesus er for mig, at han altid ved hvad der er for mit bedste, og at han altid vil mit bedste. Og det har jeg erfaret, at lægge mit øre til hans tale og at bøje mit hjerte under hans vilje, det giver glæde og fred i rigeligt mål. Troen på ham har gjort livet indholdsrigt og meningsfyldt, for i alt det, der møder mig, hører jeg Jesu ord og indbydelse for mig: «Kom til mig og lær af mig!» (Matthæusevangeliet 11, 28-30), og lydigheden imod det som troen har lært mig, har gjort mig lykkelig og taknemlig.