Kristendommen og singlelivet

Kristendommen og singlelivet

Skrevet af: Kathryn Albig | Publiceret: 6. april 2016

Som jeg scroller ned gennem Pinterest, fanger et interessant citat min opmærksomhed: “Fortvivl ikke, hvis du er single. Gud ser ned på dig lige nu og tænker... Jeg gemmer denne pige til en helt speciel.” Længere nede er der et andet, hvor der står: “Kvinder: læg dit hjerte i Guds hånd, og han vi lægge det i hånden på en mand, som han synes fortjener det.”

Disse får mig virkelig til at stoppe og tænke på alle de mange piger og kvinder derude, som stadigvæk venter på “Mr. Right”. Det forekommer mig, at mange kvinders liv kun handler om denne ene ting, helt fra de var små piger. Som de bliver ældre, ser de sine venner blive gift og starter familier, mens de selv forbliver single. Tanken kommer, “Hvad sker der Gud? Hvornår bliver det min tur?”

Mange kvinders liv kun handler om denne ene ting, helt fra de var små piger.

Lige præcis dét har jeg været igennem. Jeg er opvokset i et meget familieorienteret miljø, og troede at jeg også en dag skulle være kone og mor. Det var det jeg forventede for mit liv. Jeg gik igennem tyverne og trediverne og så til, mens de fleste af mine venner sagde farvel til singlelivet. Jeg så til, mens de begyndte at få børn. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det aldrig har påvirket mig.

Stol på Herren af hele dit hjerte

Men jeg har fået hjælp af disse vers i Ordsprogenes Bog 3:5: Stol på Herren af hele dit hjerte,
og støt dig ikke til din egen indsigt.
.”
 Når jeg tænker på min fremtid, har jeg to valgmuligheder. Jeg kan “stole på min egen indsigt” og have alle mulige idéer om, hvordan mit liv egentlig skulle være. Jeg kan sidde og vente på, at Gud føre disse idéer ud i livet. Eller jeg kan sige, “Gud, jeg lægger mit liv helt i dine hænder. Jeg tror af hele mit hjerte på, at ligemeget hvad du har planlagt for mig, så er det, det bedste for mig. Ligemeget hvad livet bringer på min vej, så stoler jeg på dig.”

Gud, jeg lægger mit liv helt i dine hænder. Jeg tror af hele mit hjerte på, at ligemeget hvad du har planlagt for mig, så er det, det bedste for mig.

Betyder dette, at jeg aldrig bliver fristet til at blive ensom? At jeg ikke fristes til at ville have det samme, når jeg ser kvinder på min alder med deres familier? Slet ikke. Men jeg tror på en Gud, som giver mig kraften til at modstå disse tanker, disse fristelser og samle en skat i himmelen, i stedet for på jorden. (Matthæusevangliet 6:19-20)

Filipperbrevets kapitel 4 er fuld af utroligt opløftende ord. “For jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har.” (Filipperbrevet 4:11) Dette er noget, jeg virkelig arbejder med i mit liv. Ligemeget om jeg er gift eller single, rig eller fattig, går igennem gode eller vanskelige tider, så nøjes jeg med, hvad jeg har, når jeg stoler fuldstændigt på Gud. I vers 6 siger han, Vær ikke bekymrede for noget.” Gud har sin hånd med i det hele!

Livet er ikke kedeligt!

Og livet er ikke kedeligt! Når jeg giver mig selv helt til at tjene Gud, bruger jeg min tid, energi og nådegaver til at velsigne de andre, tjene i min menighed, gøre livet godt for min familie og venner, osv. Alt dette fylder mit hjerte til bristepunktet! Det naturlige instinkt efter familie, som Gud skabte i mig, er der stadig, men jeg har ikke tilladt det at tage styrelsen. Snarere er det opfyldt af al den velsignelse, som jeg oplever, når jeg tjener Gud på alle måder. 

Jeg har oplevet, at når jeg tager det på denne måde, er mit liv lykkeligt og rigt.

Jeg har oplevet, at når jeg tager det på denne måde og virkelig opgiver alle andre tanker, så er mit liv lykkeligt og rigt. Jeg behøver ikke bekymre mig om fremtiden. “Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed.” (vers 19) Det løfte tror jeg på! Og det er et løfte for nu og al evighed!

Disse er mine favorit-sangstrofer fra vor egen sangbog, Herrens veje:

Det, du sender på min fremtids vej,
måler du i kærlighed så nøje.
Men 'i dag' - en gave er fra dig.
For din plan i tro jeg vil mig bøje.

Så jeg trøster ikkemig selv med tomme ord, om hvordan Gud venter med at give mig en helt speciel. Nej, min trøst er, at Gud leder mig hvert skridt igennem livet. Ligemeget hvad omstændighederne er, har Gud planlagt det, så det er til mit bedste. Og hvis jeg er trofast til at stole på ham hvert skridt på vejen, vil han give mig en rig og evig belønning. Det er en kamp, men det er det eneste som giver mig fred og glæde i hjertet. Og mit liv er rigt og lykkeligt!